Svar: Alderssvarende udvikling eller grund til bekymring?
Kære Du
Tak for dit dejlige ærlige brev :o)
Jeg tænker at Sebastian er en rigtig dejlig dreng på knap to år, som udvikler sig meget som 2 årige gør og så tænker jeg at han har en rigtig god mor, som naturligt bekymrer sig for ham, for det gør alle mødre ... :o)
I forhold til Sebastians sproglige udvikling, så lyder det du fortæller fint og helt normalt. Der er masser af børn, som ikke taler rent, nogle gange ændrer det sig af sig selv, andre gange må man have en talepædagog ind over og det er fint nok. Sebastian forstår rigtig meget af det talte sprog, han følger en opfordring og han kommunikerer med sin mimik og sine lyde - han er sikkert rigtig god til at bruge sit kropssprog har ingen problemer med at gøre sig forståelig - han skal nok sige til og fra, hvis ikke med ord, så med fagter og det er helt naturligt for hans alder.
Det vigtigste er lige nu, at han bruger sproget, at han har lyst og at han kommunikerer. Det betyder meget mere end hvor rent de enkelte ord lige kommer frem, det er lysten til at tale der driver værket. Og det er super fint at han gentager ord, som han hører jer sige. Det er nemlig måden at lære det på. Så når I siger "vil du have en pandekage" og han så siger "pan", så gentager I ordet "ja, pandekage" så han hører det sagt rigtigt igen. Jo mere han hører det, jo bedre bliver han til selv at sige det rigtigt. Det er altså lige præcis sådan I skal gøre og ikke begynde at afkræve ham svar "kan du sige ..." for det kan lukke munden på ham og I skal heller ikke rette på ham. Det er som sagt lysten til at tale, der er vigtig og den har han.
De vil i dagplejen normalt lægge mærke til hans sprog og reagere, hvis de synes han har brug for ekstra støtte der. Hvis du synes der er behov for at få Sebastian vurderet, så kan du også sagtens tale med talepædagogen nu, du kan ringe til kommunen og bede om at tale med talepædagogen, det kan du altid gøre. Så kan I tale om hvorvidt han/hun vil se Sebastian nu eller vente til han bliver 2½-3 år, man begynder ofte ikke med talepædagog før den alder ...
Med hensyn til motorisk udvikling, så er det rigtigt at Sebastian er lidt langsommere end gennemsnittet, men det behøver der vel ikke være noget galt med. Der sker rigtig meget med hans krop nu og det er super vigtigt at I hjælper ham med at bruge sig selv fysisk. Det er vigtigt at I tumler med ham, hopper, løber, klatrer, går balance, gynger ham, svinger ham osv.
Kroppen forandrer sig ...
... rigtig meget fra nu og til han bliver ca 5 år. Lige nu er han lidt hjulbenet og maven strutter. Når han bliver 3 år, så bliver svajet i de nederste ryghvirvler mindre og maven bliver derved mindre fremtrædende. 4 år gamle begynder børn ofte at ligne mere børn - det babyagtige præg er forsvundet og kroppen er mere rank. I 4 års alderen kan børn også virke mere kalvknæede, men det forsvinder igen i 5 års alderen.
Grovmotorisk skal din dreng i 2 års alderen kunne hoppe med begge fødder hvis han holder dig i hånden og stå på et ben i et kort øjeblik. Han kan sparke til en stor bold der ligger stille foran ham, han kan klatre op på en stol og han kan gå op og ned af trapper, hvis han holder i din finger.
Finmotorisk skal han kunne spise med en ske, han skal kunne bygge et tårn med op til 5-6 klodser, sætte klodser ved siden af hinanden. Han skal kunne bladre i bøger, begynde at bruge farvekridt og blyant hvor han griber med hele hånden, når han tegner og han tegner kruseduller. Han skal også kunne bygge et simpelt puslespil med 2-3 brikker og lave træpuslespil, hvor brikkerne med dupper skal passe ned i formen.
Han behøver i en alder af 23 måneder ikke at kunne alt dette, men han lyder til at være godt på vej og måske er der lidt ønsker til en 2 års fødselsdag her ...
Med hensyn til leg og faste ritualer, så elsker alle børn dette fordi det giver tryghed. At gøre tingene på en helt bestemt måde, igen og igen og igen og igen er altså tryghedsgivende for børn. Det behøver slet ikke være sygeligt eller på nogen måde unormalt, det giver ham ro, det er dejligt, verden som ellers er enormt stor bliver lidt lettere at overskue, have styr på:)
Sebastian nyder at være sammen med andre børn og begynder stille og roligt at lege mere sammen med dem og ikke længere kun ved siden af dem. Det er rigtig fint. Han har brug for både at kunne lege lidt alene og for at lege sammen med andre, han har brug for at lege med mor og far, hvor legen ofte er mere eller mindre på hans præmisser og for at lege med andre børn, hvor de skal skiftes til at bestemme, dele osv.
Der findes mange former for leg, - øvelsesleg, konstruktionsleg, regelstyret leg, symbolsk leg og alle lege er værdifulde og vigtige for børns udvikling. Legene begynder først rigtigt her omkring 2 års alderen og det du fortæller lyder her helt normalt og rigtig fint.
Jeg håber du kan bruge mine tanker lidt videre, knus til både mor og Sebastian og fortsat god dag:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gråd går lige i hjertet – og helt ind i nervesystemet
Alle forældre kender det. Den hjerteskærende babygråd, der ikke bare larmer i ørene, men også føles fysisk i hele kroppen. Gråd er babyers eneste måde at kommunikere på, og et par timers gråd om dagen er helt normalt. Men det gør det ikke nemmere at stå i. Især ikke, når man har prøvet alt – ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
14. juli 2025 | Udvikling | 9 mdr.
Kære Helen Jeg er lidt bange for at jeg har skadet min søns og min relation...
7. maj 2025 | Udvikling | 9 mdr.
Har vi sprunget seperationsangsten over?
Kære Helen. Kort efter fødslen blev vores datter lagt hos far for at få...
25. april 2025 | Udvikling | 5 år, 6 mdr.
Hej Helen. Jeg har en pige der skal starte i skole i år. Hun er født i...
3. april 2025 | Udvikling | 4 år, 5 mdr.
Social angst og skoleudsættelse
Kære Helen. Vi er altid meget glade for dine svar. Der er lidt tid til mit...
23. marts 2025 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores dreng, som nu er blevet 10 måneder, er startet i dagpleje....
Viden om børn:
Bleudslæt
Bleudslæt ses som rødme på numsen. Det kan være små røde pletter, men det kan også være store røde skjolder på huden. Der kan gå hul og komme sår, hvis det er rigtig slemt.
Bleudslæt opstår ofte, hvis barnet har haft en ble på for længe, der har været for våd af tis eller afføring. Det er syren i urin og afføring, der så ødelægge barnets hud. Børn kan også blive røde i numsen i forbindelse med diarré, hvor man måske ikke når at opdage at barnet har noget i bleen og derfor ikke...
K-vitamin til baby
Sundhedsstyrelsen (og WHO) anbefaler, at alle nyfødte babyer får K-vitamin lige efter fødslen. Dette gives som injektion i låret og er med til at forhindre indre blødninger. Når barnet har fået K-vitamin denne ene gang, skal det ikke gives igen.
Børn der ammes, får ikke ret meget K-vitamin via modermælken, og det betyder, at de har større risiko for K-vitaminmangel. K-vitamin dannes også i vores tarmsystem, og da nyfødte børn har et umodent tarmsystem, vil de ikke selv kunne...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.