Svar: Guldkorn og moralsk opbakning til natteroderi - 11 mdr.

---

Kære T.

Der er ingen tvivl om at jeres datter lige nu gennemgår en stor udvikling både motorisk og mentalt og at det naturligt påvirker hendes søvn og gør hende ekstra tryghedssøgende. Der er dog også andre ting, som er vigtige at overveje, når man skal finde ud af hvorfor barnet har søvnproblemer og jeg vil gerne dele lidt af mine tanker omkring dette med jer.

I fortæller at I har hørt om begrebet 'søvnterapi' om det henviser til noget bestemt, en bestemt metode eller lignende tør jeg ikke sige. Men for mig er søvnterapi at have gode rutiner omkring søvn, det vil sige have en helt fast søvnrytme både om dagen og om aftenen, kun bruge sengen til at sove i, stå op/ikke blive puttet, hvis man ikke kan falde i søvn, have gode søvnassociationer for at kunne sove osv. Og lige netop omkring disse ting, kan I godt gøre jer nogle overvejelser.

I skal forestille jer at der kører et søvntog og at det handler om at springe på toget, når det kommer forbi. Hvis man kommer for tidligt, så kan man ikke sove, men vil ligge og rode rundt i sin seng og blive frustreret, kommer man for sent, så er det også galt, så er man også frustreret og kan ikke finde ro og derfor må man stå op igen og vente på at næste tog kommer forbi.

Det er lige præcis det I gør, når I putter jeres datter og hun ikke kan falde i søvn, I tager hende op og gør et nyt forsøg senere, hvorefter hun så falder i søvn og det virker. Det er fordi I her er på perron når søvntoget kommer ... :o)

I forhold til at have en fast søvnrytme både dag og aften, så slår det mig at I fortæller at hun ofte sover længere om morgenen, når hun har sovet kortvarigt om natten. Det er uhensigtsmæssigt i forhold til hendes indre ur. Det er vigtigt at hun kommer op til samme tid hver dag uanset om det er hverdag eller weekend og at hun puttes til samme tid. Hvis hun nogle dage sover meget længere end andre dage, så vil hele hendes rytme, hele hendes indre ur ændre sig og det bliver sværere at putte hende om aftenen.

Hvornår vi vågner, sover, spiser, er aktive, trætte osv. følger ofte en helt bestemt rytme og er afhængig af forskellig faktorer. Vores soverytme er helt synkroniseret med vores kropsrytme, stigning og fald i temperatur, blodtryk, hormoner osv. Den rytme vi har kaldes for den cirkadiske rytme og den påvirkes blandt andet af rutinerne for dagen, morgenmad, frokosten osv. Det passer til vores rytme at starte dagen med en bolle eller noget grød, den varme mad med kød og grøntsager forbinder vi normalt med aftensmaden osv. ligesom vi også forbinder lys med at være vågne og mørke med at ...

---

---

... skulle sove.

Det har naturligvis også noget at sige, hvordan og hvor meget barnet sovet i løbet af dagen. Vi har brug for at sove en vis mængde tid og at være vågne i en vis mængde tid. Som udgangspunkt sover vi, når vi er trætte og vågner, når vi ikke har behov for at sove mere. Det er også derfor jeres datter regulerer ind, så hun samlet set nok skal få sovet det hun behøver, men det bliver så på tidspunkter som er uhensigtmæssige for jer og på sigt også for hende selv, fordi det er problematisk for hende indtag af mad, hendes lyst og mulighed for leg, udvikling osv. hvis hun begynder at indhente sin søvn om dagen og være vågen om natten ...

Du fortæller at hun sover to lure i løbet af dagen og man skal naturligvis overveje om hun er ved at nå dertil, hvor en enkelt lidt længere middagslur ville være en idé. Det kunne f.eks. være at sove fra 12-14 ...

Det er altså vigtigt at I forsøger at have en helt fast rytme for dagen, helt faste tidspunker hvor hun kommer op, hvor hun spiser, leger, får bad, spiser igen og puttes. Så I konsekvent er med til at påvirke hendes cirkadiske rytme.

---

---

Derudover skal man naturligvis se på hvor meget hun sover og hvis du skønner at hun fortsat har behov for både en formiddagslur og en middagslur, hvilket er helt fint og normalt, så er det vigtigt at se på længden af disse og hvor sent hun står op fra sidste lur. Hvis hun står sent op (omkring kl. 16 eller senere) så vil hun ikke være putteklar allerede kl. 19.30 - det er for tidligt for hende.

I forhold til søvnassociationer, så er det vigtigt at jeres datter puttes der, hvor I ønsker at hun skal sove og at hun gøres tryg ved det sted. Det er vigtigt at hun f.eks. ikke falder i søvn i jeres favn og først puttes når hun sover tungt, fordi hun så naturligt vil vågne ulykkeligt op, når hun oplever at hun er blevet flyttet. Det er utrygt for hende. Derfor er det fint at putte hende i sengen på det tidspunkt hvor I ved at hun er træt nok til at sove, altså ikke spilvågen, men vågen nok til at registrere hvor hun bliver lagt, så hun ved hvor hun sover og føler sig tryg ved det.

Og til sidst vil jeg lige sige at i forhold til jeres datters alder og det faktum at hun ikke vil ligge ned men protesterer voldsomt over dette, så er det naturligvis også vigtigt at medtænke, hvorvidt hun kan have ondt i ørerne. Det er jo forkølelsestid lige nu og når børn har smerter fra ørerne, så kommer de ofte, når barnet ligger ned og holder op, når man tager barnet på højkant.

Jeg håber at ovenstående hjælper lidt videre på vej, fortsat held og lykke og rigtig god weekend.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---