Svar: Hvor meget kan jeg egentligt forvente at han sover om dagen?
Kære Anja
Det vil være rigtig fint at du øger Christian stille og roligt i skemad, så han i løbet af et par uger, når op på f.eks. 3/4-1 dl. grød. Du kan variere lidt med lidt forskellig frugtmos som topping og tilbyde vand af kop ved siden af. Når han kan spise en sådan mængde, så begynder du at tilbyde ham to gange dagligt, - grød til frokost og grøntsagsmos til aften.
Grøden du laver kan godt holde sig i køleskab i et døgn, derfor behøver du ikke lave ny portion hver dag og der behøver ikke gå så meget til spilde. Det er vigtigt at holde mængden nede på 3/4 dl x 2 dagligt også selvom han måske giver indtryk af at kunne spise det dobbelte. Det er vigtigt at han fortsat har plads i maven til mælk - mælken er fortsat hans hovedindtag og skal stadig fylde mest :o) Det er også vigtigt for at holde gang i hans mave.
Med hensyn til søvn, så vil de fleste børn i 5½-6½ måneders alderen begynde at kun at sove 2 gange dagligt, en formiddagslur og en middagslur. Hvor længe lurene varer om dagen afhænger af hvor lang en nattesøvn barnet har, sammenlagt vil de fleste børn sove ca 14½ time i døgnet. Det svarer til at barnet sover f.eks. 1 time til 1½ om formiddagen og sover 1½-2 timer over middag og så sover ca 11 timer om natten f.eks. fra ca kl. 20 til 07 .. Når det er sagt, så er det jo et gennemsnit og derfor sover nogle børn lidt mindre og andre børn lidt mere. Hvis jeres dreng hører til de børn der ikke sover særlig meget, så kunne det måske være passende for ham, at få en formiddagslur på 45 minutter og en middagslur på 1½-2 timer. Det kan også være at 2 x 1½ time fungerer bedre, det må du forsøge dig lidt frem med.
Når jeg læser dit brev, får jeg indtryk af at han måske har det bedst med at sove sin lange lur om formiddagen og en kort lur om ...
... eftermiddagen og det kan du naturligvis også forsøge med, hvis det er en rytme, som passer jer godt generelt. Ellers tænker jeg at du måske skal prøve at rumsterelidt omkring ham om formiddagen og se om ikke han så vågner lidt op til dåd efter en lidt kortere lur og så i stedet kan tage en lidt længere middagslur. Jeg nævner dette fordi netop rytmen om dagen kan spille meget ind på nattesøvnen, så lige nu hvor han sover godt om natten, så er det fint at lade ham sove som han gør om dagen, men hvis du begynder at opleve problemer om natten, så kan det være en idé at se på dagsrytmen.
Det er en god idé at stå op om morgenen og lade dagen begynde, være aktiv fra morgenstund af hvis man ønsker at skabe en fast rutine for dagen. Det med at sove ½ time ekstra og lige trække tiden lidt osv. er helt okay, men ikke hvis man vil førsøge at ændre rytme og skabe fast rutine for sit barn. Så er man nødt til at holde fast i en rytme uanset hverdag, weekend eller juleferie ...:o)
En plan for dagen kunne se således ud:
Morgen 06: Ammes og sover lidt videre
Formiddag 9.30: Ammes
Puttes til formiddagslur ca kl. 10 sover måske en times tid
Frokost 12: Grød med frugtmos, vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur ca 13.30, sover et par timer
Eftermiddag 16.30: Ammes
Powernappen springes måske over
Aften 18: Grøntsagsmos, vand af kop.
Ammes og puttes til natten ca kl. 20
Sen aften 23-24: Ammes
Nat 24-06: Begynder måske at kunne undvære amning i dette tidsrum.
Jo senere I står op, jo senere dagen begynder, jo mere vil tidspunkter for lure om dagen og mad osv. blive lagt og jo længere en nattesøvn han har, jo kortere tid vil han sove om dagen.
Jeg håber at ovenstående hjælper lidt på vej, fortsat held og lykke og rigtig god jul:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
Viden om børn:
Mælkedranker
Nogle børn drikker så meget mælk, at det tager pladsen op for den egentlige mad. Disse børn kalder man for mælkedrankere.
De første 6 måneder vil det lille barn naturligt leve af mælk, men i takt med at barnet bliver ældre, begynder at spise mere og mere rigtig mad, så er det vigtigt, at mængden af mælk skrues gradvist ned. Hvis barnet gennem for lang tid lever mest af mælk, vil barnet kunne komme til at mangle vigtige næringstoffer - som naturligt indtages via en almindelig sund...
Kravle
De fleste børn begynder at kravle, når de er mellem 8-12 måneder gamle. Nogle børn kravler dog allerede i 6 måneders alderen, og andre børn springer kravlestadiet helt over.
Det er vigtigt, at barnet kravler, da det har stor betydning for barnets motoriske udvikling og kunnen senere i livet. Når barnet kravler styrkes armmusklerne, og barnet øver sig i at holde hovedet oppe og i at bevæge det frit i alle retninger. Det sker små rytmiske bevægelser i ryggen, som er vigtigt for at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







