Svar: Når far ikke dur - når mor altså er der

---

Hej med jer

Børn vil helt naturligt have forskellige faser i deres udvikling, hvor de favoriserer den ene forældre mere end den anden og det gør naturligvis altid ondt, når man er den der vælges fra.

Da det er en pige I har, så vil hun naturligt spejle sig mere i mor, fordi I har samme køn og hun har brug for den rollemodel. Jeres datter er i kraft af sin alder igang med at opdage sit eget køn, hun er ved at finde ud af at der er forskel på piger og drenge, at hun og mor er en pige og far er en dreng.

Hun er igang med at finde ud af hvem hun er, I kan sikkert høre at hun også er begyndt at bruge ordet 'jeg' om sig selv i stedet for tidligere, hvor hun har omtalt sig selv med sit navn. At jeres datter lige nu søger mor mere hører altså alderen og udviklingen af hendes selvbillede til og I vil sandsynligvis opleve at hun begynder at bruge far mere, fordi hun når et tidspunkt i sin udvikling, hvor hun også skal befri sig fra mor (psykologisk talt) :o). Det er således ikke usædvanligt, hvis I i løbet af det næste års tid, når jeres datter bliver 3-4 år, vil opleve at hun opfatter mor som mor, mens far mere bliver opfattet som en kammerat - mor har en lidt mere passiv rolle - trøste, kysse, kramme osv. hvor fars rolle er mere aktiv - det handler ...

---

---

... om leg og dygtiggørelse.

Det I fortæller lyder altså helt naturligt og normalt i forhold til jeres datters udvikling og det lyder også som om at I klarer det rigtig fint. Jeg synes det er super, at I som udgangspunkt deles så meget om tingene og også holder fast i at far ligeså godt kan børste tænder som mor kan. Det er fint. Med hensyn til at kramme og kysse, så er det naturligvis rigtigt at man ikke skal overskride hendes grænser, men nogle gange kan man også godt vise hende at det ikke er okay. Far og datter skal naturligvis også kunne kysse og give hinanden et kram.

---

---

En gang imellem kan far dreje det til noget sjovt "hva søren, vil du ikke kysse mig, så skal jeg komme efter dig" og så kan han gøre det til en fangeleg, kildeleg eller lignende, hvor de har tæt fysisk kontakt og det bliver gjort til en leg. Som afvist forældre og med tanke for at hun også skal lære at tyde andres kropssprog, så kan man jo også nogle gange gøre som om at man bliver ked af det, sætte sig og holde hænderne for ansigtet, hulke lidt - "uuhhuu Fiona vil ikke kysse far uuhuu" og så se hvordan hun reagerer og igen gør det til en pjatteleg.

En god blanding af reaktioner er altså helt fint :o)

Håber mine tanker hjælper lidt på vej, fortsat held og lykke med hende.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---