Svar: Børnehavestart og frustrationer
Kære Mor
Må jeg først kondolere - det gør mig ondt at høre, at du har mistet din mor. Det har og må stadig være svært, når man som du samtidig er gravid og skal forholde sig til livet og glæden ved det. Overskuddet kan ikke være så stort og jeg kan godt forstå at du er træt ...
At starte i børnehave er for nogle børn meget voldsomt. Der er stor forskel på at komme fra dagpleje eller vuggestue, hvor man jo har været den ældste i en periode - til at komme i en børnehave, hvor man pludselig er den lille og hvor man skal forholde sig til leg og modstand af en helt anden karat end man tidligere har oplevet. De store børn leger vilde lege, det kan være svært at følge med rent fysisk - men psykisk er det ofte også hårdt, for store børn er ofte lidt 'onde' "vi gider ikke lege med dig" eller de leger lege, som man har svært ved at deltage i - der jo forskel på om man er 3 eller man er 6, som nogle af de ældste børn måske er ...
Jeg synes det lyder som om at I skal have en samtale med pædagogerne i børnehaven og jeg synes I skal lave en aftale med dem om at han lige i øjeblikket bliver tilknyttet en fast pædagog. Der må være en gennemgående person, som han kan holde sig til. Det skal være sådan, at den person tager imod ham om morgenen, vinker farvel sammen med ham osv. og han skal vide, at det er hende han skal gå hen til, hvis han er ked af det og har brug for at tale med en voksen. Det skal være sådan, at når I afleverer ham, så kan I overgive ham til en anden og han skal vide at nu passer hun på ham. Han skal altså via denne pædagog føle sig tryg ved at være der.
Det kan godt være at pædagogernes arbejdsplaner ikke passer med dette hver dag, men så kan der være to pædagoger omkring ham, så han ved at det er de to. Jeg tror det er vigtigt at han ikke skal forholde sig til mere end højst nødvendigt og det er vigtigt at have en eller to fast tilknyttede pædagoger.
Det er ...
... sandsynligvis sådan at man allerede synes det er sådan og det er jo fint. Men der skal sættes ord på det og det skal rent praktisk være sådan at vedkommende tager ham i hånden og tager ham med i legen, sørger for at han kommer med ned i fællesrummet, når de skal lave juleklip osv. Han skal helt konkret føle at der er en der tager sig af ham.
Når han hjemme bliver ked af det, sur, frustreret, så er det rigtig vigtigt at du prøver at rumme dette og give plads til at han kan reagere. Da han sprogligt er rigtig godt med, så kan man godt komme til at stille spørgsmål i håb om at han vil sige, hvad der er galt, men pas på med det. Han kan ganske givet ikke sætte ord på, det er bare svært at være ham og han skal mærke at det er okay. At kunne rumme det, betyder at du kan holde ud at han har det som han har det, uden at du vil ændre på det og uden at du tager det personligt.
Prøv derfor bare at være til stede "sååå, bliver du bare så ked af det", "sååå, kom her, sæt dig lige her hos mig", "det er okay, shh, sååå" og hold om ham, vis ham at du er der, vær rolig - han spejler sig i dig, så jo mere rolig du er samtidig med at han føler sig forstået og imødekommet, jo mere rolig bliver han også.
Prøv at foreberede ham lidt på hvad der skal ske, sig f.eks. "vi skal køre om 5 minutter, så du skal til at lege færdig" - han ved naturligvis ikke hvad 5 minutter er, men det er alligevel en god idé at give ham lidt forberedelse, så han ikke bliver overrasket og derfor protesterer. Når du oplever ham 'som limet til gulvet' så gå hen til ham, sæt dig foran ham, få øjenkontakt. Her må du gerne spørge - han kan jo svare for sig "hvad er der skat?" og se om han kan sætte ord på. Hvis du ved, hvorfor han bliver stående, så er det jo også lettere at reagere hensigtsmæssigt og forklare, hvorfor I skal af sted ...
Jeg håber at mine tanker hjælper videre på vej, pas godt på hinanden og rigtig god jul :o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Baby sok med pulsmåler - hvad er det?
De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
20. april 2026 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.
Kære Helen, Mit spørgsmål går på en bekymring for min lille pige på 3,5 år....
18. marts 2026 | Opdragelse | 3 år, 1 mdr.
Hej Helen Jeg har lige et spørgsmål omkring det her med at sige undskyld....
16. marts 2026 | Opdragelse | 2 år, 9 mdr.
Kære Helen Tak for dit svar omkring vores datter på 2år og 9mdr. Det har...
11. marts 2026 | Opdragelse | 2 år, 9 mdr.
Afvænning af sut - 2 år, 9 mdr.
Kære Helen Jeg har lige brug for at følge op på mit brev om afvænning af...
24. februar 2026 | Opdragelse | 2 år, 8 mdr.
Afvænning af sut - 2 år, 8 mdr.
Hej Helen Jeg har tidligere skrevet til dig om vores datter på 2 år og 8 mdr...
Viden om børn:
Øl og amning
Før i tiden anbefalede man, at kvinder der lige havde født, og som gerne ville amme, drak en maltøl eller en mørk hvidtøl dagligt, fordi det kunne hjælpe med at sætte mælkeproduktionen op. Det var kun øl af denne type, som havde effekt, og effekten skulle skyldes maltindholdet. På barselsafdelingen kunne man derfor få en øl til frokost eller aftensmaden, hvis man havde brug for det.
Det anbefales dog ikke mere, at man forsøger at øge sin mælkeproduktion ved at drikke øl....
Slå
Det er forbudt ved lov at slå sit barn. Den såkaldte revselsesret blev afskaffet af Folketinget i 1997. At slå sine børn er således en ulovlig måde at opdrage på - og det gælder også "dask over fingrene", hvis det lille barn piller ved noget det ikke må. Et barn der bliver slået vil føle sig mindre værd.
Et barn der bliver slået er udsat for fysisk vold. Det kan være at barnet får en lussing, en endefuld, at barnet bliver sparket, rusket, brændt med cigaretter eller lignende....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen,
Tusind tak for dit sidste svar. Jeg viste min mand mit brev, som du foreslog, og han blev helt ked af det da han så det. Det satte en masse samtaler i gang herhjemme, og det hele går meget bedre nu. Vi har delt tingene mere op, så det ikke kun er mig der tager mig af hus + børn, men han også begynder at komme mere på banen. Det er rigtig rart.
Du skal bare have så meget tak. Både for en super brevkasse, men også for dine små puf. :)
Kærlig hilsen
Christine, mor til to