Annonce

Annonce

Svar: Afviser flasken og uro om natten - stadigvæk!


15. oktober 2008

Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære B´s Mor

Det er dejligt at høre at maven fungerer bedre nu, det må alt andet lige spille ind på lysten til at spise ... :o)

Nogle børn spiser meget, andre spiser lidt og derfor er der ikke helt præcise retningslinier for, hvor store portioner skemad I skal give jeres dreng. Det lyder dog meget passende med ca 1 dl. 3 gange dagligt, netop for at give plads til mælken i maven også - dog behøver han så ikke drikke 200-250ml mælk af gangen, det er helt naturligt hvis han sætter dette indtag lidt ned, nu hvor han også tilbydes skemad.

Det lyder som om at jeres dreng er rigtig god til at drikke af flasken tidlig morgen, aften og også først på natten og det skal I naturligvis udnytte. Da han på disse tidspunkter fint kan drikke 200ml af gangen, så bliver han her dækket rigtig godt ind - det er 600ml i alt - det lyder rigtig godt. Så skal du ikke være så bekymret for hans indtag om dagen og jeg synes faktisk du skal gå tilbage til at starte med skemaden og så supplere med en flaske efterfølgende - han behøver så ikke drikke mere end 100ml af flasken efterfølgende, hvis det er det, der er plads til i maven.

At han afviser flasken er altså okay, så længe han drikker så store mængder han gør aften, sen aften og tidlig morgen. Det er helt okay, han får jo også modermælkserstatning via maden og han får vand af kop osv. Så selvom du synes han afviser flasken og virker lidt træt af den, så gør det ikke så meget, fordi han netop på yder-tidspunkterne faktisk drikker rigtig fint.

Det vil være rigtig godt, hvis han kunne indtage ca 800ml mme dagligt ved siden af sin skemad, men drikker han kun 600, så kan det også sagtens være okay og det lyder ikke som om at det er svært at nå op på den mængde :o)

Hans uro om natten hænger sammen med han alder, han er motorisk så godt igang, han bruger sig selv ...


Annonce

... fysisk, triller, vender og drejer sig, får sig lagt i en stilling han ikke kan komme væk fra osv. Derfor har han brug for jeres hjælp til at finde ro og komme videre i søvnen og det er helt fint at I har købt en Slee Bee og hjælper ham til ro på den måde. I må gerne bruge Slee Bee om natten også, hvis det giver mere ro. Ellers er det et spørgsmål om at hjælpe ham med at skifte stilling, blive lagt rigtigt igen, atter få dynen om sig osv. Hvis han ikke er ked af det, må I også gerne trække tiden og se om ikke han igen falder i søvn af sig selv.

Hvis du ser på planen jeg har sendt dig tidligere, så er det helt normalt at børn i din drengs alder har brug for en flaske kl. 20, 24 og 06. Det er således helt normalt og forventeligt, hvis din dreng får flaske kl. 20, vågner kl. 02 for igen at få flaske og så igen kl. 06 ... Mit forslag med at tilbyde flasken kl, 24 er netop fordi man nogle gange kan undgå opvågningen kl. 02 ved at tilbyde flasken sen aften inden man selv går i seng og på den måde være heldig at få lidt sammenhængende søvn midt nat indtil næste morgen tidlig ... Men hvis det fungerer bedst med at han melder sig selv kl. 02 og drikker godt der, så er det helt aldersmæssigt relevant at tilbyde ham flasken der.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Med hensyn til tænder og tandfrembrud, så kan man købe gummedråber hos Matas, men om de virker ved jeg ikke. Det kan også være en god idé at give ham et stykke agurk at gnaske i. Du kan skære en ring på 1½ cm tykkelse, fjerne midten og sætte den på hans tommelfinger, så han lettere kan holde om den. Du må også gerne lave nogle ristede rugbrødshumplere til ham. Du kan købe et helt mørkt rugbrød, skære nogle humplere som du rister i ovnen - det kan være dejlig at gumle på sådan en, hvis man har lidt ondt for tænder ...

Jeg håber ovenstående tanker hjælper videre på vej, fortsat held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?

En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby

Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.

Min datter nægter at spise

Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...

Læs hele brevet og Helens svar


20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.

Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?

Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Madopstart og mad på rejse i 3 måneder

Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...

Læs hele brevet og Helens svar


11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Problemer med madopstarten

Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...

Læs hele brevet og Helens svar


9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

7 måneder - mad og søvn

Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Amning og medicin

Når du spiser og drikker, så går det du indtager via din blodbane over i mælken og vil således blive overført til dit barn. Derfor er det meget vigtigt at du taler med din læge, hvis du har behov for at tage medicin, når du ammer dit barn.

Der kan være mange grunde til at man får medicin, når man ammer. Der kan være behov for smertestillende, der kan være behov for antidepressiv medicin, antibiotika og mange andre ting og der findes næsten altid præparater, som kan tages selvom...

Læs mere i Babylex

Flyverdragter til børn

Flyverdragter er nødvendige, og de fleste børn starter med at bruge en flyverdragt, når de begynder at kravle omkring i 1 års alderen.

Flyverdragter er til leg udenfor - ikke til at sove i. De fleste flyverdragter er meget varme og kan også være lidt stive i stoffet, og nogle flyverdragter er faktisk så stive og tunge, at de gør det svært for barnet at bevæge sig rundt. Derfor kan det være en god idé at vælge en flyverdragt, som ikke er alt for tung, og som netop giver...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Selvfølgelig har jeg en tilknyttet kommunal sundhedsplejerske, men jeg er super glad for mit medlemskab hos NetSundhedsplejerkse.dk, da der dukker mange spørgsmål op i løbet ugen med en lille ny og jeg kan kun anbefale det.

Camilla Martin


Annonce