Brev:
Klumper i maden

Kære Helen
Vores lille dreng på 7 mrd er ikke super spiseren og har aldrig været det. Han tager i øjeblikket for lidt på (100 g den sidste måned) så det er selvfølgeligt svært at undgå at gøre måltiderne til lidt af et projekt. men vi gør vores bedste.
Det jeg vil spørge om er hvad vi skal gøre ved det at han ikke kan lide klumper i mos og grød. Han kaster simpelthen op medmindre det er blendet til atomer. Når jeg skeler til de skemaer du giver andre børn i samme alder -og prøver dem af på vores lille dreng, så fungerer det bare slet ikke. Hans mund og svælg virker simpelt hen ikke som om det er klar til ristede brød stænger, havregrød og frugt i hånd og da slet ikke vores mad.
Hvis han var stor og tyk ville jeg vel ikke bekymre mig om at han kastede sin mad op ved forsøgene, men det har jo netop været så svært at få den i ham.
Vi snyder hvor vi kan, gir flaske sen aften og nat og kun mme (ikke vand) af kop. Mme og fedtstof i grød og mos etc. Han får tilbudt tre måltider 1 af grød m frugtmos og 2 af grøntmos m kød samt frugtmos. Er netop begyndt at tilbyde et ...
... frugtgrøds måltid eftermiddag også. Han får tilbudt 6 flasker dagligt men tager ikke så meget af dem i løbet af dagen, men får en del via koppen ved måltiderne.
Syntes han er en sød og for det meste glad dreng og tumler fint rundt. Ruller begge veje og møver numsen i vejret. Er dog slet ikke så hurtig som sin storebror var, men børn er jo forskellige. Han kan ikke sidde selv så vi stavler ham op med puder i stolen ved måltiderne og ellers ligger han så meget som muligt på maven (selvom han meget gerne vil være på arm).
På det sidste syns vi han er blevet lidt mere pylret og han sover også mere uroligt. Han er ofte forkølet, men syntes ikke han lader sig påvirke så meget af det. De sidste par nætter er han vågnet et par timer mellem 2 og 4 og kan ikke bestikkes med en flaske desværre. Jeg er derfor MEGET træt lige nu...jeg er startet på arbejde og vi skiftes til barsel hveranden dag et par måneder til far tager helt over. Det syntes jeg ikke han har nogen problemer med. Han har en god og kærlig far.
Har du nogle tanker eller råd til os?
Kærlig hilsen
Banditternes mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Din guide til sund babyhud fra top til tå
Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
7. november 2026 | Sovevaner | 9 mdr.
Kære Helen Vi har en datter, Carmen, på godt 9 måneder, og vi vil gerne...
15. oktober 2026 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen. Jeg vil høre dig, om du kan vurdere hvorvidt der er behov for at...
23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...
5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....
14. august 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Tvillinger på 6.5 mdr uden rytme
Kære Helen. Jeg har 2 dejlige tvillingepiger på 6.5 måned, som blev født i...
Viden om børn:
Forstoppelse
Hvis dit barns afføring er hård og knoldet, så har dit barn forstoppelse. Ofte vil barnet også have ondt i maven og være grædende. Børn der tilbydes modermælkserstatning får hyppigere forstoppelse, end børn der ammes. Men børn der ammes kan også godt få problemer med forstoppelse.
Får dit barn modermælkserstatning, skal du være opmærksom på, at blandingsforholdet er korrekt. Du kan også prøve at skifte till en anden type erstatning - der findes erstatninger, som er udviklet til...
Udslæt - hos børn
Børn kan få mange forskellige slags knopper og udslæt. Det kan være svært at afgøre, om det bare er noget forbipasserende, og hvis du er i tvivl, så kontakt altid lægen. De mest almindelige former for udslæt hos babyer er:
- Ble-eksem: Voldsom rød numse, knopper, og det kan være smertefuldt. Det kan skyldes at barnet ikke tåler det materiale, som engangsbleen er lavet af, og det kan derfor være en fordel at prøve et andet blemærke. Det kan også skyldes, at barnets hud reagerer på...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak! Jeg bliver simpelthen nødt til at fortælle dig, hvor stor en omvæltning dit seneste svar har gjort for vores familie.
Med min korte beskrivelse af vores liv, har du simpelthen set noget vi ikke har set; at hele vores dag bare er en lang irettesættelse af vores søn. Vi var simpelthen kommet ind i en skæld-ud-spiral; skæld-ud medfører mere skæld-ud. Vi blev opmærksomme på at vi begge to tog en dyb indånding inden vi gik ind af hoveddøren, for nu vidste vi skulle ind og skælde ud. Frygteligt, at vi ikke har kunne se at det ikke var en umulig unge, men en umulig måde at tackle ham på!
Så vi besluttede i samme øjeblik vi læste dit brev at vi kun ville snakke med vores søn og slet ikke skælde ud. Selvom det kræver lidt tålmodighed, så er det bare helt vildt hvad det har gjort. Han har simpelthen været så sød og vi har hygget os så meget de seneste dage. Han er selvfølgelig ikke et dydsmønster:-) men måden vi tackler det på nu er, gør at konflikten er lynhurtigt overstået og der bliver færre af dem.
Vi er jo i virkeligheden en familie med stort overskud, med et nært og følsomt forhold til vores drenge. Vi er bare kørt ud af et helt forkert spor og det var dig der skulle åbne vores øjne.
Tusind tak, Helen! Også en hilsen fra min mand, som iøvrigt sidder med tårer i øjnene hver gang han læser svar fra dig :-)
Med venlig hilsen
En familie på fire









