Svar: Spiser pludselig mindre
Kære Rikke
Det er fint at du har forsøgt med lidt andre flasker og større huller i flaskesutterne for at se om det kan sætte farten lidt op på måltidet. Derudover kan du forsøge med en anden type erstatning - det sker nogle gange at børn bliver trætte af smagen og skal have lidt nyt tilbudt.
Men ellers så tænker jeg at det er meget naturligt at børnene har lettere ved at spise aften og nat og spiser mindre om dagen. De er så store nu at de er meget bevidste om hvad der sker omkring dem, de følger meget med i verden og de fornemmer tydeligt om de er hjemme eller ude, hos mor eller en fremmed osv. De suger til sig med indtryk og det betyder også at det godt kan føles som om at børn i denne alder, ikke rigtig kan koncentrere sig om at spise om dagen - det er som om at alt muligt andet er mere interessant, hvilket det sikkert også er ...:o)
Det vil derfor være rigtig godt, hvis du om dagen kan forsøge at skabe lidt ro omkring dem, når de skal spise. Det kan være at rulle ...
... gardinerne ned, lægge dig med dem på sengen eller lignende for at få deres fulde koncentration. Nogle børn spiser også bedre, hvis de tilbydes flasken liggende i barnevognen fordi den er tryg og genkendelig og skærmer for verden omkring dem. Vælger man denne løsning er det en god idé at elevere hovedenden lidt, så barnet ikke ligger helt fladt og så skal man naturligvis sørge for at de kommer i favn og får masser af kontakt på andre tidspunkter.
Så længe de trives, tager på osv. så må du gå ud fra at de får hvad de har behov for og det kan sagtens være at Bertram ikke tager så meget på i øjeblikket, hvis han ellers har øget sin vægt rigtig meget de første måneder.
Derudover tænker jeg, at de måske vil blive glade for skemad og de smagsstimuli det giver. Det er dog her vigtigt at du medtænker at de er født 6 uger før tid, så jeg synes ikke du skal starte med skemad, før de er ca 5 måneder gamle.
Jeg håber du kan bruge mine tanker lidt videre, fortsat held og lykke med dem:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
Viden om børn:
Nysgerrighed børn
At være nysgerrig er den egenskab, der giver barnet nye erfaringer, og dermed får barnet til at udvikle sig og blive mere intelligent. Små børn er født som små forskere, der er rigtig gode til at undre sig over ting de møder og være nysgerrige på den verden, der omgiver dem.
Et barn skal derfor ikke stoppes i at udforske verden, men skal have lov til at undersøge og bibeholde sit naturlige anlæg for nysgerrighed. Det lille barn skal således opfordres til at føle, gribe, smage og...
Modermælkserstatning
Modermælkserstatning gives til børn, der ikke ammes eller tilbydes udmalket modermælk - og modermælkserstatning kan gives fra fødslen. Modermælkserstatning er sammensat, så det ligner modermælken mest muligt, og børn udvikler sig og trives rigtig godt på modermælkserstatning.
Modermælkserstatninger har et højere indhold af protein, mineraler og vitaminer, end man ser i modermælk. Det skyldes, at barnet ikke kan optage næringstofferne helt på samme måde. Modermælkserstatning...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







