Svar: Kan jeg ødelægge min datters tarmsystem
Kære Mette
Tillykke med din datter :o)
Det lyder som en god idé at du ikke drikker Thea Bona te, nu hvor du ammer, din datter reagerer jo tydeligvis på dit indtag og generelt gælder at en del urteteer faktisk giver barnet ondt i maven og generel maveuro. Derfor er det fint at du er gået over til mikrolax, en anden mulighed er naturligvis movicol, laktulose eller lignende som skal drikkes ...
Selvom Ida reagerer på din mælk, når du drikker Thea Bona te, så er det stadig meget små mængder der er blevet overført til hende og jeg kunne ikke forestille mig at det på nogen måde har skadet eller vil give langvarige konsekvenser.
Derimod tænker jeg, at det faktisk er helt naturligt at din datter har lidt længere tid imellem sine afføringer nu, netop fordi hun har den alder hun har. De første uger efter fødslen, vil det ofte være sådan, at barnet stort set skal skiftes, hver gang det bliver ammet - hvergang der kommer noget ind, så kommer der også noget ud. Men i takt med at barnet bliver ældre og tarmsystemet modnes, så begynder barnet at optage næringen fra maden på en anden måde og da der stort set ingen affaldsstoffer er i modermælk, så går der længere tid imellem afføringerne.
Det sker ofte imellem 6-9 ugers alderen, at man oplever, at der pludselig kan gå flere dage imellem barnets afføringer og det er helt normalt. For børn der bliver ammet kan der således godt gå 7-10 dage imellem afføringer uden at man behøver gøre noget ved det. Det handler altså om at barnet optager alt næring fra mælken og der ikke er affaldsstoffer, som skal ud.
Man skal ...
... naturligvis vurdere, hvordan barnet har det. Hvis barnet har det dårligt med den manglende afføring, hvis barnet tydeligt har ondt i maven, græder rigtig meget, hvis det gør ondt, når afføringen kommer osv. så er det uhensigtsmæssigt at der går så lang tid og så er det vigtigt at give barnet lidt laktulose for at holde maven igang. Men at der går 3-4 dage imellem afføringer er altså helt normalt og ikke noget du skal tillægge dit indtag af Thea Bona te... :o)
Hvis Ida virker smerte forpint på grund af forstoppelse og du fornemmer at hendes indtag af mad går ned osv. som tegn på stop i maven, så er det vigtigt at du hjælper hende med at holde maven igang. Det gør du i første omgang ved at give hende mavemassage, cykle med benene osv. og så ved at tilbyde hende laktulose - her kan hun få 1 ml pr kg hun vejer og gerne fordelt på to doser. Det vil sige, at hvis hun f.eks. vejer 6 kg, så kan du give hende 3ml aften og 3ml morgen.
Men som sagt - 3-4 dage imellem afføringerne i 2 måneders alderen, det er helt normalt og der er ingen grund til at panikke eller begynde at give hende afføringsmiddel, hvis hun i øvrigt trives og virker til at have det godt :o)
Barnets tarmsystem udvikles hele tiden fra fødslen og frem. Der sker ændringer både når barnet er 1 måned, 2 måneder, 3 måneder osv. og man siger normalt at barnets mave- og tarmsystem tidligst er modent til anden mad end mælk, når barnet er 4 måneder. Det er blandt andet derfor man ikke anbefaler skemad før barnet er mellem 4-6 måneder gammelt.
Jeg håber ovenstående hjælper lidt videre på vej, fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer
Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
6. oktober 2026 | Diverse | 18 mdr.
Hvordan passer jeg på mig selv som fuldtidsmor?
Kære Helen Jeg kunne godt tænke mig lidt generel sparring på, hvordan man...
3. september 2026 | Diverse | 2 år, 8 mdr.
Valg af børnehave - 2 år, 8 mdr.
Kære Helen Vi skriver angående vores dejlige datter, som er 2 år og 8...
Viden om børn:
Ærter
Fra 6 måneders alderen må barnet gerne få ærter. Ærter kan her koges til ærtemos og det samme kan gøres med andre bælgfrugter, som brune og hvide bønner, kigærter og linser.
Barnet optager bedst næring fra ærter og andre grøntsager, hvis de koges.
Fra 9-10 måneders alderen vil mange børn have stor glæde af at spise ærter, det er god træning for at øve pincetgreb og ærter kan fint gives sammen med rugbrød til frokost.
Ærter indeholder protein, samt...
Sut
Før i tiden var det almindeligt, at børn fik en sut med det samme, når de blev født. I dag mener man, at det er hensigtsmæssigt at man venter med at give barnet en sut, til amningen er etableret.
Hvis barnet får en sut for hurtigt, så kan det gå ud over barnets lyst til at die ved brystet. Dertil kommer at sutteteknikken er forskellig alt efter om barnet dier på brystet eller sutter på en sut.
Du kan møde mange forskellige holdninger til det at bruge sut og det er vigtigt...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen & Co.
Jeg har gjort det før, og det kan måske virke af for meget, at jeg nu gør det igen, men synes endnu engang, at jeg vil sende en tak til dig Helen og hvem end der ellers sidder bag hjemmesiden.
Nu med datter nr. to og efter syv ugers bekendskab med nyeste arving, finder jeg mig selv en lørdag aften helt i panik over, om vi da bare slet ikke kan finde ud af at have en baby. Og wupti på fem minutter har jeg fundet flere lign tilfælde af frustrerede mødre, der beskriver scenarier, der minder om det jeg sidder i. Med et bliver min situation helt "normal" og efterfølgende kan jeg med stor ro læse dine konstruktive svar, som jeg endnu engang finder både kompetente, letforståelige og direkte anvendliege (nu håber jeg også baby-pigen gør det;) )
Så igen stor ros herfra - det er en super hjemmeside!
Med lidt mere ro i mor-sindet sendes en stor TAK herfra.








