Svar: For tidlig i skole
Hej med dig
Det lyder, som du beskriver det, som om at din datter er kommet for tidligt i skole og jeg synes faktisk du skal bede om et ekstra møde med klassens lærere og drøfte dette. For mig at se, vil det være helt fint og naturligt at hun går ud af skolen nu, hvor efterårsferien begynder, går tilbage i børnehaven og så starter i skole igen til næste sommer.
Det vil være langt bedre for hende at gå ud nu, end at vente et helt skoleår og så skulle gå hele 0 klasse om. Hun vil komme tilbage i børnehaven som hun tilsyneladende savner og hun vil der opleve at være en af de ældste og hvad det betyder. Det vil kunne give hende en modenhed og en styrke og de ekstra måneder vil gøre hende meget stærkere til næste skoleår. Samtidig vil hun jo så have en fordel når hun starter i og med at hun jo ved lidt om hvordan det er at gå i skole. Det vil give hende nogle små succesoplevelser, i stedet for at hun hele tiden oplever at det er svært at følge med og det er en lang bedre start for hende at få.
Du skal ikke se det som et nederlag, men i stedet prøve at se det som en chance for at gøre noget rigtig godt. Det gode er, at du nu har en mulighed ...
... for at gribe ind overfor et problem, som ganske givet vil blive større - hun magter ikke den opgave det er at gå i skole lige nu, det er for overvældende for hende. Hun er en fysisk lille pige og hun har svært ved at klare de sociale og faglige udfordringer skolen giver. Tilbage i børnehaven vil hun kunne vokse på mange områder og det er for mig at se naturligt at det er det hun skal.
Så mit råd er, at du får en snak med klassens lærere og tal med dem om at din datter stopper nu i forbindelse med efterårsferien og at hun så starter igen til næste sommer. Det tror jeg hun vil få det bedst med på sigt - og så skal du naturligvis have kontakt til pladsanvisningen og forklare dem situationen, så din datter kan komme tilbage til børnehaven.
Så vidt jeg ved har kommunen du bor i en rigtig god ordning omkring indkøring i SFO inden skolestart. Det vil sige at hun skal starte i SFO i løbet af foråret og gå sammen med de nye elever som bliver hendes klassekammerater. Hun vil således have god mulighed for at lære dem godt at kende inden skolen igen starter til august. Det vil også styrke hende ekstra.
Rigtig meget held og lykke til jer alle fortsat:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Din guide til sund babyhud fra top til tå
Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
6. oktober 2026 | Diverse | 18 mdr.
Hvordan passer jeg på mig selv som fuldtidsmor?
Kære Helen Jeg kunne godt tænke mig lidt generel sparring på, hvordan man...
3. september 2026 | Diverse | 2 år, 8 mdr.
Valg af børnehave - 2 år, 8 mdr.
Kære Helen Vi skriver angående vores dejlige datter, som er 2 år og 8...
Viden om børn:
Drikkevarer til børn
Små børn bør drikke mælk og vand.
½ liter mælkeprodukt om dagen:
Det anbefales, at børn og voksne drikker ca. ½ liter mælkeprodukt om dagen. Til børn i alderen 1-2 år anbefales mælkeprodukter med 1.5% fedtindhold (letmælk), og til børn i alderen 2-3 år anbefales det at drikke og spise mere fedtfattigt - det vil sige skummet-, mini- og kærnemælk og lette surmælksprodukter. Nogle børn kan dog godt have brug for letmælk og letmælksprodukter frem mod 3 års alderen.
Fedt
Små børn har brug for fedt i maden. Det anbefales at tilsætte en tsk fedtstof i hver portion hjemmelavet mad. Det er udmærket at skifte imellem de forskellige typer fedtstof som olie, smør og plantemargarine.
Efter 1 års alderen kan barnet fortsat have behov for at få lidt ekstra fedtstof. Det er især i familier, hvor man spiser meget magert og gerne vil at barnet skal have sunde spisevaner fra starten.
I mager mad er der mange grøntsager, frugt og brød og kun lidt...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen!
Tusind tak for dit tip om "drilleblæren" og "drillenumsen". Det var lige i øjet!
Pludselig blev af-med-ble et projekt, som vores datter kunne forholde sig til og føle sig som en del af. Lige fra den håbefulde: "Vi skal nok få krammet på den drilleblære, ikk?" til den lettere truende: "Jeg har sagt til drillenumsen, at hvis den ikke opfører sig ordenligt, så ringer jeg til politiet, også kommer den i fængsel".
Så nu er hun uden ble (om dagen) og siger fint til selv og overholder de faste toilettider - om morgenen og aftenen og efter måltider - uden (ret meget) brok.
Tak for hjælpen. Det er stor lettelse for os ikke at skulle skændes med hende om den åndssvage ble.
Venlig hilsen
Helt Utrolig Lettet








