Annonce

Annonce

Svar: Er holdt op med at spise


1. oktober 2008

Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Fortvivlede mor

Det er dybt frustrerende at være mor, når man står med et barn, som ikke vil spise. Det er jo et helt basalt behov og du ved som mor, hvor vigtigt det er at hun får den mad og den væske hun har behov for. Det er rigtig hårdt, når hun lukker munden, for vil hun ikke spise, så kan du ikke gøre noget ved det, du kan ikke tvinge hende ... Du kan tvinge hende til at få en ren ble, selvom hun protesterer, du kan tvinge hende til at få tøj på, selvom hun protesterer - men du kan ikke tvinge hende til at spise og det giver følelsen af afmagt, følelsen af ikke at slå til, følelsen af ikke at være en god nok mor.

Du skal bare huske en ting og det er, at din datter rent faktisk spiser og det er rigtig vigtigt. Det kan godt være at hun ikke spiser meget, det kan også godt være at hun spiser mad, der passer til børn, der er betydeligt yngre end hende osv. men hun spiser faktisk lidt hele dagen igennem - ikke meget, men lidt og lidt har også ret.

Du skal ikke være ked af at købe de industrielle produkter, det er faktisk udmærket - på den måde har du mulighed for at give hende mad, som ernæringsmæssigt passer til hende - men det er naturligvis vigtigt at du køber produkter som passer til hendes alder ...

Da hun tilsyneladende er glades for risgrød, så kan du godt bruge risgrøden en gang imellem, hvis du synes hun skal suppleres lidt op og det giver dig ro at vide at hun har fået noget. Det kunne f.eks. være om aftenen inden sengetid, hvor du kan bruge den som en dessert - risgrød med paradismos ...

Men ellers synes jeg det er vigtigt at du giver hende mad, som er alderssvarende og det er vigtigt at hun nu begynder at få mad, som smager af noget. Igen kan du lave det selv, eller du kan købe mos på glas.

Og så er der det næste store problem og det er amningerne om natten - det er rigtig vigtigt at du nu kun ammer 4 gange dagligt, simpelthen for at give plads til anden mad og hun skal ikke længere ammes hele natten igennem. Når hun ammes om natten spiser hun godt og får sandsynligvis så meget mælk, at hun ikke føler sult nok om dagen - derfor er du nødt til at drosle amningerne ned.

Jeg ved godt at du tænker "jamen noget skal hun jo have" og det kan du selvfølgelig have ret i, men det er en dum cirkel at være i, hvis du bliver ved med at fylde hende op om natten i stedet for om dagen .. du er nødt til at trappe amningerne ned, så hun begynder at spise mere om dagen.

En plan for dagen ser således ud:

Tidlig morgen 05: Ammes og sover lidt videre

Morgen 8: Grød - flerkornsgrød, havregrød eller lignende med frugtmos, vand af kop

Formiddag 9.30: Frugtmos, frisk frugt i hånden (appelsinbåde, blommer, fersken, kiwi, ...


Annonce

... nektarin, melon og lignende blød frugt) vand af kop

Puttes til formiddagslur ca kl. 10 og sover en times tid

Frokost 12: Grøntsagsmos med kød eller fisk - du må meget gerne købe industrielmos, det kan være et glas med rodfrugter, grøntsager med kylling osv. Du kan også forsøge med pasta og kødsovs ... vælg de glas som svarer til børn på 6-7 måneder. Ved siden af må du så også gerne forsøge med lidt brødhapsere, hvis du fornemmer at hun allerede er klar til det. Det er helt fint og du må gerne bruge fisk som pålæg - det kan være makrel, tun, rognguf, sildepostej osv. Du må også meget gerne give små stykker frikadelle eller lignende små bløde bidder, som hun kan øve sig i at tygge, hvis du føler at hun er parat - men ellers er det stadig skemaden, grøntsagsmosen med kød eller fisk, som bør være hendes foretrukne indtag.

Puttes til middagslur ca kl. 13-13.30 og sover et par timer

Eftermiddag 16: Ammes og tilbydes lidt frugtmos eller frisk frugt i hånden ligesom om formiddagen.

Powernappen springes evt. over


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk ligesom til frokost. Du må dog meget gerne give hende den samme mad som I andre spiser, så hun oplever at I spiser det samme. Du behøver ikke give hende kartoffel, hvis hun ikke bryder sig om det - du kan lave mos af alle andre grøntsager - eller som sagt købe mos fra glas. Du kan give hende indmaden af en frikadelle ned i mosen, du kan give hende lidt af jeres sovs på mosen. Hvis du laver retter som boller i karry, så kan hun også få lidt af dette. Hun skal altså ikke have grød eller rugbrød - hun skal have det som I også spiser, hun skal have en varm ret som enten er jeres mad eller noget tilsvarende du har købt. Vand af kop.

Som dessert kan hun så få sin risgrød med paradismos fordi du ved at hun godt kan lide dette og det kan være en måde at fylde hende lidt ekstra op til natten, hvis du ikke synes hun har spist så meget ellers. Vand af kop.

Puttes herefter til natten ca kl. 19.30-20 med amning

Sen aften 23-24: Ammes

Nat 23.30-05: Skal ikke ammes i dette tidsrum, men må i stedet hjælpes videre i søvnen på anden vis, hjælpes med kærtegn, stillingsskift osv.

Din datter lyder til at kede sig lidt med den mad hun tilbydes lige nu og hun lyder til at blive ammet for meget om natten, hvilket spiller ind på hendes indtag og lyst til at spise om dagen. Mit råd til dig er derfor at du nu begynder at tilbyde hende alderssvarende mad, som smager af noget, pirker til hendes nysgerrighed og som tager udgangspunkt i det hun ser I andre spiser - sovs, kød, fisk osv. Og så skal hun kun ammes 4 gange i døgnet ...

Jeg håber planen hjælper videre på vej, rigtig meget held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Sådan forebygger du bleudslæt

Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift

Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mad, 7 måneder

Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...

Læs hele brevet og Helens svar


20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.

Småtspisende baby - 3 mdr.

Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...

Læs hele brevet og Helens svar


23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mad til 7 mdr. gammel baby

Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...

Læs hele brevet og Helens svar


19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.

Madindtag - 11 mdr.

Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...

Læs hele brevet og Helens svar


2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.

Morgenmad 11 mdr. del 2

Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Gluten til baby

De fleste børn kan tåle gluten, og gluten kan introduceres til barnet i 4-6 måneders alderen under hensyntagen til de anbefalinger, der i øvrigt gælder om variation i kosten, når skemad gives til småbørn.

Hidtil sagde man, at spædbørn ikke måtte introduceres til gluten før efter 6 måneders alderen, men disse anbefalinger blev i 2015 lavet om, da der ikke er fundet videnskabelig dokumentation for at vente med at introducere gluten.

Gluten findes især i hvede, mens...

Læs mere i Babylex

Øjne og syn hos baby

Nyfødtes øjne er tit hævede og sammenklistrede. Det er helt normalt. Er der vedblivende pus i øjenkrogen, har barnet sandsynligvis en øjenbetændelse og bør ses af lægen.

Helt små børn kan se i en afstand af ca. 30 cm. Det er den afstand, der er mellem moderens bryst og ansigt, når hun sidder og ammer. En nyfødt baby har svært ved at se, og verden virker meget utydelig og sløret. Men så snart den lille kommer til verden, begynder synet at udvikle sig.

Dit barn har...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Allerførst vil jeg gerne sige dig tusind tak for dine hurtige og uddybende svar, og fordi du tog mine bekymringer alvorligt. Det var lige, hvad jeg havde brug for.

Mor til Agnethe 5 måneder


Annonce