Brev:
Min datter vil ikke længere spise

Kære Helen,
Igen har jeg brug for et råd, denne gang angående min 10 måneder gamle datters madvaner. Gennem de sidste par uger har hun nemlig i større og større udstrækning nægtet at spise. Hun er og har altid været en lille pige – jeg tror, hun nu vejer omkring 7,5-8 kg - og hun har altid været småtspisende, dog plejer hun at spise væsentlig mere, end hun har gjort den seneste tid, særligt den sidste uges tid, hvor hun har været meget afvisende over for mad.
Hun har egentlig altid været god til at smage på maden og kan godt lide at sidde og smage og bide i mad, der ligger foran hende, men det er sjældent, at der ryger noget ned, som oftest spytter hun maden ud, efter hun har vendt det et par gange i munden. Hun har aldrig været super-begejsret for mad, der blev serveret på en ske, men har dog - indtil for en uge siden - spist grød morgen og aften.
Hun er en kræsen-pind, kan ikke lide yoghurt og spiser heller ikke brød. Indtil for nyligt har hun spist ost, men spytter det nu ud.
Det eneste hun spiser med stort velbehag, er frisk frugt (minus banan), men det kan hun jo ikke leve af alene…
Det skal i øvrigt tilføjes, at vi efter en episode, hvor hun slog voldsomt ud, har mistanke om, at hun har fiskeallergi (indtil jeg var i tyverne, kunne jeg heller ikke tåle fisk), så derfor har jeg i samråd med min læge besluttet ikke at give hende fisk, før vi er sikre på, om hun kan tåle det.
Jeg ammer stadig, men da jeg kun har meget lidt mælk, har jeg introduceret flaske, med stor succes.
Hun får således flaske 2 gange – 90 ml – samt en aftenamning.
Vores dag ser nogenlunde således ud:
Vågner på slaget 7, hyggeammer i sengen.
Omkring klokken 8-8.30: morgenmad bestående af en form for grød, lavet på sødmælk, med smør og sukker. Det plejer at være her hun får dagens største måltid, men nu spiser hun kun, hårdt presset, et par skefulde og nægter derefter purre at åbne munden. Når jeg kan se mit snit til det, lister jeg gerne en skefuld ind, men hun spytter det som regel ud igen, lige så hurtigt, som det er kommet ind. Jeg har forsøgt med alverdens slags grød – fra industrielt fremstillet over havregrød, rismelsgrød til speltgrød – med samme resultat.
Klokken 9.30: frugt (vindruer, æble, mango etc.) – spiser pænt.
Ca 9.45-10.00: puttes til morgenlur, sover typisk 1-1 ½ time (enkelte gange sover hun 2 timer)
Klokken 12: ...
... frokost, spiser en lille smule pasta, pølse, oliven, tomat, hvad jeg har. Hun elsker æg, som hun får et par gange om ugen (hvor meget æg må små børn i øvrigt få?).
Inden hun bliver lagt til middagslur omkring klokken 14-14.30, får hun tilbudt en ostehaps eller frugt – ostehapsen afvises blankt disse dage. Hun drikker ca. 90 ml modermælkserstatning inden sin lur.
Hun sover som regel 1 time om eftermiddagen, nogle gange kortere, andre gange lidt længere.
Når hun vågner, tilbydes hun lidt frugt.
Klokken 17 – lidt ærter, majs, agurk eller andet grønt, som hun sidder og hygger sig med.
Klokken 17.30/45 aftensmad – pasta, ris, kartofler, gulerødder, kødbolle, pølser – jeg har flere gange forsøgt at servere maden med sovs, men uden succes, så det bliver bare til den rene vare. Igen spiser hun ikke særlig meget, som regel bare 4-5 mundfulde. Drikker lidt sødmælk til.
Klokken 18.15/30 spiser vi aftensmad, hvor hun sidder med ved bords og smager på vores mad. Jeg plejede at slutte dagen af med en portion Nestle-grød med smør, for at være sikker på hun havde noget i maven til natten, men den seneste uge har hun nægtet at spise det.
Omkring klokken 19 ammes hun i søvn.
Igennem de seneste par uger har hun somme tider fået en flaske omkring klokken 23, hvor hun drikker ca. 90 ml. Jeg begyndte at give hende den, fordi hun sov meget dårligt, måske pga sult? Det er ikke hver aften hun får flaske, men kun de aftener hun vågner, for at hun kan falde til ro. – Hvis hun først vågner efter midnat, får hun ikke flaske.
Hun vågner omkring klokken 2-3 om natten og kommer over i vores seng, hvor hun sover videre til klokken 7.
Jeg er nervøs for, om hun får nok at spise, og er løbet tør for ideer for, hvad jeg skal servere for hende, så hun får sit energibehov dækket? Det er som om, at det hun plejer at spise, ikke længere smager hende, men hvad søren skal jeg så give hende i stedet? Og i samme skuffe: Har du nogle ideer til alternativer til morgenmad – hvad kan jeg give hende i stedet for grød, som hun så tydeligvis ikke gider?
Jeg ved godt, at hun i bund og grund ikke burde have flaske, men omvendt skal hun jo også have sit mælkebehov dækket, da hun jo hverken spiser grød, ost eller yoghurt. Og så er det selvfølgelig også for at være sikker på, at hun får noget mad i maven.
Glæder mig til at høre din vurdering.
Med venlig hilsen
Gry
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
11. december 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Hej Helen, Vi har en dreng på 10 måneder derhjemme, som lige har været...
30. oktober 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Vil ikke sove lur i barnevognen længere
Kære Helen Jeg håber du kan hjælpe os med at finde en måde at gøre vores...
30. oktober 2025 | Udvikling | 12 mdr.
Hej Helen. Jeg har i et langt stykke tid været i tvivl om min søn adskiller...
27. oktober 2025 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen. Tak for dig og alle dine svar:) Min datter er nu blevet 8...
24. oktober 2025 | Sovevaner | 8 mdr.
Hej Helen, Vi har en dreng på 8,5 måned med fuld fart på. Han rejser sig og...
Viden om børn:
Gråd og børn
Når det lille barn græder, så fortæller dit barn dig, at det ikke har det ikke har det helt godt eller ikke er helt tilfreds med, hvad der foregår omkring det.
Det nyfødte barns gråd er meget ensartet, men forholdsvis hurtigt vil barnets gråd ændre sig og vil have forskellige nuancer. I takt med at barnet vokser, vil du lære at tolke barnets gråd og finde ud af, hvordan du skal handle i forhold til barnets behov.
Nogle gange vil det være svært at finde ud af,...
Tvillingefødsel
Det er altid noget ganske særligt at få et barn, men at få to på en gang er noget helt specielt.
En tvillingefødsel skal helst foregå på en specialafdeling, fordi der ved fødsel af to børn er større risiko for komplikationer. Cirka halvdelen af alle tvillingegraviditeter bliver afsluttet med planlagt kejsersnit, og når du er i 36. graviditetsuge, vil du ofte få svar på, hvorvidt du kan føde vaginalt, eller om det anbefales, at du føder ved planlagt kejsersnit.
Man...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.





