Brev:
Vredesudbrud

Hej Helen.
Jeg skriver til dig, da jeg ønsker et råd om, hvordan jeg tackler min datters vrede.
Min datter er 18 månder gammel. Når Fiona bliver vred eller frustret, skriger og græder hun og smider hvad end hun har i hånden (samler evt. noget op for at smide det). Bliver hun MEGET frustreret, gør hun ovenstående og efterfølgende lægger sig på alle fire og banker panden ned i gulvet (er nu begyndt at rykke ind på et tæppe når det sker).
Hun gjorde det første gang for ca 3 mdr. siden, hvor jeg lukkede en dør hun ville ud ad. Jeg blev meget forskrækket, da det tydeligvis var en bevidst handling. Siden har jeg forsøgt at varsle hende omkring hvad jeg gør, kort fortælle hvorfor og evt give et alternativ/aflede. Det har hjulpet en del, men hun gør det forsat i perioder, til min store bekymring.
Når hun bliver frustret over noget hun ikke kan, forsøger jeg at guide hende så meget som hun lader mig. Bliver hun sur, holder jeg op, og vil hun trøstes, bliver hun trøstet, og fortalt at hun ikke må smide med tingene selvom hun er vred. Skal jeg få hende til selv at samle dem op?
Bliver hun frustreret over at jeg ikke vil løfte hende op, hvis jeg spiser eller laver mad, forklare jeg hende hvorfor, forslår hende at læse en bog el.l. til jeg er færdig. Dette accepterer hun sommetider, andre gange bliver hun vred, hvilket jeg lader hende ...
... blive uden at foretage mig noget yderligere, og så går det over på et par minutter.
Bliver hun frustret over at jeg forhindre hende i noget og begynder at banke panden i gulvet, siger jeg bestemt Stop og tager hende op. Dels for at stoppe at hun skader sig selv (hun får rødt mærke efter det), dels trøst, og dels for, igen, at give hende en kort forklaring og evt. et alternativ. Oftes laver hun flitsbue med ryggen og vil ikke op, men heller ikke ned på gulvet igen (en sjælden gang kan hun finde på at bide mig). Men det ender altid med at hun falder til ro hos mig, ved at jeg enten holder hende hos mig, eller at hun kommer hulkende til mig, hvis hun ikke først vil op.
Jeg ved ikke om hun vil banke hovedet i gulvet flere gange efter hinanden, hvis jeg lod hende, eller om hun ville stoppe, da jeg altid fysisk stopper hende efter første gang. Fiona har al ret til at være frustreret og vred, hvilket jeg ønsker at vise hende. Men jeg kan ikke acceptere at hun smider med ting og endnu værre skader hende selv eller andre.
Hvordan viser jeg hende det? Skal jeg prøve, næste gang hun banker hovedet i gulvet, at sige Stop men bare at sidde ved hendes side og lade hende selv stoppe og komme til mig for trøst, hvis hun har brug for det, eller...? Og hvordan er det lige med den periode hun aldersmæssigt gennemgår?
På forhånd mange tak
Marianne
Annoncer
Sponsorerede artikler
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
2. februar 2026 | Sygdom | 18 mdr.
Kære Helen Jeg har skrevet før og skriver nu igen. Det er pt. en rigtig...
26. januar 2026 | Opdragelse | 18 mdr.
Halvandenårig gør skade på sig selv - Er det normalt?
Kære Helen Jeg skriver fordi jeg er lidt bekymret for min søn på snart 18...
8. december 2025 | Sovevaner | 18 mdr.
Søvnrytme dreng 18 måneder - del II
Kære Helen, Tak for dine tanker og anbefalinger, det er meget værdsat. Jeg...
4. december 2025 | Sovevaner | 18 mdr.
Kære Helen Jeg har i flere henseende nydt godt af din skønne brevkasse og...
4. november 2025 | Opdragelse | 15 mdr.
Kære Helen. Vores datter er nu 15 måneder og har snart gået i vuggestue i 3...
Viden om børn:
Akupunktur
Der findes mange former for akupunktur. Oprindeligt er akupunktur en gammel kinesisk behandlingsform, som går ud på, at man ved at sætte nåle ind forskellige steder i kroppen, blandt andet kan bedøve eller lindre smerte.
Behandlingen har været brugt i mange tusinde år. Det er en behandling, der baserer sig på en holistisk opfattelse af kroppen og hvor man med nåle regulerer energiblokeringer i kroppen.
Akupunktur er blevet mere og mere almindeligt at bruge i...
Mødregruppe
De fleste kommuner tilbyder nybagte mødre at komme i en mødregruppe, som oftest vil bestå af 5-8 mødre, som har barn i nogenlunde samme alder.
Sundhedsplejersken spørger, om man er interesseret i at være med i en mødregruppe og sender så invitationer ud til første gang, man mødes. Nogle gange mødes man første gang privat hos en af mødrene, andre gange mødes man i et lokale, som sundhedsplejersken bruger til formålet.
Det kan være en stor glæde at mødes med andre...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak. Jeg tænker tit på, at jeg i dine svar bliver betrygget i, at jeg ser rigtigt - jeg har et barn, som har et stort tryghedsbehov.
Det er som om at der for tiden er en trend der går på, at vi skal lave 'godnat og sov godt' på vores børn, sætte dem i skammekrog (eller tænkeboks eller hvad man kalder dem) når de ikke gør som vi vil have de skal gøre. Mon det er alle de tv udsendelser om nannys der redder verden for en familie, hvor alt er gået galt, som har tændt op under de ideer?
Hvor er det ærgeligt, at vi skal blive sådan i tvivl om, at det vores instinkt fortæller os om vores børn. Og hvor er det bare fantastisk rart, at du i dit virke hjælper, støtter og betrygger os, som har brug for at blive bekræftet og rådgivet i en retning, som vi kan være med på uden at hjertet bløder.
Tak for det!
Kærlig hilsen
Mor.




