Svar: Vores dreng vil ikke spise - 6 mdr.
Kære C
Det er rigtig fint at du ammer efter din dreng er tilbudt mad og ikke før. Men det er samtidig vigtigt at du overvejer hvor meget du ammer i løbet af dag, aften og nat fordi et meget stort indtag af mælk naturligt vil spille ind på din drengs lyst til at spise.
Derfor kommer her en plan for dagen, som du kan følge og som giver lidt idé til, hvordan du får passet både skemad og amning ind.
Tidlig morgen 05/06: Ammes og sover lidt videre
Morgen 8: Tilbydes grød, risgrød, hirsegrød, havregrød, øllebrød, vand af kop. Kan evt. tilbydes lidt frugtmos som topping på sin grød
Formiddag 9.30: Ammes
Puttes til formiddagslur
Frokost 12: Grød med frugtmos eller grøntsagsmos, det kan være hjemmelavet, men du må også gerne købe mos fra glas. Vand af kop. Tilbydes lidt agurkestænger, brødskorper og lignende i hånden at sutte lidt på og gnaske lidt i.
Ammes og puttes til middagslur ca 13.30
Eftermiddag 16: Ammes
Powernap begynder evt. at kunne blive sprunget over
Aften 18: Grøntsagsmos, igen evt. hjemmelavet eller købt mos, gerne med lidt kød eller fisk, - vand af kop. Tilbydes igen lidt brødskorper, agurkestænger eller lignende i hånden.
Ammes og puttes til natten ca kl. 19.30
Sen aften 23: Ammes
Nat 23.30-05.30: Skal ikke længere ammes
Når du tilbyder ham mad, så er det vigtigt at du sætter ham i den høje stol og hjælper ham med at holde fokus omkring det at spise. Det at sidde ...
... op, sidde med ved bordet og det at I sidder sammen - du sidder foran ham, så han kan spejle sig i dit ansigt er rigtig vigtigt.
Han bruger dig som et spejl og du må meget gerne åbne munden, når du giver ham mad. Du skal smage på maden, verbalisere positivt omkring det "mmm, mam mam, smager dejligt" osv. så han ser at det her er nydelse, det er noget godt og når han ser du putter i munden/åbner munden, så gør han måske også.
Hold skål med grød/mos i din ene hånd og skeen i den anden. Fang så hans opmærksomhed ved at bruge din stemme og din mimik: "mmm mam mam mam, dejlig mad" åbne munden (han spejler sig i dig), ind med skeen, synke og igen "mmm mam, mam, smager godt", åbne munden ind med skeen. Det skal køre i en jævn strøm, så han ligesom ikke får mulighed for at blive afledt af andre ting. Når han så alligevel en gang imellem bliver forstyrret af et eller andet, en hund der gør eller lignende, så bekræft at det hører du også "hov der var en hund, vov-vov siger den", giv ham lidt vand at drikke og fang ham så igen "hej skat, er du klar, mere mad, mmm mam mam" og så starter I forfra.
Du skal altså virkelig gøre en indsats for at få ham til at spise og holde koncentrationen og man kan godt nogle gange føle sig som en større skuespiller og så må det være sådan. Hvis det er for svært for dig, så må far tager over, når han kan det...
Rigtig meget held og lykke, håber du hermed er hjulpet videre på vej:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
Viden om børn:
Skråstol
Børn har brug for at kunne bevæge sig frit for at udvikle sig bedst muligt. Børn der placeres i en skråstol vil sidde passivt og vil, hvis de sidder der længe, blive svage i nakke og ryg. Man kan sagtens vænne et barn til at sidde i en skråstol, hvis det har underholdning foran sig, og det kan være bekvemt for forældrene, men det er ikke det bedste for barnet.
Et barn skal have lov til at være på gulvet så meget som muligt. Det er på gulvet at barnet lærer at trille, krybe og...
Gulsot nyfødt
Ca. 60% af alle nyfødte får en gullig farve i huden, det kaldes gulsot eller icterus/ikterus. Det opstår ofte, når barnet er 2-3 dage gammelt, og det topper, når barnet er 5 dage.
Gulsot er hos de fleste børn en ufarlig tilstand, som ikke skader barnet, og som ikke kræver behandling. Det opstår, fordi børn fødes med en del ekstra røde blodlegemer. Da barnet lå i livmoderen, var blodlegemerne med til at ilte barnets blod, men efter fødslen har lungerne overtaget denne funktion,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







