Svar: Vågner om natten - 12 mdr.
Kære Tanja
Det er hårdt at have et barn med astmatisk bronkitis, selvom Silke responderer rigtig godt på sin medicin, så er det helt naturligt at hun vil kunne vågne om natten, være ked af det, klynkende osv.
Der er dog ingen tvivl om at hendes opvågninger om natten også sagtens kan hænge sammen med hendes alder, det at I nu er væk fra hinanden i dagtimerne og hendes dermed naturlige søgen mod dig og den fysiske kontakt og ro du giver.
Og så må man også medtænke at hun nogle gange sover op til 3 timer i løbet af dagen. Det kan være helt relevant, men det afhænger dog af, hvor lang en nattesøvn hun også tager. Gennemsnitligt skal du regne med at hun har brug for ca 13½ times søvn i døgnet. Det svare altså til en middagslur på f.eks. 2½ time og en nattesøvn på ca 11 timer. Hvis hun sover mere end dette, så kan det også være årsagen til at hun vågner om natten .. umiddelbart ser det dog ud til at passe meget godt, når jeg ser din plan for dagen og derfor tænker jeg, at det hos Silke nok handler mest om sygdom og behov for ekstra tryghed og nærhed.
Det bedste du kan gøre, når hun vågner om natten er derfor at kærtegne hende, berolige hende, hjælpe hende med at falde i søvn igen. Lad hende sove med hovedet/madrassen en lille smule eleveret, så hun bedre kan få vejret, når hun sover. Hjælp hende med at skifte stilling, er hun snottet, så hjælp hende med at få luftvejene renset og lul hende så til ro igen. Giv hende meget gerne en puttebamse, sutteklud eller lignende, ...
... som hun fast puttes med, det vil på sigt også kunne hjælpe hende, når hun vågner om natten.
Planen for dagen ser umiddelbart fin ud og det lyder også som om at det fungerer. Du kan evt. afslutte dagen med en portion grød og en kop lun mælk, så hun får lidt ekstra, nu hvor flasken skal væk.
Det anbefales at tilbyde letmælk efter 1 års alderen med mindre hun er en meget slank pige, så må du gerne give hende sødmælk og købe sødmælksprodukter. Du kan også blande så du f.eks. giver hende letmælk af kop og køber sødmælksyoghurt, hvis hun f.eks. bedst kan lide det. Det er korrekt at frugtyoghurt indeholder meget sukker, så du må se dig lidt for og vælge det produkt, som virker mindst sødt :o)
Hun skal ikke have mælk til alle måltider, det vil normalt passe med en kop mælk om morgenen og om aftenen og så en portion yoghurt. Derudover vil hun jo få ost, sovs og lignende, som også indeholder mælk og det hele tæller med. Det er vigtigt at hun også lærer at drikke vand og derfor skal alt hvad hun får af kop ikke være mælk.
Med hensyn til movicol, så gives dette normalt opløst i vand og da der er tilsat smag af citron og lime, så vil hun måske godt drikke det af kop. Det vil umiddelbart være den bedste løsning. Jeg ved dog også at visse familier kommer pulveret på frugtmos eller grød og giver det på den måde ... Yoghurt kan måske også bruges, jeg har ikke hørt om kontraindikationer i forhold til dette.
Jeg håber mine tanker hjælper jer videre på vej, fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan siger du farvel til røde babynumser
Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling
Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
24. oktober 2026 | Sovevaner | 18 mdr.
Dagslur i klapvognen fungerer ikke mere
Kære Helen, Jeg har et spørgsmål i forhold til søvnvaner Vores datter...
22. oktober 2026 | Sovevaner | 2 mdr.
Hej Helen Jeg vil hører om du kan hjælpe mig med at forstå anbefalingerne...
22. oktober 2026 | Sovevaner | 12 mdr.
Græder forfærdeligt hver morgen efter ammestop
Kære Helen Vi har nu udfaset amning helt, også den om morgenen. Det er ca...
1. oktober 2026 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse og for din tidligere hjælp. Nu har jeg...
17. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Kan man gøre noget ved hvornår ens lille baby sover? Vores...
Viden om børn:
Babymassage
Babymassage er en systematisk blød og blid form for massage, som oprindeligt stammer fra Indien. Nogle børn nyder at få babymassage, hvor andre børn ikke bryder sig særlig meget om det.
De fleste forældre vil, uden at tænke over det, naturligt have lyst til at kærtegne og berøre deres lille barn. Følg din egen lyst til hvad du og barnet godt kan lide. Børn har bedst af at blive rørt på en måde, hvor det er barnets reaktioner og signaler der er styrende.
Børn har...
Optøning af spædbarnsmad
Hvis du gerne vil have små portioner skemad klar i fryseren, så er det vigtigt at følge disse retningslinjer:
- Nedfrysning skal foregå hurtigt efter, at maden er tilberedt. Maden fryses ned i små bøtter eller poser, som er beregnet til frysning af (baby)mad.
- Maden kan opbevares en månedstid i fryseren, når temperaturen holdes på -18 grader eller derunder. Den begrænsede periode er fastsat for at sikre en god smag i maden.
- Mad som har været...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











