Svar: Søvnproblemer - 14 mdr.
Kære Mette
Det lyder umiddelbart som om at jeres dreng er meget tryghedssøgende. Du fortæller jo at han lige nu roligt lægger sig i sin seng, at han putter sig og lukker øjnene - men han græder hvis han oplever at I går fra ham. Du fortæller også at han om natten kan sætte sig grædende op, gråden eskalerer hvis I prøver at trække tiden, hvorimod han falder fuldstændig til ro, når I er der for ham og giver ham fysisk kontakt. Omkring lurene om dagen fortæller du, at hvis du lægger dig sammen med ham, så kan han sagtens sove en time eller mere - ligger han alene, så er det svært for ham at sove ...
Der kan være rigtig mange grunde til at jeres dreng reagerer som han gør. Sygdomsforløb, angst for at sove i et mørkt rum, dårlige erfaringer med at sove alene, ingen erfaring med at sove alene - rigtig meget spiller ind. Det kan også være at han bare er lidt mere følsom end de fleste og har behov for den ekstra tryghed, som han tydeligvis oplever ved at I er hos ham.
Der er altid en risiko for at man kommer til at trække søvnritualet ud, når man bliver siddende. Hvis han er meget bange for at sove alene, så vil han måske ligge og holde øje med jer, fordi han et eller andet sted jo godt fornemmer at I går fra ham lige om lidt. I stedet for at blive rolig, så begynder han måske at blive mere urolig - simpelthen uroen, angsten for at I går. Derfor ligger ham måske og holder øje med jer og vægrer sig mod at sove, han tør ikke give slip fordi han ved at I går lige om lidt ...
At ...
... gå til og fra ham kan I naturligvis forsøge, men hvis han bliver dybt ulykkelig så synes jeg ikke det er nogen god idé. I stedet vil jeg anbefale jer at I forsøger at være til stede i rummet, stryge tøj, lægge tøj sammen og lignende. Simpelthen fordi I laver noget rent praktisk og dermed signalerer at I ikke er der for at vente på at han falder i søvn, men fordi I har nogle andre ting I skal lave. Samtidig kan I så berolige og betrygge verbalt "mor er lige her, læg du dig ned, nat-nat" og på den måde stille og roligt lære ham at falde i søvn uden at behøve tæt fysisk kontakt.
Har han en substitut for mor og far? Det ville være rigtig godt, hvis I kunne finde en bamse, en klud eller lignende som han føler tryghed ved og som han kan sove med både aften og om dagen, når han er i vuggestue. Det er helt relevant at han får sin middagslur og det er rigtig godt, hvis der er en pædagog i nærheden af ham, når han skal sove. Det lyder også her som om at han jo netop om dagen vågner op for at sikre sig at han ikke er alene, at han roligt kan sove videre. På samme måde som han om natten, når han sover hos jer, bliver urolig, vågner men falder til ro, når han mærker at I er der og hvor han ligger ...
Jeg tænker altså at jeres drengs soveproblemer handler om tryghed og om at han har rigtig meget behov for at vide at I er der for ham, at han kan føle sig fuldstændig tryg ved at skulle sove, fordi I passer på ham ...
Jeg håber I kan bruge ovenstående lidt videre, fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
17. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Kan man gøre noget ved hvornår ens lille baby sover? Vores...
13. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Vi har vores lille dreng på 2 uger og vores store dreng på snart...
5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....
5. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Kære Helen. Så blev vores familie udvidet fra 3 til 4. Lillebror som i dag...
3. september 2026 | Sovevaner | 14 mdr.
Morgenamning forstyrrer søvnen
Hej Helen. Vi har en sund, glad og rask dreng (V) på meget snart 14 mdr....
Viden om børn:
Orlov
Som børnefamilie i Danmark, har I særlige rettigheder i forhold til at få orlov.
I har f.eks. begge ret til at holde barselsorlov, når I skal have et barn. Der er mange muligheder for at dele, forlænge eller udskyde orlovsperioder. De økonomiske vilkår for orloven afhænger af jeres jobsituation.
Hovedreglen er, at kvinder har ret til fire ugers barselorlov før fødslen og 14 uger efter fødslen. Mænd har ret til to ugers orlov i løbet af de første 14 uger. Herefter...
CE-mærket
Se efter CE-mærket når du køber legetøj
Legetøj skal være CE-mærket. Det er en sikkerhed for at legetøjet opfylder en række krav til sundhed, sikkerhed og miljø. CE-mærket er fælles for Europa og det er Forbrugerstyrelsen, Sikkerhedsstyrelsen og Miljøstyrelsen, der holder øje med at reglerne for CE-mærkning overholdes. Der foretages løbende stikprøvekontroller for at kontrollere at det legetøj, vi kan købe til vores børn, er i orden.
Du skal også være opmærksom på...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen!
Jeg vil blot sige dig tusind tak for din hjælp. Min egen sundhedsplejerske synes jeg ikke er til at snakke med, så det er en stor trøst at kunne vende sig til dig og din brede viden. Jeg tror at du kender mig og min søn bedre end hun gør.
Jeg er særlig glad for dine hurtige svar, når jeg ikke har formået at formulere mit problem så jeg har været nød til at spørge igen...
Det er rart at have dig i baghånden og jeg har anbefalet dig til alle de nybagte mødre jeg kender.
Tak!!











