Brev:
Mad og mangel på samme
Hej Helen.
Jeg har skrevet til dig før ang. vores nu 2 årige søn og de problemer vi havde med ham og hans søvn. Han og derfor vi sover nu som en drøm - så tak for de gode råd dengang.
Nu drejer det sig om hans manglende lyst til mad. Jeg skal prøve kort at ridse hans forløb op:
Da han blev født ammede jeg ham kun i ca en uge, da amning desværre blev en rigtig ond cirkel - vi kunne slet ikke finde ud af det og jeg var nærmest panisk til sidst når han skulle lægges til. Derfor gik vi over til erstatning og det gik rigtig fint - dog tog han ikke nok på i vægt fik jeg af vide og han skulle vækkes hver 3. time og have flaske. Dvs. han vågnede ikke op selv og mærkede sult.
Hmm i alt det her snak om at han var for tynd og i takt med den stakkels dreng ikke var specielt sulten når han blev vækket, ja så kom vi ind i endnu en ond cirkel. Jeg var panisk for han ikke fik nok mad - og ja han kunne måske fornemme dette, for den egentlige manglende lyst til mad startede faktisk allerede der, han ville ikke altså ikke altid have flasken og jeg pressede for meget på, det kan jeg se nu. Jeg har så siden hen lavet alle de fejltagelser man høre at bekymrede mødre begår i deres angst for at barnet ikke får nok mad - og listen er lang.
Status idag er så den at jeg virkelig har måttet arbejde med mig selv for ikke at skabe spændinger ved spisetiderne og jeg har lyttet til råd om at lade ham vælge til og fra. Dvs nogle dage spiser han lidt og andre intet. Det skal heldigvis nævnes at han i vuggestuen spiser som han skal, så mad får han da, bare ikke hjemme, dog må jeg også erkende at spiser far og søn, går det også lidt bedre. Så Helen jeg er helt med på at det er et problem jeg har skabt ved alt den opmærksomhed jeg har givet mad og ham, jeg ville bare så gerne gøre noget for at give ham mod og lysten til at ...
... spise hjemme og ligge det her madcirkus bag os.
Jeg kan godt høre at jeg ikke har accepteret omstændighederne, men jeg prøver virkelig at lade mad og spisning være op til ham selv. Vi prøver også at hygge ved maden og hans far og jeg sidder og småsludre med hinanden for ikke at give ham al opmærksomheden. Syntes bare ikke det er helt så godt.
Det skal også lige nævnes at han ingen problemer har med at spise kager, slik og søde sager herhjemme, hvilket jeg skal være den første til at indrømme, at hvis han ingen aftensmad har fået, så gir jeg ham ex. joughurt, mælkesnitte eller noget andet skodmad senere, har prøvet med sunde alternativer meeeeen han gider dem ikke og så tænker jeg "bare der kommer lidt ned" - så som du kan se, er vi stadig ude på et skråplan.
Vi har tidligere givet ham en del juice, du ved de små med sugerør, men det er jeg dog holdt op med til stor ballade, men han drak sig mæt. Så den står på vand herhjemme, mælk vil han ikke have, kun hvis der er kakao i.
Jeg tror vi har prøvet alt for at give ham mod på at spise: Lavet meget forskelligt mad, ladet ham vælge selv, ladet ham rode i det så der var mad all over, ladet ham vælge madvare i butikker (tror ik han forstod helt), ladet ham spise selv, spise ved fjernsyn, uden fjernesyn, alene med far osv osv.
Puha jeg blir helt flov over at læse hvad jeg har skrevet, men det er også derfor jeg nu må ha lidt goe råd.
Ellers er han en dejlig dreng der trives og fungerer godt både ude og hjemme. Han har lige været ved 2 års undersøgelse og han er tynd siger lægen men ikke for tynd, han er nemlig også ret lang. Så hvis ikke lige det var for den mad der, ville alt være i den skønneste orden herhjemme meeeeeen nej, så hvad gør jeg for ikke at gøre ondt værre.
På forhånd tak for svar og tak for en go brevkasse.
Med venlig hilsen
Anja
Annoncer
Sponsorerede artikler
Derfor vælger flere Tiny Tumult – blødt tøj til sensitiv hud
Kender du følelsen, når selv det blødeste tøj ikke er blødt nok til dit barns sensitive hud? Hos Tiny Tumult skaber vi præcis dét, mange forældre leder efter: silkeblødt, ansvarligt produceret børnetøj, der giver dit barn komfort og bevægelsesfrihed – og dig som forælder ro i maven.
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
21. oktober 2025 | Opdragelse | 2 år, 4 mdr.
Kære Helen Vi oplever mange nedsmeltninger hos vores datter på 2 år og 4...
19. juli 2025 | Opdragelse | 2 år, 5 mdr.
Kære Helen Jeg har brug for et godt råd til, hvordan vi forbereder vores...
4. juli 2025 | Renlighed | 2 år, 5 mdr.
Kære Helen Min datter er 2 år og 5 måneder, og det er nu på tide hun smider...
2. maj 2025 | Sovevaner | 21 mdr.
Kære Helen, Vi håber, du kan hjælpe os med at skabe en kortere og endnu...
2. maj 2025 | Udstyr | 22 mdr.
Kære Helen Som du ved, så har vi store udfordringer med storesøsters (22mdr)...
Viden om børn:
Tommelfinger - sutte på
Allerede mens barnet ligger i mors mave under graviditeten, øver det sig i at sutte på finger. Derfor ser man ofte, at nyfødte og småbørn ligger og sutter på deres fingre - det har de også gjort inde i maven.
At sutte på tommelfinger har akkurat samme beroligende effekt som al anden sutten hos spædbørn. Suttebehovet er naturligt og må ikke undertrykkes, da det giver barnet en form for tryghed. Det er dog stadig vigtigt, at barnet får den tryghed og opmærksomhed, som det har...
Kravle
De fleste børn begynder at kravle, når de er mellem 8-12 måneder gamle. Nogle børn kravler dog allerede i 6 måneders alderen, og andre børn springer kravlestadiet helt over.
Det er vigtigt, at barnet kravler, da det har stor betydning for barnets motoriske udvikling og kunnen senere i livet. Når barnet kravler styrkes armmusklerne, og barnet øver sig i at holde hovedet oppe og i at bevæge det frit i alle retninger. Det sker små rytmiske bevægelser i ryggen, som er vigtigt for at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.