Svar: For tidligt med overnatning?
Hej med dig
Det er helt naturligt at din lille dreng lige skal se dig lidt an og også reagerer lidt på den situation, at han er blevet passet ude, skulle forholde sig til nye rutiner, til farmor - selvom han kender hende godt, til at sove et andet sted - andre lugte, lyde osv. Han er jo stadig så lille at han ikke kan forholde sig til tid og sted og han er så småt ved at være i den alder at han begynder at skelne imellem hvorvidt han er hjemme eller ude, i favn hos mor eller hos en fremmed ...
At han reagerer er derfor for mig at se et sundhedstegn, hvis han var ligeglad med om han blev passet af mor, farmor eller en anden, hvis han slet ikke reagerede på at være væk fra dig næsten et døgn, så ville jeg da først blive bekymret :o)
Det betyder naturligvis ikke at du ikke gerne må lade ham passe. Det kan være ganske fornuftigt nogle gange at prioritere sit parforhold, det at være et par og ikke kun være forældre - det har jeres søn jo ...
... også gavn af fremover - men det er altid vigtigt at man gør sig klart at det er de voksnes behov og ikke barnets at blive passet. Børn har i princippet ikke behov for at blive passet af andre end deres forældre, før de selv kan bede om det ...
Der er ingen tvivl om at jeres søn har haft det dejligt hos sine farforældre og farmor har nydt det. Det er også rigtig dejligt at I har den mulighed og det lyder som om at jeres dreng har været tryg og affundet sig fuldstændig med situationen. Han har sovet godt, har spist, har puttet hos farmor osv. De har taget sig fint af ham og han har ikke lidt nød - men det er ikke ensbetydende med at han ikke gerne må reagere bagefter.
Han kan sagtens kende dig og skal nok blive sig selv igen, men han skal have lov til at reagere og vise dig at det her var lidt svært og det er naturligt at reaktionen kommer bagefter ...
Jeg håber du kan bruge mine tanker lidt videre, fortsat held og lykke til jer alle:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer
Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...
Viden om børn:
Amning
Sundhedsstyrelsen anbefaler at børn ammes sålænge som muligt. Helst fuldt ud til de er 6 måneder gamle og delvist frem til 12 måneders alderen eller længere, hvis mor og barn ønsker det.
Brystmælk er nøje afstemt til barnets forskellige behov og modermælk indeholder vigtige antistoffer, som beskytter det lille barn mod infektioner. Det tager tid at etablere en amning, for de fleste tager det ca. tre uger, men der kan gå op til 6 uger før mælkemængden har afstemt sig efter barnets...
Undertøj til børn
Bomuld er behageligt, suger sved og kan vaskes ved høj temperatur. Det kan være en stor fordel, så længe børn bruger ble, hvor det ikke kan undgås, at der af og til kommer urin og afføring i undertøjet.
I efterårs- og vintermånederne, kan det dog være en fordel at vælge undertøj af uld. Uld består af ca. 20 procent fibre og 80 procent luft. Det gør, at uld isolerer rigtig godt, og det hjælper derfor barnet med at holde varmen, når det f.eks. sparker dynen af om natten. Uld kan...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.






