Svar: Frustreret over min lille søns manglende vægtøgning
Kære Rikke
Da jeg ikke kan se Emil og ikke har mulighed for at have ham i hænderne, så er det rigtig svært for mig at vurdere om han er for tynd eller ej - så er der kun kurverne at gå ud efter og hvis du siger at han falder 1, så 2 og nu 3 kurver, så er det helt relevant at han bliver undersøgt og vurderet af lægen.
Du skriver at han bliver ammet og jeg kan ikke rigtig ud af dit brev se hvor meget han bliver ammet. Det er naturligvis vigtigt at han ikke indtager så meget mælk, at det påvirker hans indtag af anden mad - hans indtag af mælk må altså ikke være grunden til at han spiser så lidt grød som han gør.
Derfor sender jeg her en plan for dagen, så du kan se hvad der vil være relevante tilbud i forhold til hans alder:
Tidlig morgen 05: Ammes og sover videre
Morgen 7.30-8: Havregrød, lavet med modermælkserstatning eller sødmælk og fedtstof, vand af kop.
Formiddag 9.30: ½ bolle med smør, ost i stænger, frugtmos, ½ banan eller anden frisk frugt, vand af kop.
Puttes til formiddaglur uden amning
Frokost 12: Grøntsagsmos med kød eller fisk. Det må gerne være mos fra glas, du kan købe f.eks. "Fuldkornspasta med grøntsager", "Grøntsags- og kyllingerisotto", "Grøntsagslasagne", "Rodfrugter og græskar med kalvekød" osv. Se hvad de sælger i butikkerne og køb forskelligt - alle retter til børn fra 8 måneder. Tilbyd derudover små brødhapsere med smørbart pålæg, gerne fiskepålæg fordi der er gode og vigtige fedtstoffer i fisk - det kan være makrel, tun, sildepostej, rognguf eller lignende. Vand af kop
Puttes til middagslur og forsøg meget gerne uden amning også her.
Eftermiddag 16: En portion tykmælk med frugtmos eller en portion flerkornsgrød med frugtmos, ½ bolle med smør, ½ banan eller anden frisk frugt, vand af kop.
Aften 18: Udgangspunktet ...
... er familiemad og han kan spise det samme som I andre - det kan være alt lige fra spaghetti med kødsovs, boller i karry, kartoffelmos og millionbøf, laks og stuvet spinat, fiskefrikadeller, rødspættefiletter osv. naturligvis i en konsistens som han kan kapere,- til at få mad i hånden som han selv kan sidde med - kartoffelbåd, kogte grøntsager osv.
Suppleres med en frugtgrød med mælk eller en havregrød, 3-kornsgrød med frugtmos eller lignende inden sengetid. Vand af kop.
Puttes til natten med amning ca 19.30-20
Sen aften 23: Ammes inden du selv går i seng og skal ikke ammes yderligere i løbet af natten. Det er altså meget fint at du fortæller at han om natten sover fra ca 23 til 05 - du skal ikke begynde at ændre på dette.
Det er som udgangspunkt nok med 3 amninger i døgnet, ammer du betydeligt mere, så kan 4 være acceptabelt men ellers skal amninger skrues drastisk ned og du skal forsøge at følge ovenstående plan. Det gør ikke noget at han i en periode kun spiser ½ dl grød om morgenen, ½ dl mos til frokost osv. hvis han ved siden af så også spiser lidt frugt, lidt brødhapsere osv. så han samlet set får ekstra og også får variation.
Jeg tror ikke din sundhedsplejerske har bagtanker eller mistænker noget særligt, når hun sender dig til læge. Hun er nødt til at få lægen ind over, når din dreng ikke vokser som han skal og det handler om en generel vurdering og ikke om at hun mistænker at han er meget syg. Det er lægen der skal vurdere din dreng.
Du skal holde fast i at Emil udvikler sig godt og lægger et stort energibehov for dagen. Han lyder jo til at trives umiddelbart, vægtøgning eller ej og det skal du holde fast i. Du skal se på ham, se hvor godt han har det og glæde dig over det.
Jeg håber at ovenstående hjælper videre på vej, fortsat held og lykke.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
Viden om børn:
Forkælelse - forkælede børn
Små børn kan kun fortælle dig, at de har brug for din hjælp ved at græde. Et lille barn kan ikke på anden måde give udtryk for, at det har behov for at blive taget op, blive skiftet, få mad, blive pludret med, krammet osv.
Derfor skal du altid reagere, når det lille barn græder. Det er en skrøne, at børn udvikler deres lunger, ved at få lov til at græde. Og det er heller ikke korrekt, at man forkæler et barn ved at reagere på dets gråd, tværtimod.
Små børn kan ikke...
Leg
For det lille barn er leg meget vigtigt, da det er igennem leg, at barnet udforsker verden og dermed udvikler sig. Og I begyndelsen er I forældre det bedste legetøj, og jeres barn vil elske jeres mimik, lyde og berøring.
Jeres barn har stor glæde af, at I tumler, triller, hjælper barnet med at cykle med benene, danser med barnet i armene... Ligesom jeres barn har brug for at mærke jer tæt på, ligge hud-mod-hud, blive kysset, krammet, kærtegnet og sunget for.
I takt...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







