Svar: Nægter at sove
Kære Majken
Tak for dit brev og velkommen til:o)
Det lyder som om at det kunne være en rigtig god idé, hvis I kunne arbejde på at få lidt mere fast struktur på dagen. Du fortæller at dagene svinger meget, din datter sover meget forskelligt og jeg tænker at en fast rytme vil kunne hjælpe.
Det er rigtig fint at din datter nu er begyndt med lidt skemad, i forhold til hendes alder og størrelse så lyder det rigtig fint at give hende skemad nu og så amme hende ved siden af. Jeg vil anbefale dig at du begynder at tilbyde hende skemad fast to gange dagligt og at du giver skemad og ammer på nogenlunde faste tidspunkter hver dag. Det vil samtidig give plads til at hun sover på nogenlunde samme tidspunkter hver dag. Når det begynder at fungerer med to måltider skemad, så skal du øge hende til 3 gange dagligt. Det vil være bedre at hun spiser f.eks. 3/4 dl x 3 dagligt end at hun spiser 1½ dl. 2 gange dagligt.
Din datter sover forholdsvis længe om morgenen og hvis det er en rytme, som passer jer bedst, så skal du naturligvis holde fast i det. Samtidig er det også vigtigt at dagen ikke starter for sent, hvis du samtidig ønsker at hun skal i seng i ordentlig tid om aftenen.
Det er også sådan at børn i 5 måneders alderen ofte vil have behov for at sove 2 lidt længere lure og en powernap. Hvis din datter sover længe om morgenen og derfor flytter sine lure hele dagen, så vil det for jer måske være mere hensigtsmæssigt at hun kun sov 2 gange dagligt og således sprang powernappen over eller, hvis det viser sig at hun har behov for at powernappe mellem kl. 17-18, så skal I være indstillet på, at hun ikke er parat til at sove før kl. måske er 21-22 og det er derfor I har så storeproblemer med at få hende til at overgive sig til søvnen, når I prøver før.
Gennemsnitligt vil hun have behov for ca 14-15 timers søvn i døgnet. Det vil normalt passe med 2-3 lure der sammenlagt varer ca 3-4 timer og om natten vil hun altså skulle sove 10-11 timer. Hvis hun vågner kl. 8.30 om morgenen, så kan det altså være meget passende først at putte hende kl. 22, især hvis det er en dag, hvor ...
... hun også har sovet meget om dagen ...
Mit forslag til en dagsplan ser således ud:
Tidlig morgen 06: Ammes og sover videre i mors seng
Vågner kl 8 og dagen begynder, skiftes, pusles osv
Formiddag 9-9.30: Tilbydes lidt grød med frugtmos, vand af kop.
Ammes og puttes til formiddagslur kl. ca 10, sover måske ca 1½ time
Frokost 12: Grød eller grøntsagsmos, vand af kop
Ammes og puttes til middagslur 13.30-14 - tidspunktet er naturligvis afhængigt af hvor lang en formiddagslur hun har taget, sover her et par timer
Eftermiddag 16-17: Ammes
Og powernappen her begynder måske at blive sprunget over. Hvis hun nogle dage fortsat har behov for den, så er det helt fint, hun bør dog så blive puttet senere om aftenen
Aften 18-19: Grøntsagsmos, vand af kop. Udgangspunktet kan være grøntsager som I selv får at spise, kartofler, gulerødder, blomkål og broccoli er gode startere.
Ammes og puttes til natten ca kl. 20 og tidspunktet vil her naturligt variere efter hvorvidt hun har sovet sen eftermiddag eller ej. Har hun ikke sovet, kan hun måske blive puttet allerede kl. 19.30 har hun sovet, så vil hun måske først være klar til putning kl. 21.30 ...
Sen aften/nat 23-01: Ammes. Igen afhænger tidspunktet efter hvor når hun er blevet puttet til natten.
Som du kan se er der i denne plan plads til 3 måltider skemad og 6 amninger og det er naturligvis sådan at du ikke skal starte hårdt ud fra den ene dag til den anden, men forsøge stille og roligt at nå frem til ovenstående plan. Det vil sige, at du lige nu skal vælge om du vil give skemad formiddag eller frokost og give om aftenen. Og når det går fint, så øger du hende til skemad både formiddag og frokost og så bibeholdes også aften, som hun er vant til.
Det er vigtigt at du starter med at tilbyde skemad når hun vågner af lur og så følger efter med brystet inden hun skal sove. På den måde sikrer du hende både mad og mælk nok og sørger for at hun ikke behøver søge det om natten. Behovet skal så vidt muligt dækkes om dagen.
Jeg håber at planen giver dig idé til hvordan du kommer videre, fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
Viden om børn:
Brystbetændelse
I daglig tale bruges betegnelsen brystbetændelse om to tilstande i brystet - det der egentlig er tilstoppede mælkegange, som er en ikkeinfektiøs tilstand i brystet og så en infektiøs brystbetændelse.
Tilstoppede mælkegange opstår ofte fordi amninger springes over eller fordi barnet ikke har fået "tømt" brystet tilstrækkeligt, måske fordi barnet dier med forkert teknik.
Infektiøs brystbetændelse opstår ofte, fordi det er gået hul på brystvorten, hvorved der er...
Dåb
Hvis du ønsker at få dit lille barn døbt i kirken, skal du henvende dig til kirkekontoret eller til præsten ved den kirke, hvor I gerne vil have jeres barn døbt. I aftaler så i fælleskab et tidspunkt for dåben, og I mødes også og taler om dåbsritualet, og hvordan det hele foregår.
I de fleste kirker foregår barnedåben som en del af søndagsgudstjenesten, men i nogle kirker arrangeres særlige dåbsgudstjenester f.eks. om lørdagen.
Før dåben skal I vælge mindst 2 og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Din bog om søvn har været os en rigtig stor hjælp.
Vores dreng er nu 16 måneder og vi har måtte erfare, at han hører til de børn der altid har haft et lille og uforudsigeligt søvnbehov. Men via din bog, har vi fundet ud af at give ham rutiner, der gør at han nu trives og udvikler sig sundt og godt.
Tak fordi du har skrevet den!
Hilsen de glade forældre







