Annonce

Annonce

Svar: Kost, søvn, tænder


1. oktober 2008

Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Stine

Du må lade det komme an på en prøve, hvorvidt Karla er stærk nok i ryggen til at sidde i stol. Du kan ikke forvente at hun kan sidde selv endnu - det kan hun ikke. Men når hun sidder i en høj stol, vil hun være støttet lidt af stolens ryg og sider og hun må så ikke falde sammen og være krum i ryggen. Hvis hun kan sidde i stol og er stærk nok til dette, vil hun altså sidde rank og fin - kortvarigt - når hun falder forover eller til siden, så er hun træt i ryggen og skal ned på gulvet igen.

Hvis hun kan sidde rank imens at du holder hendes i hænderne, så lyder det som om at hun er godt på vej til at kunne bruge en høj stol .. men du er nødt til at forsøge dig lidt frem. Det er fint at I vil købe en, indtil da kan du evt. forsøge hos en anden i mødregruppen, hvis de har en høj stol ...

Med hensyn til pylren, så kan det sagtens skyldes tandfrembrud, det er ikke usædvanligt at børn får tænder i 5 måneders alderen. Det kan også skyldes den alder og udvikling som hun går igennem lige nu. Der ligger et stort spring omkring 19 uger og det kunne måske passe meget godt på den alder din datter har nu. Børn gennemgår forskellige faser i deres udvikling og når man ser på børn, så ligger disse faser nogenlunde præcist, sådan rent aldersmæssigt. Der ligger således en fase omkring de 19 uger, det man også kalder for et tigerspring:o)

Fasen her er kendetegnet ved at din datter bliver mere pylret og kan virke lidt mere småklynkende end du tidligere har oplevet. Hun vægrer sig måske overfor visse fremmede, vil helst være hos dig og er stadig også lidt pylret selvom hun er på din arm.

Hun begynder at kunne bruge sine motoriske færdigheder mere bevidst. Fra blot at kunne gribe omkring sit legetøj, så begynder hun nu at se på legetøjet, række ud efter det, gribe det, ryste det og putte det i munden.

Hun begynder også at bruge sine lyde, pludrer mere og mere varieret, øver sig med sin tunge, pludrer mere og mere i dialog og har flere og flere verbale lyde i sit repertoire.

Motorisk begynder hun også at vende sig fra ryg til mave eller ...


Annonce

... omvendt, og hun begynder måske at forsøge at krybe lidt hen over gulvet (ofte baglæns).

Det er altså en periode, hvor der sker rigtig meget både motorisk og mentalt og det kan godt være det du også mærker.

Hendes udvikling kan også gøre at du naturligt putter hende lidt hyppigere, fordi hun virker træt osv. men det er her vigtigt at du forsøger at trække tiden lidt og aktivere hende, leger med hende, giver hende mad, bader hende osv. og igen forsøger at få en rytme, hvor hun sover lidt længere. Det vil være rigtig fint, hvis hun er vågen i et par timer imellem hver lur og hvis du kan forsøge at holde hende sovende, når hun så endelig sover.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Med hensyn til ikke at ville ligge i favn, når hun spiser så ser man faktisk dette jævnligt hos børn der får flaske - af en eller anden grund, så spiser nogle børn bedst, hvis de ligger ved siden af forældrene og ikke når de holdes i favn. Derfor skal du naturligvis lægge din datter ved siden af dig, det er fint at du sidder med hende mellem dine ben, det er fint at lægge dig på jeres seng og tilbyde hende flasken i soveværelset, ligesom du også nogle gange kan hjælpe hende til at spise og sove bedre, hvis du giver hende flasken liggende i barnevogn.

Når barnet ligger ned og får flaske, så er det altid en god idé at elevere barnets hoved en lille smule. Hun er for lille til at sove med pude, men man kan godt løfte madrassen op ved at komme en lille pude eller lignende ned under madrassen.

Man kan så diskutere hvorvidt hun bør falde i søvn med flasken eller ej og på sigt er det naturligvis uhensigtsmæssigt. Men lige nu tænker jeg at det er okay. Hun er en pige der ikke spise særligt store mængder og hun har lige nu behov for at lære at sove lidt længere og mere sammenhængende i løbet af dagen og hvis flasken i barnevogn f.eks. kan hjælpe på dette, så er det vigtigt at prioritere. Når hun så begynder at sove mere rytmisk, regelmæssigt, så vil det være fint at ændre på det med flasken - men lige nu er det okay - en ting af gangen.

Jeg håber du hermed er hjulpet lidt videre på vej, fortsat held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Sådan forebygger du bleudslæt

Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift

Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mad, 7 måneder

Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...

Læs hele brevet og Helens svar


20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.

Småtspisende baby - 3 mdr.

Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...

Læs hele brevet og Helens svar


23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mad til 7 mdr. gammel baby

Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...

Læs hele brevet og Helens svar


19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.

Madindtag - 11 mdr.

Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...

Læs hele brevet og Helens svar


2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.

Morgenmad 11 mdr. del 2

Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Kosttilskud - børn

Følgende kosttilskud anbefales til børn:

- D-vitamin tilskud gives til alle børn i alder 0-4 år. Der gives 10 mikrogram dagligt. Børn med mørk hud og/eller børn, som går klædt, så kroppen er tildækket om sommeren skal forsætte med D-vitamin gennem hele barndommen/livet.

- Calcium gives til børn, der har mælkeallergi eller til børn, hvor forældrene ikke ønsker at give deres barn mælkeprodukter. Der gives 500 mg dagligt fra 1 års alderen.

- Jerntilskud...

Læs mere i Babylex

Vedligeholdelse af barnevogn

Med det danske vejr skal en barnevogn kunne tåle lidt af hvert, men hvis man vil have at den skal kunne holde længe, så er man nødt til at gøre sig nogle tanker om vedligeholdelse og også medtænke at bruge tid på vedligeholdelse.

For eksempel kan kalecherne ikke tåle stærkt sollys, så vognen skal ind i skyggen, hvis man vil undgå, at den falmer. Stellet kan heller ikke tåle salt fra snesjappet og skal derfor skylles af, når man kommer hjem, hvis man vil undgå rust. Og kassen...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Tusind tak for dit svar. Det var lige hvad jeg havde brug for!

Tak fra Emmas (18 måneder) mor


Annonce