Svar: Frustreret pige - 3 år, 2 mdr.

---

Kære Jeanette

Børn i din datters alder får det der hedder fortvivlelsesanfald og jeg synes faktisk det er super flot at hun er i stand til at sætte ord på "jeg er ikke sur, jeg er ked af det" - for det er ligepræcis hvad hun er.

Når børn har fortvivlelsesanfald og det har de meget ofte i 2, 3, 4 års alderen, så er de ikke uartige, hysteriske eller andet. Jeres datter er derimod oprigtigt ked af det, hun er skuffet over at tingene ikke er som hun gerne vil have dem, at hun ikke kan finde ud af noget, at skoen driller, at tøjet sidder skævt, at hun får æble i stedet for banan, eller at æblet bliver skrællet, når hun hellere ville have haft det skåret i både osv.

Det er ofte små bitte ting, der i jeres øjne kan virke som bagateller og som derfor virker enormt irriterende, men for hende betyder det rigtig meget. Det handler kort sagt om at hendes hjerne simpelthen endnu ikke er så udviklet at hun er i stand til at tackle disse ting. Hendes hjerne er umoden, nerveforbindelserne mellem storhjernen og mellemhjernen er endnu ikke udviklet.

Det har hun brug for at I forstår, hun har brug for en medlidende reaktion. Hun har brug for at høre at I forstår det: "Bliver du bare så ked ...

---

---

... af det lige nu" eller "drille skoen, skal mor hjælpe dig" eller "det er også irriterende at mor skrællede æblet, når du hellere ville have det skåret ud ...".

Det er helt naturligt at hun ikke er i stand til at fortælle dig, hvad det er der er galt, at hun mangler ord til at beskrive den fortvivlelse hun føler. Derfor er det vigtigt at du ikke afkræver en forklaring, ligesom det er vigtigt at du ikke kalder hende hysterisk eller andet. Din rolle er at berolige hende og det gør du bedst ved at vise at det er okay. Du forstår godt at det er svært for hende lige nu, du kan sagtens klare det og du skal hjælpe hende med at sætte ord på. Når du sætter ord på hendes følelser, hendes frustration og samtidig viser hende at du er der for hende, holder om hende, kærtegner hende, trøster og beroliger, så hjælper du hende til at udvikle de stressregulerende systemer, som hun har brug for i sin hjerne, i sin krop.

---

---

Du kan ikke tale med hende, du kan ikke forsøge at ræsonnere med hende, når hun har det sådan. Hun kan ikke lytte og kan slet ikke forholde sig til at skulle svare på noget eller tage stilling. Hun har kun behov for forståelse ...

Rigtig meget held og lykke med hende fortsat :o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---