Annonce

Annonce

Svar: Sove i egen seng - 1 mdr.


3. december 2008

Kategori:
Alder:
1 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Lill

Velkommen til og tillykke med den lille dreng :o)

Det er rigtig dejligt at du er opmærksom på amning, på at din dreng skal fyldes rigtig godt op og at han kan suppleres med en flaske, når du oplever at du ikke helt har mælk nok til ham.

Du skal i den forbindelse være opmærksom på, at amningen ikke bør trække ud, hvis du sidder og ammer meget længe og han har tendens til at falde i søvn ved brystet, så vil han naturligt få en del af sit søvnbehov dækket hos dig - og vil naturligt vægrer sig mod at sove i liften efterfølgende. Derfor er det vigtigt at han ikke sover ved brystet, men ammes og så puttes efterfølgende.

Du skal også være opmærksom på at han har behov for at blive svøbt. Det at være svøbt at et klæde vil hjælpe ham til fysisk ro på samme måde som jeres arme gør det nu. Han skal derfor svøbes allerede når du ammer ham sidste gang eller giver ham flasken efter amning og så flyttes svøbt fra din favn og ned i liften. Det at han holdes svøbt vil gør at han ikke oplever skiftet så voldsomt som nu. Samtidig vil en sut og en klud ved hans ansigt også være en rigtig god idé, fordi det minder lidt om at ligge ved brystet og den nærhed der er i det.

Når du ammer ham, så vil det være rigtig fint, at du ammer fra det ene bryst. Hold ham godt igang, nus han i hovedbunden, i håndfladerne, under fødderne, så han ikke falder alt for meget i søvn, men spiser effektivt. Når han er færdig på det ene bryst så skifter du ham, så han vågner op til dåd igen og kan spise lidt mere, her svøber du ham i et klæde og så ammer du ham igen fra modsatte side eller tilbyder ham en flaske.

Se og lyt til hans vejrtrækning, hans øjne. Prøv at lægge ham fra dig, når du fornemmer at vejrtrækningen er blevet roligere, langsommere og når du kan se at han er lige ved at falde i søvn, øjnene kører rundt i hovedet, han har svært ved at fokusere, han er tydeligt meget træt, gaber måske højt op. Stille og roligt putte ham fra din favn ned i liften. Han er hele tiden svøbt, så han ikke oplever skiftet fra favn til lift særlig tydeligt. Vug han stille imens du lægger ham fra dig, stå lidt ved ham, hold dine hænder roligt på ham, så han fornemmer at du stadig er der. Lad dine hænder have lidt vægt på hans krop, så der er lidt tyngde, vug ham blidt imens han ligger ned, stille og rolige, ...


Annonce

... rytmiske bevægelser. Han skal have sin sut og sin sutteklud hos sig. Prøv også at svinge lifte stille frem og tilbage og hjælp ham til ro på denne måde:o)

Om natten skal du prøve at putte ham tilbage i liften, når du er færdig med at amme. Hvis han hele tiden ligger med ansigtet ved dit bryst, så vil han dufte dig, tro at han skal spise hele tiden - han er stadig så lille at han ikke kender til fornemmelsen af at være sulten, tørstig, mæt og når han dufter din mælk så vil hannaturligt begynde at søge og sutte også selvom han måske ikke har behov, men mere har behov for bare at finde ro. Lad også far tage over, da far ikke lugter af mælk og derfor ikke er helt så forvirrende. Derfor kan far måske bedre putte end du kan lige nu :o)

Han må gerne sove ude, men vær opmærksom på temperaturen og fugtigheden i luften. Han kan godt tåle at stå ude i klar frost, men han bør ikke sove ude, hvis det er tåget eller fugtigt i vejret. Hvis det regner og er koldt, skal du være opmærksom på, at små børn ikke mærker kulden og derfor ikke vil reagere selvom de fryser.

Et lille nyfødt barn tåler ikke at få fugtig luft ned i lungerne, da det skal bruge alt for meget energi på at varme luften op og få den sendt ud i systemet.

Sundhedsstyrelsen har givet nogle retningslinier for at sove ude, de kommer her:

* Børn må ikke sove ude, hvis det er koldere end minus 10 grader


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

* Barnevognen skal altid stå i læ for regn, rusk, rim og blæst

* Barnevognen skal være vind og vandtæt, gerne isoleret i bunden med en flamingoplade eller en isoleringsmadras. Lammeskind kan også bruges, men vær opmærksom på risiko for allergi og brug det kun udendørs og vask det tit.

* Barnet skal være iklædt godt tøj, så kun ansigtet er frit. Føler man barnet i nakken, må barnet hverken være svedig eller kold.

* Er det koldt må barnet højst sove ude i to timer og altid kun under opsyn

* Har barnet astmatisk bronchitis, kronisk mellemørebetændelse eller en hjertesygdom bør det altid sove inde i koldt og tåget vejr.

Vær i øvrigt opmærksom på at syge børn, børn med feber aldrig må sove ude. Syge børn skal observeres indendøre! Der er ikke dokumentation for at barnet hærdes mod infektioner ved at sove udenfor.

Jeg håber at dette hjælper jer lidt videre på vej, fortsat held og lykke med ham og rigtig god jul :o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Din guide til sund babyhud fra top til tå

Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

1. oktober 2026 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.

Overgang fra middagsluren

Kære Helen. Tak for din brevkasse og for din tidligere hjælp. Nu har jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


17. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.

Baby døgn rytme

Hej Helen Kan man gøre noget ved hvornår ens lille baby sover? Vores...

Læs hele brevet og Helens svar


13. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.

Overstimulering og babysøvn

Hej Helen Vi har vores lille dreng på 2 uger og vores store dreng på snart...

Læs hele brevet og Helens svar


5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.

Meget udfordret søvn

Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....

Læs hele brevet og Helens svar


5. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.

Nyfødt søvn

Kære Helen. Så blev vores familie udvidet fra 3 til 4. Lillebror som i dag...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Flaskegivning

Når du giver dit barn flaske, så er det vigtigt, at du gør det til en hyggestund for jer begge. Det er vigtigt, at du sidder godt, og det er vigtigt, at dit barn har kropskontakt, når det spiser. Derfor er det rigtig godt, hvis du kan sidde med dit barn i din favn og ikke lader barnet ligge alene med flasken.

Når du sidder med dit barn i dine arme og giver barnet flaske, så sørg for, at barnet en gang imellem får en pause, hvor det har mulighed for at komme af med en bøvs. Sid...

Læs mere i Babylex

Hormonbehandling

Hormonbehandling i forbindelse med fertilitet bliver brugt til at stimulere æggestokkene til at udvikle og modne flere ægblærer (follikler). Ved en almindelig cyklus udvikles normalt én ægblære, og ved hormonstimulation tilstræber man, at der modnes mindst 4 æg. I nogle tilfælde kan der udtages mellem 8-12 æg.

Der findes forskellige typer af hormonbehandling, og hvilken type der vælges afhænger af den enkelte kvinde, årsagerne til barnløshed, og evt. tidligere...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Tusind tak for din uddybning – det var rart med et par konkrete forslag, og I aftes lykkedes det faktisk at sidde uden skrigeri… :)

Jeg tror at små skridt er den helt rigtige løsning, som du foreslog…

Dine svar hjælper altid UTROLIGT meget!

Tak, fra os i Tyskland


Annonce