Svar: Sover meget sent
Kære Sarah
Det lyder som en rigtig god beslutning for jer, at du nu er stoppet med at amme og i stedet giver mme på flaske. Det er dejligt at du kan mærke hvordan din datter profiterer af dette, at hun er gladere, mere vågen og tilpas og det er godt, at hun også er begyndt at tage fint på :o)
Det er helt normalt for hendes alder, at hun nu begynder at powernappe mere end at hun sover lidt længere lure. 5 små lure i løbet af dagen er dog værd at ændre lidt på, du kan i hvert fald forsøge og det vil være rigtig fint, hvis du kunne arbejde på at hun sover 3 gange dagligt - en formiddagslur, en middagslur og en lur sidst på dagen.
Ofte ligger den sidste lur så sent, at den påvirker nattesøvnen og det betyder at børn i denne alder ofte går senere i seng og ofte har en lang vågenperiode om aftenen. Det ville dog stadig være dejligt, hvis hun kunne gå til ro mellem 21-22 ...
Du fortæller at hun spiser 8-9 gange i døgnet og at du har svært ved at få hende til at spise mere. Jeg har på fornemmelsen at din datter lidt i forbindelse med amning, har lært sig at nøjes med en mindre mængde. Hun har altså lidt en vane med at spise små hyppige måltider fremfor de lidt større mængder og nu, hvor hun får flaske og du er helt med på, hvor meget hun indtager, så synes jeg du skal prøve at få hende til at spise mere af gangen.
Jeg vil anbefale dig at du giver hende flaske af to omgang, faktisk lidt ligesom når man ammer. Start med at give hende flaske og lad hende spise den mængde hun vil, herefter skal hun skiftes, så hun bliver rumsteret lidt med, tumlet osv. og vågner lidt op til dåd igen og så tilbydes hun igen flaske inden hun puttes til lur. På den måde kan du få lidt ekstra i hende og kan samtidig forsøge at komme ind i en rytme, hvor hun måske sover et lidt længere stræk.
Det kan godt være nødvendigt i en periode at du triller en tur med hende, fordi hun så sover bedre. Det kan være fornuftigt på den måde at holde hende sovende i hvert fald en gang ...
... om dagen, fordi du på den måde påvirker hendes indre ur og få ændret lidt på den rytme hun har lige nu, hvor hun powernapper hele tiden.
Prøv også at holde hende vågen imellem lurene, så hun ikke får lov til at sove for hyppigt. Giv hende et bad, leg med hende, tumle med hende, - du må meget gerne lave nogle bevægelege, så hun bruger sig selv fysisk. Hun skal stimuleres både motorisk og mentalt så hun bliver træt på begge områder, så hun virkelig begynder at mærke, at hun har brug for at sove en god lur.
En plan for dagen ser således ud:
Tidlig morgen 06: Flaske med mme og sover videre
Formiddag 9.30: Flaske med mme
Puttes til formiddagslur ca kl. 10
Frokost 13: Flaske med mme
Puttes til middagslur ca 13.30-14
Sen eftermiddag 16.30-17: Flaske med mme
Sover sin tredie lur f.eks. omkring kl. 18
Er vågen i løbet af aftenen og tilbydes flaske med omkring kl. 20-21
Puttes til natten
Sen aften/tidlig nat: Flaske med mme
Det tager naturligvis lidt tid at komme ind i denne rytme, men jeg tænker det ikke er umuligt ud fra det du har fortalt. Hvis din datter har behov for mere flaske end jeg har skrevet her, så er det helt okay. Men prøv om du i løbet af dagen, kan få hende til at drikke lidt større mængder ved at lægge en skiftning ind imellem og så putte hende bagefter.
Hvis dit største problem er bekymringen omkring at hun kun sover 5 timer om dagen, så skal du ikke være bekymret her - de fleste børn på 3-4 måneder sover ca 5 timer i løbet af dagen. Om natten sover de så ca 10 timer og på den måde bliver det samlede søvnbehov ca 15 timer og det er helt normalt. Det er naturligvis et gennemsnitligt tal og det betyder at nogle børn sover mindre og andre lidt mere ...
Med hensyn til hendes baghoved, så tør jeg ikke sige, hvad det er for et hak du oplever at hun har og om det kan rettes. Det synes jeg du skal få lægen til at vurdere.
Jeg håber du kan bruge ovenstående videre, fortsat held og lykke og rigtig god jul:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan siger du farvel til røde babynumser
Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling
Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
1. oktober 2026 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse og for din tidligere hjælp. Nu har jeg...
17. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Kan man gøre noget ved hvornår ens lille baby sover? Vores...
13. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Vi har vores lille dreng på 2 uger og vores store dreng på snart...
5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....
5. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Kære Helen. Så blev vores familie udvidet fra 3 til 4. Lillebror som i dag...
Viden om børn:
Leg
For det lille barn er leg meget vigtigt, da det er igennem leg, at barnet udforsker verden og dermed udvikler sig. Og I begyndelsen er I forældre det bedste legetøj, og jeres barn vil elske jeres mimik, lyde og berøring.
Jeres barn har stor glæde af, at I tumler, triller, hjælper barnet med at cykle med benene, danser med barnet i armene... Ligesom jeres barn har brug for at mærke jer tæt på, ligge hud-mod-hud, blive kysset, krammet, kærtegnet og sunget for.
I takt...
Indeklima
Et godt indeklima er vigtigt for vores helbred og for blandt andet at mindske risikoen for husstøvmideallergi. Miljøstyrelsen har følgende 5 råd til bedre indeklimavaner:
1. Luk luften ind. Sørg for gennemtræk 2x5 minutter hver dag. Luften indenfor kan være mere forurenet end luften udenfor, og der skal gennemtræk til, for at luften bliver skiftet ud. Vinduer på klem giver ikke samme effekt.
2. Gør hyppigt rent. Fjern støv en gang om ugen f.eks. ved støvsugning og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











