Annonce

Annonce

Svar: Bad, rosiner, tandpasta mv.


7. december 2008

Kategori:
Alder:
10 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Diverse.

Kære Nana

Tak for dit dejlige overskuelige brev :o)

Det er fint at bade din datter et par gange om ugen, måske har hun i perioder behov for bad hyppigere - hun har jo en alder, hvor hun gerne vil spise selv og bevæger sig mere og mere rundt og det betyder sovs i håret, nullermænd imellem fingrene osv. og det betyder behov for hyppigere bad. Derfor vil hun måske nogle gange have behov for bad dagligt, men hvis hun ikke virker beskidt, så kan du sagtens springe over.

Hun bliver jo vasket forneden mindst en gang dagligt, når du skifter ble og du vasker også hendes hænder, vasker hende om munden osv. løbende hen over dagen :o)

Sæbe bruges efter behov, hvis hun har meget hår og det er fedtet, så er det fint at bruge sæbe, det samme, hvis hun har samlet mange nullermænd i armhuler og i diverse deller ... Men har hun bare lidt brug for en skylning, så behøver du ikke bruge sæbe.

Med hensyn til rosiner, så er det rigtigt at børn under 3 år ikke få mere end højst 50g rosiner ugentligt. Det skyldes svampegiften ochratoksin A. Små børn bør derfor kun spise rosiner i mindre portioner og ikke hver dag. Da der er tale om langtidseffekter betyder det ikke noget, hvis børnene spiser mange rosiner én dag og ingen de næste. Det er det totale indtag over en længere periode, som skal begrænses. Der er ingen forskel på om det er økologiske rosiner eller konventionelt dyrkede rosiner.

Der er ikke problemer med Ochratoksin A i anden form for tørret frugt, her kan så være problemer med sukkerindhold, hvorfor ...


Annonce

... det stadig må betrages som slik mere end som et mellemmåltid. Der er ingen problemer med bønner og kikærter, det må børn gerne få. Bælgfrugter, som brune og hvide bønner, kikærter og linser kan gives i små mængder fra 6 måneders alderen.

Med hensyn til børnetandpasta og flour, så anbefaler man normalt at bruge en tandpasta med flour til børns tænder. Det anbefales dog at man bruger en meget lille mængde svarende til barnets lillefingernegl. Det er flouren i tandpastaen, der beskytter tænderne.

Når man vælger tandpasta må den derfor gerne indeholde flour, i stedet kan man se efter andre tilsætningsstoffer og så vidt muligt undgå f.eks. triclosan, laurylsulfat SLS og parfume ...


Helens bog om børn og opdragelse
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og opdragelse" - tydelige voksne giver trygge børn

Med hensyn til at cykle med sit barn i en barnestol, så vil de fleste børn være stærke nok og sidde stabilt nok, når de er 9-10 måneder gamle. Vælg en stol som har justerbare fodstøtter og remme til at spænde fødderne fast, så barnets fødder ikke kan komme i klemme i hjulet. En frakkeskåner på hjulene er faktisk en god ide.

Stolen skal være spændt fast til cyklens stel. Det er mere sikkert, end hvis den kun er spændt fast til bagagebæren. Selerne til at spænde barnet fast i stolen skal være H eller Y formede - det er de mest sikre. Vælg en cykelstol, der er DS mærket. Det betyder, at stolen lever op til strenge sikkerhedskrav. Tjek at dit barns vægt passer med den vægt stolen er beregnet til at kunne bære.

- og husk cykelhjelm. Tag din datter med i butikken, så du får en hjelm der passer :o)

Rigtig god jul herfra.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Baby sok med pulsmåler - hvad er det?

De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

26. januar 2026 | Diverse | 6 mdr.

Påvirkning af trist mor på baby

Hej Helen Jeg har to overordnede spørgsmål, som jeg brændende ønsker svar og...

Læs hele brevet og Helens svar


11. december 2025 | Diverse | 1 mdr.

Babysvømning

Kære Helen. Jeg er blevet mor til en lille dreng for knap 5 uger siden. Det...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Quinoa

Quinoa er en plante, der vokser både vildt og dyrket. I Danmark kan den købes i supermarkedet og sælges her både som mel, flager og gryn. Den minder om hirse eller ris og kan indgå i madlavningen som alternativ til kartofler, ris og pasta.

Quinoaflager kan bruges til grød og indeholder ikke gluten, hvorfor quinoagrød kan gives før 6 måneders alderen. Det anbefales at man generelt varierer mellem forskellige grødtyper til børn. Quinoagrød har en lidt "fnugget konsistens" og smager...

Læs mere i Babylex

Børnemad

De første måneder at barnets liv kalder man for mælkeperioden, da barnets mad udelukkende består af mælk. Barnet ernæres her enten af modermælk eller af modermælkserstatning. Når barnet er mellem 4-6 mdr kan barnet begynde at få lidt skemad.

Den periode som afløser mælkeperioden kaldes overgangsperioden. Den varer til barnet er ca. 9 mdr gammelt. Det er overgangen fra flydende mad, til mad med struktur og klumper til mere og mere bid og mad i stykker, til at barnet kan spise mere...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Tusinde tak for en informationsrig hjemmeside og nogle virkelig fantastiske bøger om børn! Jeg har erhvervet mig hele din bog-serie og efter at have læst dem, bruger jeg dem stadig ofte som opslagsværk. Tak for dem!

Venlig hilsen
Cecilie


Annonce