Svar: Madplan til min søn på næsten 8 mdr.
Kære B´s Mor
Når jeg laver en plan for dagen, så er den kun vejledende, nogle børn spiser rigtig meget, andre spiser mindre. Nogle børn har brug for lidt flere mellemmåltider end andre osv. og derfor må man selv forsøge at få planen til at gå nogenlunde op med den hverdag man har.
Det er dog vigtigt at sikre sig at barnet får tilbudt alle fødevarer i løbet af en dag og det vil i forhold til et barn på 8 måneder være helt relevant at tilbyde mos ved siden af f.eks. brødhapsere med smørbart pålæg. Din dreng skal stille og roligt have mad der skal tygges og mad som han selv kan spise men det kræver stor energi at tygge sig igennem mad i stykker, han bliver for træt, mister koncentrationen og derfor er det rigtig fint at supplere med lidt på ske, så du er sikker på at han får mad nok.
Han bevæger sig jo mere og mere nu, bruger sig selv enormt meget fysisk og mentalt og det kræver energi og derfor mange små hyppige måltider.
En plan for dagen med udgangspunkt i dine tidspunkter kan se således ud:
Tidlig morgen 05/06: MME af kop
Morgen 07.30: Musligrød, fuldkornsgrød eller havregrød blandet med mme og mme eller vand af kop.
Tilbydes lidt frugtmos, frisk frugt i hånden det kan være stykker af blomme, appelsinbåde eller lignende som han kan sutte på og gnaske lidt i. Vand af kop
Puttes til formiddagslur ca kl. 9
Hvis han er oppe før middag, kan han få lidt mme af kop ligesom nu
Frokost 11.30-12.00: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg og her gerne fiskepålæg, makrel, sildepostej, rognguf eller lignende, tilbydes små stykker frikadelle (kød eller fiskedelle), godt kogte pastaskuer eller lignende. Suppleres op med grøntsagsmos med kød eller fisk, det kan være ...
... en pastaret fra aftenen i forvejen eller det kan være et ret fra glas. Vand af kop.
Tilbydes evt. lidt mme inden lur og puttes til middagslur ca kl. 13-13.30
Eftermiddag 15-15.30: Tilbydes lidt frugtmos med mme på, serveret som en gammeldags frugtgrød med mælk. ½ bolle med smør at gnaske lidt i, ostestænger eller lignende, vand af kop.
Lur om eftermiddagen springes over, det er helt fint?
Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk og udgangspunktet bliver mere og mere jeres mad, Du kan sagtens give ham lasagne, spaghetti med kødsovs, boller i karry, kartoffelmos og millionbøf og lignende, hvis I selv får sådanne retter og eller er det rigtig fint at lave en mos til ham eller købe en ret på glas, som passer til hans alder. Det du skal tænke på er at han skal have mad i hånden som han selv kan tygge sig igennem og stadig skal suppleres med noget på en ske, så han bliver mæt nok. Vand eller mme af kop.
Puttes til natten kl. ca. 19.30 - 20.00 med vælling af kop -
og så spiser han først igen næste morgen
Det er lidt problematisk at din dreng har valgt flasken fra i så ung en alder, fordi han stadig har behov for at få en del mme dagligt men du kan jo ikke gøre så meget ved det og derfor er det du fortæller rigtig fint. Det er super at energiberige kosten med mme og også servere mme af kop.
Hvis han ikke når op på 400ml mme dagligt, så skal han have jerntilskud hver dag, så det skal du være sikker på.
Det er dog også en god idé ikke kun at give ham mme, men også at lære ham at drikke vand. Ellers kan du risikere at han tilsidst fuldstændig afviser smagen af erstatning ...
Jeg håber at min plan her hjælper dig lidt videre, fortsat held og lykke:o) Rigtig god weekend.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
Viden om børn:
Portionsstørrelse børn
Det er meget forskelligt, hvor meget det enkelte barn spiser. Nogle børn spiser meget, og andre børn spiser mindre. Der er også forskel på børns appetit, som kan svinge alt efter tidspunktet på dagen.
Børn skal have lov til at regulere deres behov for mad. Det lille barn skal have lov til at die ved brystet, når det viser behov, og børn der får flaske, skal på samme måde have lov til at selvregulere. Barnet må ikke presses til at tømme hele flasken - og omvendt - hvis barnet...
Ekstra væske baby
Børn, der får flaske, kan i visse perioder have behov for at få ekstra væske. Det kan være ved sygdom med feber, eller i særligt varme sommerperioder.
Nogle gange vil barnet vise behov for en ekstra flaske mælk, og det er helt fint. Børn der får flaske skal have lov til at selvregulere deres behov. Men andre gange vil det være fint at tilbyde væsken som vand. De første 4 mdr. skal vandet koges. Derefter kan barnet få vand fra hanen, med mindre man har privat vandboring.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







