Svar: Opdragelse - hvordan i praksis

---

Kære Tina

Der findes mange gode råd om opdragelse og vi gør det alle sammen lidt forskelligt. Måden vi opdrager på afhænger nok meget af, hvordan vi selv er vokset op, hvordan vi selv er blevet opdraget og jeg tror de fleste forældre har ting, som de under ingen omstændigheder vil følge videre - og ting, de syntes var gode, sådan skal det være ...

Nu hvor I selv skal igang med at opdrage, så er det for det første rigtig vigtigt at I forældre taler om, hvad I forstår ved opdragelse. Hvad erfaring I hver især har med jer og hvad I vægter i forhold til jeres datter. Hvilke regler ønsker I og ikke mindst hvorfor ønsker I det.

Man må naturligvis gerne sige nej og der skal også gælde visse regler - opdragelse handler jo om at ens barn skal lære, hvordan man opfører sig - ikke bare hjemme, men også når man er ude hos andre. Det handler om at andre mennesker også skal kunne holde ud at være sammen med ens barn. Men det betyder ikke, at barnet ikke også må bestemme, at barnet ikke også kan have en vilje - og hvor opdragelse før hen i tiden var "børn skal ses og ikke høres" så er der i dag nok snarere tale om medinddragelse, hvor børns mening også tæller og hvor vi faktisk nyder, at vores børn er i stand til at stå frem og give udtryk for hvad de vil og ikke vil. I hvert fald, når de bliver voksne, så er det en værdi vi vægter højt - at man kan sige til og fra, at man har mod til at stå ved det man mener og føler.

Opdragelse handler derfor også om at anerkende barnet for den personlighed barnet har. At vise barnet at man lytter, at barnets mening også tæller, at barnet også kan have ret, at barnets ønsker også kan opnås. Det handler om at give sit barn selvværd, at give barnet følelsen af at have værdi - barnet skal vide at det er elsket fordi barnet er ligepræcis den barnet er :o)

Opdragelse og grænsesætning handler derfor om at sige nej, med respekt for barnets personlighed, barnets udvikling og lyst til at udforske verden. Og hvordan gør man så det ...

Konflikter i hverdagen kan ikke undgås og slet ikke med et barn på 2½ år. Det er derfor vigtigt at I tager de konflikter der er, når de er nødvendige. Det er vigtigt at I holder fast i de grænser I sætter og på den måde viser konsekvens og derfor er det rigtig fint, at I er enige om de regler I har. Når I har sagt sådan, så er det sådan. Men I skal så også kunne ...

---

---

... klare den frustration og konflikt som opstår, når I siger nej.

Når jeres datter mærker den modstand der ligger i et nej, så bliver hun naturligvis frustreret. Det hører med til livets læring at tackle frustration og det er enormt vigtigt at I er i stand til at rumme dette. At kunne rumme hendes følelser betyder, at I kan holde ud at hun har det, som hun har det uanset om hun er vred, frustreret, ked af det, sur, gal, glad, humørfyldt, sjov eller hvad hun nu er - det betyder at I kan holde ud at hun har det sådan uden at I vil ændre det og uden at I tager det personligt.

I viser hende at I kan rumme hendes følelser ved at sætte ord på. "Du bliver bare så ked af det lige nu", så kan hun evt. rette jer "ikke ked, jeg er sur" og så kan I mødes der. Eller I kan give hende forståelse og samtidig vise at I holder fast i det I vil "Jeg kan godt forstå du bliver ked af det når du skal i seng, det er bare så dejligt at lege og være oppe" og så samtidig holde fast "men det er sengetid nu for dig".

---

---

Når man siger nej, så skal man også altid overveje, hvorfor man siger nej. Nogle gange er et nej nødvendigt, men andre gange skal man måske lige tænke på, om der egentlig er noget i vejen for at barnet får lov eller om man ikke kan finde en alternativ løsning, som er god for begge parter. En dag kan hurtigt blive fyldt med en masse forbud og man synes ikke at man har gjort andet end at skælde ud og sige nej, dagen lang. Men børn har også brug for at få ja en gang imellem og får de det, så vil det også lettere kunne respektere et nej.

Og så er der naturligvis nogle gange, hvor man bare er for træt og ikke tænker særlig pædagogisk og derfor lokker med ½ vingummibamse - og det gør dig jo ikke til en dårligere mor. Der er også dage, hvor I bare ikke har tid, hvor du bare skal nå ud af døren og derfor må bære din sparkende og højlydt protesterende datter ud til bilen ... Der er bare dage, hvor det er sådan og fred være med det. Det skal bare ikke være det, der fylder i dagligdagen.

Jeg håber mine tanker hjælper lidt videre på vej og så vil jeg anbefale dig at læse nogle bøger om opdragelse, udvikling og selvværd. Du finder mange gode, hvis du kigger i bogguiden under netop disse emner :o) En bog, som du måske vil have glæde af er Grethe Kragh-Müllers "ka' selv, vil selv - men du må hjælpe mig".

Fortsat held og lykke med hende.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---