Brev:

Konflikt ved aftensmaden

Kære Helen

Vores dreng er nu ved at være to år gammel og har udviklet sig til at blive en dreng med godt humør, stor viljestyrke og temperament! Hans sprog har udviklet sig rigtig meget i den sidste tid og han sætter ord på mange ting. Vi har rigtig mange sjove og dejlige timer sammen, men ofte også konflikter med ham om alle mulige ting, hvilket jo hører med til at have en toårig i huset ;o).

Dog er vi begge blevet ret gode til at huske på at det jo altid kun er en begrænset periode og så længe vi ikke giver efter for ham, når han bliver rigtig hidsig, men samtidig fortæller og viser ham at det er ok at blive vred, så går tingene over næsten lige så hurtigt som de kom. Dog har vi den seneste tid haft problemer omkring aftensmaden. Jeg ved godt at det netop er her der rigtig hurtigt kan opstå konflikter, fordi der på mange måder er mange følelser blandet ind i det, og det mærker de små jo hurtigt. Men vi har brug for lidt råd omkring om det vi gør er ok eller vi skal skifte strategi, da det efterhånden er ved at være lidt frustrerende at hvert aftensmåltid ender i kaos.

Vi kan sagtens have hygget os inden maden og Bertram er efterhånden blevet rigtig god til at hjælpe til med at bære bestik, mælk osv. hen til bordet. Vi spiser stort set altid noget vi ved han kan lide og serverer engang imellem nye ting sammen med det kendte. Han får lov til selv at hælde mad op på tallerknen i den udstrækning han kan og det hele kan egentlig være stille og roligt. Lige indtil vi begynder at skulle spise maden. Han spiser to bidder og siger ”takke mad”.

Da vi begge mener at det ikke nytter noget at presse ham til at spise og han nok skal sige til når han er sulten, siger vi det er ok, hvis han er færdig og rejser sig fra bordet. Problemet ligger dog i, at når han er færdig vil han også have at vi rejser os fra bordet. Så det næste kvarter går med at han løber ind på sit værelse og græder og råber på at vi skal komme ind til ham – det lyder dog ikke som om han rigtig mener det da han ofte bliver distraheret af noget legetøj og så pludselig begynder at græde igen når han kommer i tanke om at han egentlig var sur.

Vi bliver siddende ved bordet og siger til ham at vi stadig spiser, men at han meget gerne må komme ind og sidde sammen med os. Så det ender ...

... ofte med at han ikke har spist noget til aftensmad. Jeg ved godt at han sagtens kan klare sig uden, da han generelt spiser godt til både morgenmad og også nede i vuggestuen i løbet af dagen. Dog vågner han om natten og er sulten i stedet for. Da det jo er rigtig hårdt for os alle sammen at vågne flere gange om natten, er vi begyndt at tilbyde ham mad inden han skal sove, f.eks. banan eller havregryn, mens vi læser en historie. Han har egentlig altid fået lidt at spise inden han skulle sove, men nu er det meget mere han spiser fordi han selvfølgelig er rigtig sulten. Men helt konkret er vi nok i tvivl om flg:

- Er det ok at blive siddende ved bordet selvom han har rejst sig og spise færdig, eller skal vi gå ind til ham og prøve at få ham til at falde til ro.

- Ved at give ham f.eks. frugt senere, lærer vi ham så blot at hvis han ikke spiser noget til aftensmad, kan vi bare senere sidde og spise frugt inden han skal i seng.

Derudover har jeg et spørgsmål vedr. hvor meget man skal acceptere at han siger fra. Når han har sine ture hvor han er rigtig gal, sidder jeg ofte tæt ved ham. Men han kan finde på at sige at jeg skal gå væk, hvilket jeg respekterer. Jeg siger til ham at det er helt ok at han gerne vil være lidt alene, og at jeg er lige inde i stuen. Dette virker egentlig fint. Dog er han nu også engang imellem begyndt at sige ”gå væk” eller ”la vær” hvis vi har gæster og de blot kigger på ham.

Meget ofte er det til farfar eller morfar, hvilket jo ikke er så rart. Han er generelt ret glad for dem begge to, men det virker lidt som en måde at få lov til at styre slagets gang, med hvem der sidder hvor og gør det ene og det andet. Han kan også finde på det i forhold til os som forældre. Den ene dag er det mig der skal give hagesmæk på og den næste må det kun være far. Men skal man igen respekterer det eller er det fint nok at sige til ham at vi alle sammen gerne må være her, og i dag er det altså mor der gør det her.

Håber du kan følge min mail og komme med lidt input. Måske handler det hele i virkeligheden om at det til tider kan være enormt svært at finde en grænse, hvor Bertram bliver respekteret for den han er og det han siger og gør, men uden at vi som forældre føler at han tager styringen for meget.

Mange hilsener fra
Camilla

Læs Helens svar »

Hudplejeolie til mor og barn

Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.

Når huden er rød, tør ...

Læs mere her

Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

9. november 2026 | Udvikling | 19 mdr.

Det talte sprog

Hej Helen Vi har en datter på 19 måneder og er lidt i tvivl om, hvordan vi...

Læs hele brevet og Helens svar

24. oktober 2026 | Sovevaner | 18 mdr.

Dagslur i klapvognen fungerer ikke mere

Kære Helen, Jeg har et spørgsmål i forhold til søvnvaner Vores datter...

Læs hele brevet og Helens svar

6. oktober 2026 | Opdragelse | 18 mdr.

Afviser far og håndtering af temperament

Kære Helen Jeg har et spørgsmål angående vores datter, som lige er fyldt 18...

Læs hele brevet og Helens svar

6. oktober 2026 | Diverse | 18 mdr.

Hvordan passer jeg på mig selv som fuldtidsmor?

Kære Helen Jeg kunne godt tænke mig lidt generel sparring på, hvordan man...

Læs hele brevet og Helens svar

13. august 2026 | Opdragelse | 22 mdr.

Fra enebarn til søskende

Kære Helen Nu er der ikke længe til at der dukker en lillebror op hjemme...

Læs hele brevet og Helens svar

Viden om børn: