Annonce

Annonce

Svar: Vi har fået en lille hidsigprop!


1. oktober 2008

Kategori:
Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Diverse.

Kære Noah´s mor

Sikke en masse spørgsmål, jeg vil prøve at besvare dem alle i den rækkefølge de kommer :o)

Man kan ikke forkæle børn ved at give dem opmærksomhed, omsorg, kærlighed, tage dem op osv. Og jeres dreng er på ingen måde beregnende sådan at han tænker "hvis jeg gør sådan, så kan jeg opnå det jeg vil .." Han kan slet ikke tænke sådanne tanker.

Det I mærker lige nu er hans spirende personlighed, han er ved at have en alder, hvor han viser jer at han også har egen vilje, han vil have medbestemmelse, han er sin egen lille person og han vil ses som den han er. Han har rigtig meget behov for at I lytter til ham, forsøger at finde ud af hvad han vil og ikke vil - han kan ikke med ord fortælle jer det og derfor virker det ofte som pjevs, hidsighed, hysteri - men han kan kun med "hyl" fortælle jer, når tingene ikke er som han gerne vil have dem.

I takt med at han bliver ældre, får større ordforråd osv. bliver han naturligvis bedre til at give udtryk for sine ønsker og behov. Men det er det I så småt mærker nu og det vil fortsætte de næste måneder frem.

Med hensyn til mad, så må han gerne få lidt tørret frugt en gang imellem, men vær opmærksom på at det indeholder rigtig meget sukker og samtidig klistrer på tænderne - det er altså god grobund for huller i tænderne. I forhold til hans alder er frisk frugt også at foretrække eller frugtmos.

Han kan godt få en riskage en gang imellem, men det er ikke det bedste at give ham. Der er stort set ingen næring i og de fylder ret meget i maven. Det er et bedre alternativ at give ham et stykke groft knækbrød eller en grov skorper eller han kan få en ristet rugbrødshumpel. Køb et helt mørkt rugbrød, skær nogle humpler som du rister i ovnen og giv ham en af dem.

Grød og mos gøres gradvist grovere, han må gerne få havregrød, flerkornsgrød og lignende. Han kan få ris i sin grøntsagsmos, ris med lidt sovs, grøntsager kan moses med gaffel i stedet for blender og lignende. Derudover kan han tilbydes kogte grøntsager i hånden - blomkål, broccoli eller en kartoffelbåd, hvis I får det en dag. Han skal altså nu have lov til at sidde med noget i hånden selv og I skal fortsat give ham mad med ske. Omkring 8 måneders alderen vil de fleste børn kunne begynde med små brødhapsere og lignende mad i stykker.

Det vil være passende med 4 amninger i døgnet med den alder han har nu og når han bliver 8-9 måneder vil det være rigtig fint at amme ham 3 gange dagligt. Det vil således godt kunne passe at du ammer tidlig morgen, aften og sen aften samtidig med at du skal arbejde og din mor tage over.

Han behøver ikke flaske derudover men kan fint få sit mælkeindtag dækket hos dig. Lige nu vil det være passende at du ammer tidlig morgen, inden middagslur, aften og sen aften. Det vil også gøre det muligt stille og roligt at lære ham at sove uden at få bryst, så din mor har en chance for at putte ham, når hun skal tage over.

Ved siden af dine amninger vil mælkeindtaget blive dækket via maden, der er jo også mælk i grød og mos, sovs osv. og derudover får han vand, som også er vigtigt for hans væske behov. Jeg synes ikke du skal begynde at ...


Annonce

... tilbyde ham mme af kop - det er fint at han lærer at drikke vand.

Han er ikke så sart med jeres bakterier mere, du behøver således heller ikke skolde ske, tallerken osv. han kan og skal naturligt spise og drikke af det samme som I bruger. Men han tåler naturligvis ikke jordbakterier og derfor må du nogle gange stoppe ham, hvis han putter meget i munden. Det er ikke godt for ham.

Det er naturligt at han lige nu gerne vil stå op og sandsynligvis også nyder at kunne hoppe på jeres skød. Du må gerne begynde at lege 'ride-ranke-lege' hvor han hopper på dit skød, det vil han sikkert synes er sjovt. Det er bedst at holde ham rundt om livet og ikke i armene eller skuldrene.

Det er aldersmæssigt meget passende med en lur på ca 45 minutter om formiddagen og over middag sover barnet ofte en lidt længere lur på et par timer. 45 minutter er et meget almindeligt tidsinterval imellem to søvnfaser i denne alder.

Når I er i byen er der forskellige muligheder. Nogen vælger at bruge en rejseseng, andre bruger voksi-posen som barnet kender og atter andre putter barnet i en seng, hvor man er på besøg. Altså låner en seng, bruger den seng de normalt sover i. Der er ingen faste regler her, I må forsøge at gøre det, I mener fungerer bedst for jeres dreng og jer.


Helens bog om børn og opdragelse
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og opdragelse" - tydelige voksne giver trygge børn

De fleste børn vil i 9-10 måneders alderen kunne sidde så stabilt at de kan sidde i en klapvogn.

Autostolen skiftes når den er for lille, og da han nu vejer 11 kg og lyder til at være en stor dreng, så kunne det godt tænkes at det er tid til at få en ny. Det er vigtigt at din dreng sidder godt i stolen og vægtgrænsen skal overholdes i forhold til godkendelsen. Selerne skal sidde korrekt, de må ikke være hverken for løse eller for stramme og så må hans hoved ikke stikke op over kanten af stolen. Det er altså hans størrelse og ikke alder der har betydning for valg af autostol.

Det er korrekt at du ikke behøver vaske ham hver gang han har tisset. Bleer idag suger så godt, at han ikke vil være våd på numsen og derfor ikke behøver vask hver gang. Han bør dog vaskes en gang dagligt og bør også altid vaskes grundigt, hvis han har afføring.

Med hensyn til nedtrapning af amning, så er det ikke et spørgsmål om at sætte sut eller flaske i stedet. Det er netop vigtigt at skrue amningerne og dermed mælkeindtaget ned, så barnet begynder at indtage mere rigtig mad. Og så er det vigtigt at barnet stille og roligt lærer at sove uden at have hverken flaske, bryst eller sut i munden. Det er bedre at du lærer din dreng at sove med en sutteklud, en bamse og lidt beroligende ord og kærtegn ... på sigt vil han sove meget bedre med dette:o)

Med hensyn til hvorvidt man skal introducere sut eller flaske tidligt afhænger således helt af, hvordan man som mor har det. I jeres tilfælde kan mælkebehovet fint blive dækket af amning og han kan sagtens trøstes uden bryst eller sut. Havde du da han var lille ytret ønske om at han skulle kunne tage en flaske eller sut, så ville i hvert fald jeg have fortalt dig at du så skulle gøre det tidligt - for ellers ville han vælge den ægte vare ... :o)

Håber du hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Sådan forebygger du bleudslæt

Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift

Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

6. oktober 2025 | Diverse | 2 mdr.

Grøn afføring - 10 uger

Hej Helen Vores dreng er nu blevet 10 uger, og han trives umiddelbart rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


27. september 2025 | Diverse | 14 mdr.

Svær og lang indkøring af 1 årig i vuggestue

Kære Helen, Jeg skriver, fordi jeg har brug for gode råd til indkøring i...

Læs hele brevet og Helens svar


27. september 2025 | Diverse | 12 mdr.

Dagpleje opstart

Hej Helen Min søn er startet i dagpleje, vi er en uge inde i 2 uges...

Læs hele brevet og Helens svar


20. september 2025 | Diverse | 6 år

Flytteovervejelser og skolestart/skifte

Kære Helen Mig og min kæreste er forældre til en sund og rask dreng på 6...

Læs hele brevet og Helens svar


10. september 2025 | Diverse | 3 år, 6 mdr.

Fridage fra institution

Kære Helen Tak for din inspirerende brevkasse. Det er så dejligt at læse...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Tun og børn

Har du børn mellem 0 og 14 år, er det vigtigt, at du serverer masser af forskellig fisk for dem – men nye beregninger viser, at børn under 3 år bør få andre typer fisk end tunbøffer og udskæringer fra andre store rovfisk samt dåsetun.

Problemet med tunbøffer og andre store rovfisk er, at selv ved indtag af en lille mængde, kan barnet få kviksølv i en mængde, der kan skade barnets udvikling.

Alle børn op til 14-års alderen bør styre uden om tunbøffer og andre...

Læs mere i Babylex

Bøvse

Når babyer spiser, sluger de ofte en masse luft. Derfor har mange brug for at bøvse efter et måltid.

Den nemmeste måde at dit barn kan komme af med luften på er hvis du lægger barnet op mod skulderen og klapper eller stryger forsigtigt på ryggen. Hold barnet så højt, at barnets arme bliver løftet, så har luften lettere ved at komme ud.

Du kan også sidde med barnet foran dig på dit skød eller lægge barnet på din underarm og gå lidt rundt.

Spædbørn...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tak for kampen i medierne mod ’skrig dig i søvn’ metoden. Den er godt nok sej!

Jeg videresendte dit indlæg fra din egen side til en kollega, som var grædefærdig af tvivl over om hun var en dum og dårlig mor, når hun bare blev ved med at gå ind til sin grædende søn om aftenen. Hun var simpelthen så lettet og følte sig så godt bakket op. Hun havde fået mange ’gode råd’ fra venner og familie, som også havde forsikret hende om at hun både forkælede barnet og gjorde det utrygt (?!?) med sin inkonsekvens og blødsødenhed.

Det er en vigtig, vigtig kamp du kæmper for at få spredt et væsentligt budskab!


Annonce