Brev:
Skriger når han får mad og æg til børn

Hej Helen,
Det drejer sig om den ene af mine små drenge, som jeg også tidligere har henvendt mig om.
Han har i lidt over 2 måneder fået andet mad end mælk og det går sådan set fint nok. Men, han er nu begyndt at skrige i vildens sky mens han skal have mad. Jeg synes at jeg har prøvet alt, og ved ikke mere hvad jeg skal gøre eller hvad der er galt. Jeg har haft ham siddende i skråstol, på skødet, ved bordet (er dog ikke så stærk i ryggen endnu, så de har ikke fået højstole endnu) og endda liggende på gulvet. Vi har også prøvet selv at give ham en ske i hånden eller en riskage eller lignende, og det kunne aflede ham i starten, men ikke mere, det samme gælder fjernsynet.
Han vil dog gerne spise, men skriger indimellem mundfuldene. Han åbner munden og sutter maden af skeen. Når han ikke vil have mere skriger han endnu mere og begynder at ryste på hovedet og holde munden lukket. Jeg har også prøvet at made ham super hurtigt, eller langsommere, men det gør ingen forskel. De har fået forskellige slags grød, mos af både frugt og grøntsager, youghurt (lidt) og en lille smule rugbrød. De kan sagtens spise mosen uden den er helt findelt. De har fået både vand og mælk i kop til maden, men vil dog helst have vand. Han synes det er rigtig sjovt at drikke vand af koppen.
De får skemad 3 gange i døgnet og bliver derudover ammet 4 gange. Det er dem selv der har sagt fra overfor amningen i løbet af dagen, således at jeg nu kun ammer om morgenen ved 7-tiden, om eftermiddagen ved 17-tiden, når de skal i seng 19-19.30 og når jeg går i seng 23-24. De får ...
... grød/mos kl. 10-11, kl 14-15 og 18-19. Det er tit jeg bliver nødt til at vente lidt med skemåltid nr. 2, da de ikke er sultne endnu, så det kan godt blive lidt senere. Det er selvfølgelig lidt forskellig hvor meget de spiser men jeg vil tro at det er ca. 1-1½ dl.
Bortset fra skrigeriet ved madtid, så trives han fint og er meget aktiv. Han er en slank dreng og har altid været det, men jeg har dog ikke fået ham vejet fornylig. Han triller begge veje og er desuden begyndt at mave sig rundt og er utrolig nysgerrig og undersøgende, en rigtig lille pilfinger ;-). Han sover (som hovedregel) fint, både i løbet af dagen og natten. Han har endnu ikke nogen tænder, men der er måske en lille bule i den ene side i undermunden, så måske er der en på vej. Kan det være derfor han skriger sådan?
Håber virkelig du kan hjælpe mig, for jeg er ved at "gå ud af mit gode skind" da det er et skrig der "går gennem marv og ben". Han er også stadig lidt "tosset" når han spiser ved mig, og skal have sutten indimellem for ikke at skrige der, men det har jeg efterhånden vænnet mig til og amningen tager jo kun 5 min. Jeg synes også det er også synd for resten af familien at de skal høre på ham, han har jo 3 brødre som også skal være her :-). (De to store på 3 år har nu ikke klaget det store endnu, og hans tvillingebror kan jo ikke ;-), men alligevel).
Jeg har forresten også lige et andet spørgsmål angående de to store. De er meget glade for æg, og vil gerne både have spejlæg og æggemader, men hvor mange æg må børn få i løbet af en uge?
Med venlig hilsen
Grete
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
27. oktober 2025 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen. Tak for dig og alle dine svar:) Min datter er nu blevet 8...
24. oktober 2025 | Sovevaner | 8 mdr.
Hej Helen, Vi har en dreng på 8,5 måned med fuld fart på. Han rejser sig og...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
31. juli 2025 | Sovevaner | 5 mdr.
Hej Helen, Jeg sendte et brev ind for en god måneds tid siden angående min...
26. juli 2025 | Sovevaner | 5 mdr.
Kære Helen Jeg er førstegangsforælder og mor til en dejlig dreng på fem...
Viden om børn:
Termin
Termin er betegnelsen for, hvornår man forventer at føde, når man er gravid.
Terminen fastsættes normalt til 40 uger efter man er blevet gravid. Termintidspunktet er således sluttidspunktet for graviditeten.
Man beregner normalt terminen efter første dag i den sidste menstruation.
Terminen bruges også til at vurdere, hvor langt du er henne i din graviditet. I løbet af graviditeten tæller man uger, således at man f.eks. siger at kvinder er 34+6 uger...
Stamceller
Vores krop er bygget op af celler og Stamceller er oprindelige celler, hvorfra kroppens andre celler udvikler sig. Stamceller findes i det tidlige fosteranlæg, i navlestrengsblod hos nyfødte og i knoglemarven. Man kan sige at stamceller er en umoden celle, der i princippet kan udvikle sig til en hvilken som helst celle i kroppen.
Der forskes i at kunne udnytte stamceller fra fostre, da fosterstamceller kan være et vigtigt led i at helbrede mange forskellige sygdomme.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.






