Svar: Opdateret dags- og kostplan
Kære Christoffers mor
Din plan for dagen ser rigtig fin ud og det lyder rigtigt med dine tanker omkring skemad. For at sikre hans variation af fødevarer mest muligt og samtidig sikre hans energibehov, så er det en rigtig god idé, men små og hyppige måltider fremfor få og store måltider. Præcis som du har skitseret i din plan, der er grød morgen, frugt som mellemmåltid formiddag, grøntsagsmos eller grød til frokost, grøntsagsmos til aften og naturligvis amning derudover.
Hans mælkebehov er fortsat stort og derfor anbefaler jeg at man fortsat holder mængden af skemad nede, så der fortsat er plads til mælk efterfølgende og således stadig får ham fyldt rigtig godt op i løbet af dagen og aftenen, men begynder at kunne springe amningen over midt nat.
Omkring 7 måneders alderen vil man ofte kunne skære lidt ned på amningen og til gengælde øge mængden af skemad lidt og han vil her også være bedre til at drikke af kop og på den måde også få vand til at dække sit væskebehov. I øjeblikket ammes han 5-6 gange i døgnet, i 7 måneders alderen vil 4-5 amninger ofte være passende og først i 8-9 måneders alderen nedsættes til ca 3 amninger i døgnet.
Med hensyn til inspiration af mad, så vil det være rigtig fint, hvis du stille og roligt begynder med de lidt grovere som havregrød, øllebrød og flerkornsgrød. Du kan søde det med lidt frugtmos, du kan også sagtens servere det rent.
Gluten er især højt i hvede, men lavere i f.eks. rug og havre. Det er derfor at netop havregrød og øllebrød er gode startere :o) Derudover kan du tilbyde ham ristede rugbrødsbjælker i hånden, som han kan sidde med selv, bløde op med spyt og gnaske lidt i, ligesom han også kan få lidt blødere stykker af frugt, f.eks. appelsinbåde, fersken og blomme at sutte på og bide lidt i.
Du kan med den alder din dreng har nu sagtens begynde med mos af forskellige grøntsager og maden må gerne stille og roligt begynde at tage udgangspunkt i den mad I andre spiser. Du kan lave mos af: Gulerod, squash, blomkål, broccoli, pastinak, persillerod, løg, jordskokker, kålrabi, hvidkål, peberfrugt, skorzonerrødder, spidskål, rosenkål, savoykål, ærter, majs, grønne bønner, grønkål, porrer, tomater (uden skræl), agurk, avokado osv.
Selleri, spinat, rødbede og fennikel ...
... indeholder nitrat. Han må meget gerne få det men i små mængder. Det bør ikke udgøre mere end 1/10 af portionen ellers skal det gives med 14 dages mellemrum. Stille og roligt begynder du at tilsætte kogt kød og fisk i mosen: Kylling, kalkun, svin, kalv, lam, okse, and osv. kan gives og det er en god idé at koge det eller lave det i ovn. Du kan lave kødboller, som du har liggende i fryseren, men du kan også give ham indmaden af en frikadelle, hvis I andre får det, moset ned i grøntsagsmosen.
Fisk skal på samme måde som kød laves i ovn eller koges og du kan give f.eks. fede fisk, som især laks, sild og makrel. De mere magre fisk er skrubbe, rødspætte, sej og torsk og han må gerne få det hele. Tun fra dåse er også i orden.
Det er en god idé at bibeholde et af måltiderne i løbet af dagen som noget han kender, så han ikke bombarderes med 2-3 nye ting hver dag, men du skal ikke være bange for at give ham forskellig smag og variere hans tilbud dag for dag. Det er helt okay. Hvis man starter med skemad, når barnet kun er 4 måneder gammelt, så skal man forvente længere introduktionsperiode, men når man starter, når barnet er 6 måneder, så går det hele lidt hurtigere :) Så naturligvis skal han have tid, men du må også gerne give ham mad, som han viser interesse for og mad som tager udgangspunkt i jeres mad.
Med hensyn til at lære at falde i søvn uden brystet, så synes jeg at I skal forsøge dette i løbet af dagen før I forsøger det om aftenen. Det er en god idé at han ammes om dagen inden formiddagslur og middagslur, men her er vågen nok til at registrere hvor han bliver lagt til at sove og altså stille og roligt lærer at falde i søvn uden brystet. Om aftenen er det sværere og han er stadig så lille. Jeg synes det er synd, at han skal græde 45 minutter, det kunne godt lyde som om at det er for tidligt for ham - både i forhold til hans alder, men også i forhold til at han bliver puttet lidt for vågen. Han skal stadig ammes, men flyttet inden han falder helt i søvn. Han skal flyttes fra favn til seng på det tidspunkt, hvor han lige misser med øjnene, hvor I kan se på ham og fornemme på hans vejrtrækning at han er lige ved at sove, men endnu ikke sover helt.
Håber ovenstående hjælper videre på vej, fortsat held og lykke og rigtig god jul:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Din guide til sund babyhud fra top til tå
Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...
20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.
Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?
Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...
24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Madopstart og mad på rejse i 3 måneder
Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
Viden om børn:
Søvn
Børn sover ikke som os voksne, og søvnen og måden barnet sover på, ændrer sig lidt hele tiden. I nogle periode vil børn naturligt sove dårligere end i andre perioder - det sker især, når barnet udvikler sig rigtig meget både motorisk og mentalt, ligesom børn der starter i daginstitution, er syge eller måske får en ny lillebror eller lillesøster, naturligt også sover dårligt i disse perioder.
Jeg bliver tit spurgt: "Hvad gør jeg galt?" eller "Hvordan skal jeg præcist gøre for at...
Ammestillinger
Prøv dig frem med forskellige ammestillinger. Du kommer til at bruge mange timer på at amme og derfor er det vigtigt, at du gør dig det så behageligt som muligt.
Det er godt, hvis du kan hvile dig samtidig med at du ammer barnet og det er vigtigt, at du slapper af og ikke spænder i kroppen, hvis mælken skal løbe frit.
Sørg for god støtte til ryg og arme, når du sidder op, så du ikke får spændinger i skuldrene. Sid i en god stol, brug evt. puder i forskellige...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











