Annonce

Annonce

Svar: Hvor meget mælk skal hun have om dagen ved siden af skemaden?


24. november 2008

Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære glade mor

Det lyder som om at det går rigtig godt med skemaden hos jer og det lyder som en god idé at du nu begynder at tilbyde din datter skemad 3 gange dagligt - morgen, frokost og aften.

Nu hvor hun er 6 måneder er det også vigtigt at hun tilbydes mere og mere variation, det vil sige de lidt grovere grødtyper, som havregrød, øllebrød og flerkornsgrød og også grøntsagsmos lavet af alle slags grøntsager - gerne rodfrugter og som du skriver med kød eller fisk.

Som udgangspunkt er det en god idé at tilbyde hende enten kød eller fisk hver dag og fisk må hun meget gerne få 2-3 gange om ugen. Der er jern og protein i kød og der er meget gode fedtstoffer i fisk, så det er vigtigt for hende at få disse ting.

De fleste børn drikker stadig rigtig meget mælk ved siden af skemaden i 6 månedersalderen og mælken udgør fortsat det største indtag, - hun skal altså stadig have mere mælk end skemad. De fleste børn ligger på mellem 800-1000ml ved siden af skemaden, men laver man også skemaden med mme og tilbyder vand af kop sammen med maden, så kan væskebehovet og behovet for mælk godt blive dækket af mindre. Jeg vil anbefale dig at du giver hende mindst 750ml mme dagligt ved siden af 3 måltider skemad, som er lavet på mme og hvor hun drikker vand ved siden af.

En plan for dagen ser således ud:

Tidlig morgen 05/06: Flaske og sover lidt videre

Morgen 8: Havregrød, vand af kop.

Formiddag 9.30: Evt. lidt frugtmos, frisk frugt i hånden at sutte på, det kan være lidt appelsinbåde, blomme, fersken eller lignende. Vand af kop.

Flaske og puttes til formiddagslur ca kl. 10

Frokost 12: Grøntsagsmos med kød eller fisk, vand af kop. Kan her tilbydes lidt ristede rugbrødsbjælker, agurkestænger eller lignende i hånden.

Flaske og puttes til middagslur ca kl. 13-13.30

Eftermiddag 16: Tilbydes lidt frugtmos, frisk frugt i hånden som om formiddagen, vand af kop og tilbydes også flaske om eftermiddagen

Powernapper evt. men ofte kan den springes over i denne alder

Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, mere og mere udgangspunkt i jeres mad, vand af kop. Tilbydes igen lidt brødskorper eller lignende at sidde med, opbløde med spyt, gnaske i.

Puttes til natten med en flaske ca kl. 19.30-20

Sen aften 23-24: Flaske

Nat: Sover uden at få flaske

Som du kan se er der i ...


Annonce

... denne plan fortsat plads til 6 flasker ved siden af skemad 3 gange dagligt. Nogle børn kan sagtens nøjes med færre flasker, fordi de drikker meget store mængder af flaske og det er helt fint - Hvis din datter drikke f.eks. 200 ml hver gang, så vil 4 flasker dagligt være nok til at dække hende behov. Modsat drikker hun kun 100ml hver gang, så er de 6 flasker nødvendige og hun bør under ingen omstændigheder komme under 500ml mme dagligt, når hun ikke er ældre end hun er.

Med hensyn til HIPP 1 og HIPP 2, så er type et en modermælkserstatning og dermed et produkt som din datter kan leve udelukkende af. Type 2 er ofte en tilskudsblanding og det betyder at din datter ikke kan leve udelukkende af den. Den gives som navnet siger som tilskud til anden mad. Derfor gives type 1 fra fødslen og type 2 kan gives fra 4 måneder, hvis man synes der er behov for det.

Det er nemlig sådan at hvis barnet trives på type 1 så behøver man ikke skifte til type to og hvis man skifter til type 2, så bør den i 4-6 måneders alderen max udgøre 2 af dagens flasker. Det ekstra indhold af jern, vitaminer osv. som der ofte er i type 2 har barnet ernæringsmæssigt ikke behov for. Det er derfor din sundhedsplejerske har sagt til dig, at du bare skulle fortsætte med type 1.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Type 2 er praktisk fordi den ofte meget let kan opløses i koldt vand, den kan derfor gives som kold mælk af en kop og derfor være et alternativ til f.eks. at få sødmælk af kop. Type to er ofte meget praktisk i madlavning fordi man kan komme pulveret direkte i maden uden at skulle blande en erstatning først som så skal hældes i. Hvis man således ved at man har brugt 100ml vand i maden, så kan man komme antal skeer mme i som varer til dette.

Type 2 mætter ofte lidt mere end type 1 og det betyder at den kan være god at give til børn, der er meget sultne. Der er jo børn som skal spise meget store mængder for at blive ordentligt mætte og her kan det være en god idé men en mælk som mætter lidt mere. MEN modsat, hvis man har et barn som ikke drikker særlig meget mælk og det er svært at holde mælkebehovet godt nok dækket ind, så er det en dårlig idé at skifte til type 2, fordi netop det at det så mætter mere jo vil gøre at barnet spiser endnu mindre.

Jeg håber at mine overvejelser her frem og tilbage vil hjælpe lidt videre på vej, fortsat held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Sådan forebygger du bleudslæt

Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift

Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mad, 7 måneder

Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...

Læs hele brevet og Helens svar


20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.

Småtspisende baby - 3 mdr.

Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...

Læs hele brevet og Helens svar


23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mad til 7 mdr. gammel baby

Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...

Læs hele brevet og Helens svar


19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.

Madindtag - 11 mdr.

Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...

Læs hele brevet og Helens svar


2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.

Morgenmad 11 mdr. del 2

Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Flyverdragter til børn

Flyverdragter er nødvendige, og de fleste børn starter med at bruge en flyverdragt, når de begynder at kravle omkring i 1 års alderen.

Flyverdragter er til leg udenfor - ikke til at sove i. De fleste flyverdragter er meget varme og kan også være lidt stive i stoffet, og nogle flyverdragter er faktisk så stive og tunge, at de gør det svært for barnet at bevæge sig rundt. Derfor kan det være en god idé at vælge en flyverdragt, som ikke er alt for tung, og som netop giver...

Læs mere i Babylex

Citrusfrugter

Hvis man har allergi overfor græspollen, så kan man nogle gange reagere på citrusfrugter som appelsiner og klementiner. Reaktionen vil ofte være kløe og hævelse af læber, mund og svælg. Og det bedste man kan gøre er ikke at spise de citrusfrugter, som man reagerer på.

Nogle børn vil også reagere med rødt udslæt om munden, når de spiser citrusfrugter. Det skyldes normalt frugtsyren, som generer barnets lidt sarte hud og handler således ikke om at barnet ikke tåler...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tak for en fantastisk hjemmeside. Hvem er det egentlig udover dig som besvarer alle disse spørgsmål på denne side. For du kan da umuligt besvare dem alle ...

Tak for fantastiske guldkorn.

Mor til Mathias knap 8 måneder


Annonce