Svar: Aften og natteritualer
Kære Rikke
Der er så meget fokus på børn og søvn i dag og det er næsten blevet sådan, at man er unormal, hvis man ikke har søvnproblemer ... :o) Der behøver ikke være spor i vejen for at du ammer din datter og først putter hende når hun sover. Sålænge det fungerer og hun sover trygt og sammenhængende derefter, så kan jeg slet ikke se at det er et problem. Nogle børn sover fremragende på denne måde og det er fint, det skal man ikke gøre noget problem ud af.
Det er hvis hun begynder at vågne hele natten og tydeligt søger brystet for at kunne sove videre at det bliver et problem, men så længe hun ikke gør det, så tager I det stille og roligt og giver hende den erfaring at det at skulle sove er dejligt, trygt, fyldt med følelsen af velbehag.
Så kan du se stille og roligt i takt med at hun bliver ældre, hvordan I kan ændre lidt på ritualerne. Hendes mælkebehov vil jo stille og roligt skulle nedsættes og hun vil stille og roligt lære at sove uden brystet om dagen først. Derefter kan hun så lære det om aftenen, hvis det skønnes nødvendigt. Sover hun stadig igennem uden problemer, ja så er det jo ikke noget problem.
Jeres datter sover lange lure i løbet af dagen, hvis hun sover 2 lure af hver 3 timer + nogle gange en lur ekstra på 1½ time ... Gennemsnitligt vil de fleste børn i 4 måneders alderen sove 5-6 timer sammenlagt i løbet af dagen og ca 10 timer om natten afbrudt af amning. Jeg kan derfor godt forstå, hvis I nogle gange har svært ved at få hende ...
... til at sove sin tredie lur og jeg kan også godt forstå, hvorfor hun nogle gange vågner tidligt og ikke vil sove igen om natten. Det lyder simpelthen som om at hun på det tidspunkt ikke behøver mere søvn, men er klar til at være vågen 1½ times tid inden hun skal sove igen.
I skal derfor overveje om hun skal holdes sovende og nøjes med sine to lure dagligt i løbet af dagen eller om I skal forsøge at pille lidt ved hende, rumstere lidt omkring hende og se om hun så kan vågne lidt før, så hun i stedet for 2 lange lure, får 3 lidt kortere lure og i stedet sover en længere og mere ensartet nattesøvn ...
Med hensyn til flytning på eget værelse, så synes jeg som udgangspunkt at det er bedst at flytte børn i 6 måneders alderen. I den alder er barnet normalt så motorisk aktiv, at det selv kan vende og dreje sig og risikoen for vuggedød er derfor minimal. Nogle gange kan forældre og børn forstyrrer hinanden så meget at det må anbefales at sove i hvert sit rum tidligere, men det er ikke tilfældet hos jer og derfor synes jeg I skal vente med at flytte hende. Så lang tid hun har behov for mælk om natten, er det også dejlig for dig at have hende lige i nærheden .. :o)
Mine tanker om årsagen til jeres datter opvågninger handler således hverken om behov for mere mad eller at I forstyrrer hinanden men mere om at hun vågner fordi hun sover så meget om dagen som hun gør ...
Håber I hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke med hende og rigtig god weekend:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
1. oktober 2026 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse og for din tidligere hjælp. Nu har jeg...
17. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Kan man gøre noget ved hvornår ens lille baby sover? Vores...
13. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Vi har vores lille dreng på 2 uger og vores store dreng på snart...
5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....
5. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Kære Helen. Så blev vores familie udvidet fra 3 til 4. Lillebror som i dag...
Viden om børn:
Ruske
Lige meget hvor meget og hvor længe et barn græder, så må man aldrig begynde at slå eller ruske det. Et spædbarn som ruskes, kan få blødninger i hjernen og det kan medføre hjerneskade eller død.
Søg altid hjælp hos familie, venner, læge eller andre, hvis du oplever at dit barns gråd går dig så meget på, at du kan komme til at slå eller ruske dit barn. Det er vigtigt at søge hjælp! Og det er vigtigt at du taler med en du har tillid til og fortæller åbent og ærligt om, hvordan du...
Diarré
Det er normalt at et barn der kun får brystmælk at have tynd afføring. Men hvis barnet ikke bliver ammet mere og pludselig får vandtynd afføring, skal du være opmærksom.
Diarré kan være tegn på infektion forskellige steder i kroppen og det kan derfor være en god idé at måle barnets temperatur. Du skal være opmærksom på at barnet skal have ekstra væske og hvis diarréen ikke forsvinder hurtigt igen skal du søge læge. Hvis barnet virker sløvt eller der er blod eller slim i...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Jeg er meget imponeret over din indsats og dit engagement på netsundhedsplejerske.dk. Du formår at være omsorgsfuld og nærværende på skrift og du er utrolig tålmodig i dine svar til alle slags bekymrede mødre. Du udviser stor viden, erfaring og faglighed samtidig med, du respekterer den enkelte familie og moderens unikke viden om eget barn.
Dine fremragende svar bærer tydeligt præg af dit anerkendende børnesyn med fokus på det lille, kompetente barn. Jeg har haft stor glæde af dine mange svar. Tak for hjælpen!
Venlig Hilsen Mira
P.S. Tak for bogen "Du bliver en skøn mor". Jeg føler mig som en skøn mor når jeg læser i den...!











