Annonce

Annonce

Svar: Natteroderi og hverdag - er det bare os?


27. oktober 2008

Kategori:
Alder:
12 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Diverse.

Kære Camilla

Børn er forskellige og forældre er forskellige og det betyder også at nogen har mere temperament end andre, nogen er mere stille, nogen oplever kun konflikter en gang imellem, andre oplever dem dagligt ... Der er dog ingen tvivl om at de fleste forældre oplever at kigge på hinanden og tænke "Puhha, er det virkelig så hårdt, eller er det bare os ...?"

For det er rigtig hårdt at have børn, især i perioder og det er hårdt på en måde, som man ikke kan forestille sig, eller som man ikke kan få forklaret hvis ikke man har prøvet det selv.

Det er hårdt, fordi man nogle gange står i situationer, hvor man må famle sig frem, hvor man ikke aner om det er det rigtige man gør. Det er hårdt fordi man aldrig ved hvad næste skridt er, hvor længe sover hun næste gang, hvornår bliver hun syg igen, hvornår kan jeg egentlig gøre noget for mig selv - børn er jo på mange måder utilregnelige - du kan aldrig vide præcist hvornår du har tid til dig selv eller dit parforhold - tingene kan ændre sig i et splitsekund. Og bedst som hun er glad, charmer alle omkring sig, så bliver hun dybt dybt ulykkelig og intet kan få hende til at holde op ...

Det er utrolig vigtigt at I forældre forsøger at prioritere tid til hinanden og sørger for at passe på jer selv og jeres forhold. Det er vigtigt for Isabella også i det lange løb. At du er begyndt på arbejde nu og derfor naturligt gerne vil være sammen med Isabella, når du er hjemme og kan være det, skal altså ikke overskygge behovet for at du også gør noget for dig selv og din kæreste - at I gør noget for hinanden.

Hvis I ikke har sovet sammenhængende en nat det sidste år, hvis I kan mærke at det her er simpelthen for hårdt for jer begge, det tærer for meget på jeres parforhold, så er det vigtigt at I tillader jer selv at stoppe op og prioritere en aften/nat uden Isabella. Hvem har I omkring jer, som kan passe hende en enkelt nat?

Der er ingen tvivl om at der udviklingsmæssigt sker meget med Isabella og at det at du er begyndt at arbejde og derfor er væk fra hende i flere timer spiller ind. Der er dog heller ikke tvivl om at det er guld værd for far og datter at have den ekstra tid sammen og det kommer aldrig dårligt igen. Samtidig skal hun jo så også forholde sig til dagplejen, andre rutiner end hjemme osv. og det hele påvirker hende naturligvis - og når hun så oven i købet bliver syg, ja så er det bare rigtig hårdt for jer alle og alle forældre vil føle sig magtesløse og umådeligt trætte - og præcis have det som du skriver "jeg føler ikke jeg lever, jeg eksisterer bare".

Det at Isabella nogle gange sover op til 4 timer i løbet af dagen, vil naturligt ...


Annonce

... påvirke hendes nattesøvn og det er højst sandsynligt derfor hun nogle nætter vågner bare for at lege. Du skal regne med at hun sammenlagt har behov for at sove måske 13½ time i døgnet - det passer som regel med en nattesøvn på 11 timer og 1-2 dagslure på 2½ time (ialt).

Der er heller ikke tvivl om at hendes øreproblemer påvirker søvnen og at hun naturligt vågner op fordi hun har ondt. Hun har i en længere periode fået sin søvn afbrudt på grund af øresmerter og trykken i ørerne og selvom hun nu er blevet suget, så er det som om at kroppen husker. Det tager tid at komme ind i en ny rytme.

Der er jo som du beskriver det en tydelig sammenhæng mellem snot, forkølelse, dårlige ører og dårlig nattesøvn. Når hun er frisk, så sover hun noget bedre - I har haft 14 dages ro og så starter det hele igen. Den ene sygdomsperiode afløser den næste og ingen af jer når at regenerere i den periode, det er simpelthen ikke tid nok til at få fornyede ressourcer.

Derfor bliver I nødt til at tage den tid der skal til, for at I forældre kan holde til det, for at I får de åndehuller som I har brug for.


Helens bog om børn og opdragelse
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og opdragelse" - tydelige voksne giver trygge børn

Det er desværre normalt at børn i Isabellas alder bliver forkølede hele tiden, at den ene forkølelse afløser den næste. Netop i den alder, hvor de stadig opholder sig meget på gulvet, putter alt i munden osv. få de naturligt mere træk, bliver lettere kolde og får også mange forskellige baktusser indenbords - især hvis de i dagplejen skiftes til at sutte på legetøjet eller måske ligefrem deler sut ...

Du skal naturligvis søger for at hun så vidt muligt tilbydes sund og varieret kost og du må gerne tilbyde hende en multiviatminpille dagligt. Du skal knuse den og evt. give den med lidt frugtmos. Det er også vigtigt at hun ikke udsættes for tobaksrøg og så skal du søger for at hun ikke fryser. Det kunne måske godt være gavnligt for jer at bruge uldundertøj, da det kan holde hende lidt mere varm.

Som regel siger man at når børn har været igennem 2 vintre med infektioner, så har de opbygget så meget modstandskraft mod de almindeligt forekommende virus- og bakteriesygdomme, at de oftest kun bliver syge enkelte gange om året. Det kan måske give lidt håb, trods alt, selvom hun jo stadig kun er 1 år :o)

I kan ikke ændre søvnvaner, flaskebehov osv. når hun er syg. Det er vigtigt at hun er inde i en god periode og at det er på et tidspunkt, hvor I føler I har overskud til at tage kampen op og det lyder derfor ikke til at være lige nu - fred være med det, - ro på!

Jeg håber mine tanker hjælper lidt videre på vej, jeg er sikker på at mange derude kan nikke genkendende til det du skriver. Stort knus herfra, det skal nok gå.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

26. januar 2026 | Diverse | 6 mdr.

Påvirkning af trist mor på baby

Hej Helen Jeg har to overordnede spørgsmål, som jeg brændende ønsker svar og...

Læs hele brevet og Helens svar


11. december 2025 | Diverse | 1 mdr.

Babysvømning

Kære Helen. Jeg er blevet mor til en lille dreng for knap 5 uger siden. Det...

Læs hele brevet og Helens svar


27. november 2025 | Diverse | 7 mdr.

Vuggestue eller hjemmepasning

Kære Helen, Da min barsel snart slutter, tænker jeg meget over, om vi skal...

Læs hele brevet og Helens svar


6. oktober 2025 | Diverse | 2 mdr.

Grøn afføring - 10 uger

Hej Helen Vores dreng er nu blevet 10 uger, og han trives umiddelbart rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


27. september 2025 | Diverse | 14 mdr.

Svær og lang indkøring af 1 årig i vuggestue

Kære Helen, Jeg skriver, fordi jeg har brug for gode råd til indkøring i...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Amning og medicin

Når du spiser og drikker, så går det du indtager via din blodbane over i mælken og vil således blive overført til dit barn. Derfor er det meget vigtigt at du taler med din læge, hvis du har behov for at tage medicin, når du ammer dit barn.

Der kan være mange grunde til at man får medicin, når man ammer. Der kan være behov for smertestillende, der kan være behov for antidepressiv medicin, antibiotika og mange andre ting og der findes næsten altid præparater, som kan tages selvom...

Læs mere i Babylex

Strækmærker

Under graviditeten oplever mange kvinder at de får strækmærker i takt med at maven vokser.

Har man først fået strækmærker forsvinder de ikke igen, men de bliver som regel næsten usynlige indtil en næste graviditet.

Mærkerne skyldes bristninger i underhuden. De kommer både fordi at maven vokser, men også fordi der sker nogle hormonelle forandringer. De kommer ofte på maven, lårene, brysterne, ballerne og/eller armene, og i starten ses de ofte som rosa eller blålige...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Jeg beder dig om hjælp, for jeg ved ikke hvad jeg ellers skal stille op. Jeg har læst flere af dine råd på nettet og jeg syntes du er hamrende dygtig og har hjertet på rette sted.

Et kæmpe stort TAK fra en fan.

Rikke


Annonce