Svar: Hvornår forstår de at deres handlinger har konsekvenser?

---

Kære Linda

Det er et utroligt komplekst spørgsmål du stiller, fordi det handler om vores hjerne og hvordan hjernen udvikles og arbejder. Jeg vil prøve at beskrive noget af det så kort og præcist som muligt.

Det lille barn bliver født med en umoden hjerne, der er milliarder af hjerneceller, men forbindelserne imellem dem er få og det er forbindelserne mellem cellerne i hjernen som sætter os i stand til at tænke og handle som vi gør.

Forbindelserne mellem hjernens celler dannes af det samspil som barnet oplever med sine forældre. Hvis barnet bliver mødt med positivitet, lydhørhed og kærlighed, så vil barnet danne forbindelser i hjernen, der giver barnet det vi forstår ved et godt liv. Et barn der mødes med emotionel lydhørhed vil således stille og roligt lære at beherske vrede, at være venlig og hvordan man i det hele taget møder en anden.

Modsat vil et barn der mødes med tyranniserende forældre, med manglede omsorg og uden emotionel nærhed begynde at tilpasse sig dette. Barnets hjerne vil aktivere de celler og forbindelser, der styrer f.eks. frygt, forsvar og angreb.

Man siger at 90% af hjernens vækst foregår de første 5 leveår og derfor er det utroligt vigtigt, hvordan man som forældre reagerer på sit barn. Alt det du og din datter gør sammen, vil påvirke din datters hjerne og vil påvirke hende udvikling og også liv fremover.

Man kan beskrive hjernen på flere måder, men i forhold til børn og i forhold til at forstå, hvad det er der sker, når man har med små børn at gøre, så kan det være en god idé at se hjernen inddelt i 3 dele:

1. Den rationelle hjerne, som også kaldes storhjernen. Det er denne del af hjernen der styrer kreativitet, fantasi, problemløsning, selverkendelse, omtanke, empati, eftertanke og lignende.

2. Pattedyrhjernen, som også kaldes mellemhjernen eller det limbiske system. Den udløser store følelser der skal styres af den rationelle hjerne. Det er raseri, frygt, separationsangst, social tilknytning, legesyge, lyst til at udforske og lignende.

3. Krybdyrhjernen er den nederste del af hjernen og den aktiverer vores vigtige kropsfunktioner. Det er sult, fordøjelse, åndedræt, blodomløb, temperatur, at kunne bevæge sig, kamp eller flugt.

Når din datter bider dig i storetåen, så sker der en aktivitet i pattedyrhjernen, hun har lyst til at få omsorg, hun har lyst til at lege, hun udforsker, ser hvad der sker, hvad reaktion hun får. Da pattedyrhjernen styres af den rationelle hjerne, så er det vigtigt, at det er den du med din reaktion aktiverer. Det er vigtigt fordi du med din reaktion jo netop er med til at skabe de vigtige forbindelser mellem disse to hjernedele.

Derfor er det vigtigt at du reagerer med lydhørhed, viser din datter at du ...

---

---

... forstår hvad hun vil. Du må naturligvis gerne sige av, så hun ved at det gør ondt og du kan også sætte hende fra dig, hvis hun slår dig, så hun oplever at det her var forkert. Men det er meget vigtigt at hun ikke bliver bange for dig eller føler sig forkert. Du skal derfor passe meget på med, hvordan du skælder hende ud og det er meget vigtigt ikke at bære nag.

Du skriver: "Nogle gange når jeg står og laver mad bider hun mig i tæerne, jeg går ud fra at det er fordi hun vil have opmærksomhed, men hun må da gerne kunne lære at vente til senere ..". Sådan tænker hun slet ikke og det tager meget lang tid før der er dannet forbindelser i hendes hjerne, der sætter hende i stand til at 'vente på at det bliver hendes tur'. Se dig om blandt voksne - mange voksne kan stadig have svært ved dette, f.eks. er der altid nogen der stiller sig foran i køen selvom det ikke er deres tur :o)

Hvis du har brug for tid til at lave mad og ikke vil forstyrres af din datter, så er det vigtigt at du giver hende noget andet at aktivere sig med. Hun kan evt. hjælpe dig med borddækningen, hun kan sidde i sin høje stol og være med, når du laver mad, hun kan få lidt af de grøntsager du er ved at skære ud til salatskålen osv.

Det er helt naturligt at børn i din datters alder bider eller slår, når de mangler ord. Det er netop det manglede ordforråd der ofte er skyld i at barnet er nødt til at markere sig fysisk for at fortælle hvad det føler. Det kan både være kærtegn der kammer over "jeg elsker dig så højt at jeg kan spise dig" og derfor bider barnet. Men det kan også være af afmagt, at barnet føler sig trængt op i en krog eller det kan være en måde at få opmærksomhed på "så se mig dog".

---

---

Når man irettesætter børn så handler det altså om at vælge nogle teknikker som aktiverer barnets storhjerne, den rationelle hjerne i stedet for at udløse reaktioner fra mellemhjernen (pattedyrhjernen) om trussel og angreb. Det er vigtigt at sætte ord på det som sker, de ting barnet selv mangler ord til:

"Du bliver bare så vred lige nu" eller hvis et barn bider et andet, så skal man imødekomme begge børn. Trøste det barn der er blevet bidt, men samtidig sætte ord på overfor det barn som kom til at bide, så den der bider kan se og høre hvad det gør ved den anden: "Du bliver ked af det, når xx bider dig, det gør ondt" og til den der bider "det var forkert at bide, næste gang skal du sige 'se bilen' i stedet for" eller hvad det nu kan handle om.

Der ligger flere spørgsmål og svar her på siden om når børn bider og slår og jeg tænker du også kan få noget ud af at læse disse. Her har jeg givet lidt mere neurologisk fysiologisk forklaring på hvad der sker og håber du kan bruge det videre:o)

Fortsat held og lykke med hende:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---