Svar: Vågner om natten og vil ikke sove alene
Kære Camilla
Dejligt at høre fra dig, det lyder som om at alt i det store hele går godt:o)
Der er ingen tvivl om at jeres dreng har et stort tryghedsbehov og det er der ikke noget at sige til, med flyning flere gange, tilvænning til nyt land, møde nye børn, nye voksne, nyt sprog osv. - alt det som nu engang hører med i jeres liv. Samtidig er han lige nu i en alder, hvor han jo bliver mere og mere bevidst om at noget kan være farligt og han møder også mere og mere modstand i dagligdagen.
Farefornemmelsen kommer når han klatrer op og finder ud af at det er højt og han kan ikke selv komme ned, han oplever at falde og slå sig når han løber, han oplever at du holder ham tilbage fordi han ikke må løbe ud på vejen, han oplever at andre børn skubber til ham, tager legetøjet fra ham osv. Altså en helt anden modstand end han tidligere har mødt. Det hele gør at han drømmer mere om natten og vågner og søger jer, fordi han har brug for trygheden og nærheden for at kunne sove videre.
Der er altså en naturlig forklaring på at han i særlig grad søger jer ekstra i øjeblikket, at han drømmer om natten og vågner med skrig og lidt 'mareridtlignende' symptomer. Men ud over dette, så spille hans putteritual faktisk også ind.
Jeg kan ikke huske om jeg har fortalt dig om søvnassociationer før, så med fare for at gentage mig selv, så kommer der en forklaring her:
Det er sådan at vi alle sammen har brug for det der hedder søvnassociationer. Søvnassociationer er ting vi forbinder med at skulle sove, ting vi har behov for, for at kunne falde i søvn. Det er for voksnes vedkommende ofte at læse en bog, gætte kryds og tværs, lytte til et stykke afslappende musik eller lignende. For små børn er søvn associationer ofte at få bryst eller flaske, få en sut, sutteklud eller blive vugget. Det er altså de ting de forbinder med at skulle sove, det er det der gør dem rolige og får dem til at overgive sig til søvnen.
Der er gode søvn associationer:
Sutteklud, bamse, godnathistorie, ”sshhh”, kærtegn, det 3. øje, som er når man stryger barnet kærtegnende ned over panden.
Der er mindre gode søvn associationer:
Bryst, flaske, sut og blive vugget i søvn i favn.
De gode søvn associationer er gode, fordi de handler om at lære barnet at falde i søvn selv. Barnet lærer at sove i sin seng og forbinder sengen med det sted hvor man skal sove. De mindre gode søvn associationer er mindre gode, fordi de gør barnet afhængig af den voksne.
Der er ingen tvivl om at jeres dreng har det som et fast ritual at du skal ligge sammen med ham, når han skal sove. Det at I ligger sammen tæt, er hans søvnassociation, det er det han forbinder med at skulle sove - at have en person tæt ved sig, at have denne nære fysiske kontakt. Han kan faktisk sove hvorsom helst, hvis bare en af jer ligger jer med ham - det gør ikke noget om det er i hans egen seng, i jeres seng, på en madras på gulvet - han føler sig fuldstændig tryg og rolig, når I ligger med ham, han har altså lært at det er sådan det skal være for at han kan falde i søvn.
Derfor protesterer han også voldsomt, når bare du sætter dig op eller hvis du forsøger at gå lidt fra ham. Ligeså snart du forsøger at fjerne det, så fjerner du jo det mest trygge og genkendelige han har og det reagerer han naturligvis på.
Vi vågner alle sammen 10, 15, op til 20 gange når vi sover. Vi vender os om, skifter side, trækker dynen op, sparker dynen lidt af, retter ...
... på puden, putter os ind til vores partner osv. Ofte mærker vi slet ikke at vi vågner og gør disse ting, det sker imens vi sover. Små børn har også sådanne opvågninger og når jeres dreng har lært at falde i søvn ved siden af jer, så vil han naturligt ikke kunne falde i søvn igen i løbet af natten uden at have dette (dig/far) hos sig igen. Det svarer faktisk lidt til at du falder i søvn ved siden af din mand og i løbet af natten vågner du så lidt op, vil putte dig ind til ham og så opdager du at han er væk. Du vil ikke kunne sove videre, du vil i stedet vågne op, søge efter ham, finde ud af hvor han er blevet af og du vil først kunne falde til ro, når du havde fundet ham.
Du ville stige ud af sengen, lede efter ham, gå ind på kontoret, spørge "hvad laver du her, kommer du ikke med i seng" eller lignende og det er det jeres dreng gør om natten. Han vågner op, kan ikke forstå hvor I er blevet af, så leder han efter jeg og når han finder jer i dobbeltsengen, så kryber han ind der, og falder trygt og roligt til ro.
Så selvom det er rigtig hårdt og han protesterer voldsomt over at I sætter jer op ved siden af ham når han sover, så er det altså vejen frem for at ændre på uroen om natten. Det er vigtigt at han stille og roligt lærer at falde i søvn uden at være afhængig af jer, at I kan være i nærheden men uden at give ham fysisk kontakt fordi han naturligt ellers vil søge den fysiske kontakt om natten, når han vågner.
Vedr. mad og manglende indtag af grøntsager, så tænker jeg at du må forsøge at være lidt kreativ .. Du kan lave grøntsagsmos som kan bruges som smørbar pålæg på brød, du kan også bage boller med 'skjulte' grøntsager i og hvis han godt kan lide pasta kan du måske lave en gang lasagne, hvor du også skjuler lidt grøntsager i kødsovsen ... Jeg er helt enig med dig i at det er bedre at servere tingene adskilt og lade ham vælge, men nogle gange bliver børn så selektive, at man er nødt til at skjule grøntsagerne lidt :o)
Det vil også være rigtig godt, hvis han tilbydes grøntsager til frokost. Det er ikke kun om aftenen, et indtag i løbet af dagen er vigtigt. Det kan som sagt være som smørbar pålæg, men det kan også sagtens være som friske grøntsager - ærter, gulerod, rød peberfrugt og lignende. Ligesom også kogte kartofler, en kartoffelmad kan bruges en gang imellem ...
Og så er det ofte en god idé at udnytte at børn er sultne omkring kl. 17. Der hvor vi normalt begynder at overveje aftensmaden, men hvor det endnu er for tidligt at spise. En tallerken med lidt forskelligt grønt som før aftensmad kan være en rigtig god idé og har han spist noget der, så behøver han ikke spise så meget til aftensmaden.
Hvis han i øjeblikket er træt af havregrød, så bag nogle havregrynsboller til ham i stedet:
150g havregryn og 7 dl vand blandes og står i 10 minutter.
50g gær, lidt salt og lidt sukker, 1½ spsk. olie og 2 dl A38 blandes i havregrynene og tilsidst tilsættes ca 750g hvedemel.
Det hele æltes og dejen må gerne være lidt klistret. Hæver ca 1 time, slåes ned og formes til boller (ca 20 stk). Bollerne hæver 20 minutter, pensles med æggehvide, drysses med havregryn og bages ved 200 grader i ca 20 min.
Han skal sikkert bare have en pause fra havregrøden i en periode. Et alternativ kan også være at give ham havregrynene med lidt sukker og mælk - mælken kan han jo godt lide :o)
Jeg håber du hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke med det hele:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Baby sok med pulsmåler - hvad er det?
De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
20. maj 2026 | Sovevaner | 18 mdr.
Hej Helen. Vores datter har i de sidste uger sovet ca kl 20 og vågnet ved...
13. maj 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Mudrede nætter og manglende søvn
Kære Helen, Tusind tak for dit grundige svar til mit seneste brev. Jeg...
29. april 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen, Jeg er ny mor - og ny herinde, og jeg har et par spørgsmål i...
19. april 2026 | Sovevaner | 6 mdr.
Kære Helen Som du ved, så er vores barn nummer 2 en svær størrelse, der har...
10. april 2026 | Sovevaner | 16 mdr.
Hej Helen Min datter på 16 mdr har haft en rigtig god periode med søvn. Vi...
Viden om børn:
Tvillinger og trillinger
Du er berettiget til børnetilskud, hvis du føder tvillinger og trillinger. Du får også automatisk udbetalt børnetilskud, hvis du har adopteret flerlinger. Du kan få børnetilskud til og med det kvartal, hvor dine børn fylder 7 år.
Tal også med din sundhedsplejerske om muligheden for at komme med i en gruppe for mødre/fædre med flerlinger. Det kan være rigtig rart at møde ligestillede, drøfte de forskellige glæder og udfordringer, som børn giver, og rigtig mange har også stor glæde...
Navlestreng
Navlestrengen forbinder dit barn og dig til hinanden, så længe barnet ligger inde i livmoderen. Navlestrengen går fra babys navle til moderkagen, og det via navlestrengen at dit barn får alt det, som barnet har brug for, når det skal vokse og udvikle sig i livmoderen.
Lige efter fødslen vil navlestrengen stadig forbinde dig og dit barn, og navlestrengen fungerer fortsat lidt. Man kan se, at den pulserer, så barnet får den sidste ilt fra moderkagen.
Når moderkagen...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.









