Svar: Søvn og overgang fra grød til brød
Kære Christine
Der er absolut intet pinligt i ikke at kunne huske, hvordan man gør tingene. Selvom man har flere børn, så kan man sagtens føle sig som novice hver gang man står overfor en udfordring :o)
Det lyder umiddelbart som om at din datter lige nu har behov for ekstra mælk om natten og i forhold til din datters alder, så er det stadig også helt relevant at hun tilbydes mælk, når hun puttes, mælk omkring midnat og mælk igen tidlig morgen. Da hun skal passes og far skal overtage barslen om få uger, så vil det samtidig være en god idé, at I forsøger om hun vil tage en flaske - simpelthen for at hun kan blive fyldt så meget op om dagen at hun ikke behøver indhente behovet om natten. Derudover vil en flaske med mme eller vælling sen aften (inden midnat) kunne være en udmærket løsning - det giver dig mulighed for at gå tidligt i seng og få en sammenhængende nattesøvn indtil næste morgen tidlig ...
Jeres datter må gerne begynde at få lidt mad i stykker, men hun skal fortsat også have grød og mos. Det kræver så stor koncentration at spise selv og at tygge maden, at hun simpelthen bliver for træt inden hun er blevet mæt nok. Jeg vil derfor foreslå at I forsøger at tilbyde hende lidt mad i hånden, som hun selv kan sidde med, gumle på, opbløde med spyt og øve sig på samtidig med at hun også får skemad og så småt begynder med lidt mere mad med bid i.
Mit forslag til en dagsplan ser således ud:
Tidlig morgen 05/06: Ammes og sover lidt videre i mors seng
Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop
Formiddag 9: ½ banan eller anden frugtmos, frisk frugt i hånden (appelsinbåde, fersken, blomme eller lignende blødere frugt). Vand af kop.
Puttes til formiddagslur ca 9.30
Frokost 12: Grøntsagsmos med kød eller fisk, det kan være rester fra aftensmaden men far må også gerne give mos fra glas. Tilbydes ristede rugbrødsbjælker i hånden eller andre brødskorper, ...
... agurkestænger eller lignende. Begynder omkring 8 måneders alderen med små brødhapsere med smørbart pålæg som supplement til grøntsagsmosen og kan i denne alder også begynde med lidt godt kogte pastaskruer, små stykker frikadelle og lignende som supplement. Vand af kop.
Puttes til middagslur med en flaske mme ca kl. 13
Eftermiddag 15.30-16: Flerkornsgrød med frugtmos, frisk frugt i hånden som om formiddagen, vand af kop.
Powernappen springes over
Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, udgangspunktet bliver mere og mere jeres mad, men hun kan også suppleres med mos fra glas svarende til hendes alder. Ved siden af mos tilbydes hun kogte grøntsager i hånden - kartoffelbåde, blomkål-, broccolihoveder eller lignende. Hun kan også tilbydes lidt ris med lidt sovs - altså igen mere og mere udgangspunkt i den mad I andre får. Vand af kop.
Ammes og puttes til natten ca 19.30
Sen aften 23: Amning eller flaske med mme eller vælling
Nat 23.30-05.30: Sover uden at få mælk
Som du kan se, så har jeg flyttet den amning du normalt tilbyder kl. 11 og kl. 17. Når amningerne ligger her, så er der meget stor risiko for at de påvirker hendes indtag af mad kl. 12 og kl. 18 og at hun derfor ikke spiser helt, hvad hun egentlig har behov for. Derfor er det i princippet meget vigtigt at tilbyde skemad først og så supplere med amning bagefter, hvis hun har behov ...
Samtidig tænker jeg at en flaske inden middagsluren og efter indtag af en god frokost, måske vil gøre at hun begynder at sove lidt længere middagslur, så hun kan undvære sin powernap om eftermiddagen - modsat, så længe hun sover så lang en formiddagslur som hun gør, så lyder det fint at hun regulerer ind selv - hun lyder jo umiddelbart til at have gode søvnvaner.
Jeg håber at ovenstående giver dig en idé om hvordan du kommer videre og både sikrer din datter mad nok og mælk/væske nok.
Fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
29. august 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Morgenmad til 11 måneder gammel baby
Hej Min søn på snart 11 måneder har lige siden han begyndte at få mad, fået...
Viden om børn:
Taktilsansen
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Taktilsansen kaldes også berørings- og følesansen. Den er vigtig for barnets kropsbevidsthed, og den gør, at vi kan mærke varme, kulde, smerte, tryk mm. Børn som har problemer med deres taktile sans, vil ofte ikke bryde...
Vaner og børn
Alle familier har deres egne vaner og rutiner. Det, at tingene gøres på en bestemt måde, giver tryghed for barnet. Et lille barn vil altid have det bedst, når noget er genkendeligt.
Hvis det lille barn skal passes, er det derfor en rigtig god idé, at den der passer barnet, forsøger at efterligne de rutiner og vaner, som barnet kender.
Børn elsker gentagelser og elsker derfor også lege som borte-tit og klappe-kage. De større børn føler stor glæde ved at se den samme...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.








