Svar: Gravid og trist - konstant klump i halsen

---

Kære Du

Det er svært at forestille sig at skulle være mor, man kan ikke forberede sig på det, man ved ikke hvad det egentlig er. Og det er også svært at forestille sig, hvordan man skal være mor til to, vil man kunne elske dem begge lige meget, vil det blive hårdt for den ældste og på hvilken måde bliver det hårdt ... Lige nu kender du jo kun ham du har, og du elsker ham overalt på jorden og det sidste du ønsker er at skade ham, så derfor er du naturligt bekymret for, hvordan det skal gå, når I får en lille en mere.

Det er rigtigt, som du skriver, at det er "dumt at være ked af noget, som I jo i fællesskab har planlagt og ønsket for jeres lille familie" .. men en ting er jo hvad man kan sige til sig selv i hovedet, noget andet er hvad man føler i hjertet og de to ting behøver ikke nødvendigvis at hænge sammen.

Det er normalt at være bekymret for fremtiden, når man er gravid. Det er normalt at være bekymret for hvordan graviditeten skrider frem, hvordan fødslen skal gå, om barnet bliver sundt og rask osv. Man bekymrer sig måske især om disse ting anden gang, fordi man jo kigger på det barn man har i forvejen, som jo ikke har taget dette valg, som ikke har valgt at der skal komme en mere i familien, men som naturligt bliver påvirket af det mere end nogen anden. Og ...

---

---

... samtidig ved man at det vil fylde rigtig meget at få et sundt og rask barn, hvormeget vil det så ikke fylde hvis der sker noget undervejs ... Bekymringer og tanker er der masser af og det er helt normalt.

Du skal dog være opmærksom på hvordan dine tanker udvikler sig, du behøver ikke føle at det at være gravid er den lykkeligste tid i dit liv, det er helt okay at du føler dig besværet, er bekymret og nogle gange tænker lidt negativt. Men det er vigtigt at du også følelsesmæssigt binder dig til dit lille barn i maven, at du begynder at glæde dig, forholde dig til det .. hvad er det for en lille en, er det en lille pige, en lille dreng. Har den lille hår, kommer den lille til at ligne sin storebror? Disse tanker skal gerne komme i takt med at graviditeten skrider frem, - præcis som du også beskriver med storebror, det var først da du begyndte at mærke liv, at du begyndte at føle noget for ham :o)

---

---

Måske er det angsten for at miste, som også bryder igennem hos dig, måske er du ubevidst bange for at miste den lille ny og så er det ekstra svært at binde sig ... Du er gravid og det er dejligt, det er et lille ønskebarn og I har ville det så gerne, tænk så hvis det går galt ...

Jeg håber at mine tanker hjælper videre på vej, pas godt på hinanden alle fire og knus herfra. Rigtig god jul:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

---

Viden om børn:

---