Svar: Mad, sove og motorik
Kære mor
Det lyder som om at din dreng er glad for grøntsagsmos og jeg synes du skal tilbyde ham grøntsagsmos både til frokost og aftensmad. Derudover vil det være fint at tilbyde ham grød om morgenen ligesom nu og du kan også give ham grød om eftermiddagen eller evt. flaske - det afhænger helt af hans samlede mælkeindtag.
Derudover vil jeg anbefale dig at skære en lille smule ned i indtag af mme, således at han om morgenen kun tilbydes en flaske med 100-150ml mme og ikke 200ml som nu. Simpelthen for at give plads i maven til mere skemad. Derudover vil jeg anbefale dig at fjerne flasken inden formiddagslur i håb om at det giver lidt mere plads i maven til formiddags måltid og frokost. Flasken inden middagslur kan dog være en god idé, i håb om at han sover lidt længere middagslur.
Mit forslag til en dagsplan ser således ud:
Tidlig morgen 05: Flaske med mme 100-150ml og sover lidt videre
Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop
Formiddag 9: En portion frugtmos og lidt frisk frugt i hånden at sidde med selv (appelsinbåde, blomme, fersken, melon eller lignende), vand af kop
Puttes til formiddagslur 9.30-10, sover 45 minutter
Frokost 11.30-12: Grøntsagsmos med kød eller fisk, ristede rugbrødsbjælker eller andre brødskorper i hånden, agurk eller lignende, vand af kop
Puttes til middagslur med en flaske mme 200ml ca kl. 13
Eftermiddag 16: Flerkornsgrød med frugtmos, frisk frugt i hånden, vand af kop. Man kan også vælge ikke at tilbyde mad her, men i stedet give flaske med mælk for at holde mælkeindtaget oppe ...
Behøver sandsynligvis ikke lur sen eftermiddag
Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, mere og mere udgangspunkt i jeres mad, ris med lidt sovs, indmaden af en frikadelle moset i grøntsagsmosen, kogte blomkål- broccolihoveder, kartoffelbåde eller lignende at sidde med selv. Vand af kop.
Puttes til natten med en flaske vælling 200ml ca kl. 19.30
Sen aften 23-24: Flaske med mme eller vælling, spiser den mere eller mindre i søvne og sover til næste morgen tidlig.
Med hensyn til at ...
... lære ham at falde i søvn selv, så tænker jeg at du skal se meget på hvornår du vælger at putte ham. Som du kan se, så har jeg flyttet tidspunkterne for lure i løbet af dagen og jeg anbefaler at du prøver at følge mine tider, hvorved din dreng sandsynligvis vil kunne nøjes med kun to lure dagligt. Det vil kunne gøre det lettere at putte ham om aftenen.
Derudover er det vigtigt at du lærer ham at sove, der hvor du ønsker at han skal sove. Du skal altså putte ham i hans seng eller barnevogn og så putte ham med en sutteklud, bamse, musikuro eller lignende, som giver ham tryghed og genkendelighed samtidig med at han sikkert har brug for at du står hos ham, holder dine hænder på hans krop, beroliger, betrygger, lulle ham til ro - vugger ham lidt imens han ligger ned.
Hvis du bliver ved med at have ham på armen om aftenen, så vil han fortsat kræve at falde i søvn på denne måde, det er måden han forbinder det at skulle sove på og så vil han blive ved med at protestere mod alt andet. Så det er altså vigtigt at du lærer ham at sove på en ny måde og du skal så finde en metode, som I alle kan leve med :o)
At han har brug for stillingsskift om natten er helt normalt og det hører alderen til. I takt med at han bliver mere og mere mobil i løbet af dagen, vil han også kunne finde ud af det i søvne, men det tager lidt tid.
Det er dog en god idé at du hjælper ham med at trille og komme omkring, bruge sig selv fysisk. Jo mere du kan vugge ham, trille ham, dreje ham rundt, jo bedre er det. Han skal gynges og svinges og bevæges - jo mere jo bedre fordi det stimulerer hans balancecenter. Det er ikke kun et spørgsmål om at rulle ham på gulvet, du må også gerne gynge ham i et lagen, hvor I holder i begge ender (som en hængekøje) eller gynge ham i en rigtig babygynge, hvor han gynger frem og tilbage, ligesom du også kan hjælpe ham ved at lade ham 'slå koldbøtter' (i luften og ikke på madras). Du kan evt. købe Vibeke Winthers Pjece via hjemmesiden boernogmotorik.dk
Jeg håber du hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer
Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
6. oktober 2026 | Diverse | 18 mdr.
Hvordan passer jeg på mig selv som fuldtidsmor?
Kære Helen Jeg kunne godt tænke mig lidt generel sparring på, hvordan man...
3. september 2026 | Diverse | 2 år, 8 mdr.
Valg af børnehave - 2 år, 8 mdr.
Kære Helen Vi skriver angående vores dejlige datter, som er 2 år og 8...
Viden om børn:
Ører - øreproblemer hos baby og børn
Siden 2005 får alle nyfødte i Danmark tilbudt en screening for hørenedsættelse få dage efter fødslen. Hvis det viser sig, at barnet har en medfødt hørenedsættelse, er det vigtigt, at man får startet behandling så tidligt som muligt.
Mange børn vil have nedsat hørelse i en periode f.eks. på grund af mellemørebetændelse eller væske i mellemøret. Et barn, som gennem længere tid har nedsat hørelse, vil ikke reagere på lyde og vil have langsom eller manglende sprogudvikling. Hvis...
Tvillingefødsel
Det er altid noget ganske særligt at få et barn, men at få to på en gang er noget helt specielt.
En tvillingefødsel skal helst foregå på en specialafdeling, fordi der ved fødsel af to børn er større risiko for komplikationer. Cirka halvdelen af alle tvillingegraviditeter bliver afsluttet med planlagt kejsersnit, og når du er i 36. graviditetsuge, vil du ofte få svar på, hvorvidt du kan føde vaginalt, eller om det anbefales, at du føder ved planlagt kejsersnit.
Man...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...








