Annonce

Annonce

Svar: Sovevaner - atter engang


15. september 2008

Kategori:
Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære trætte mor

Det lyder ganske rigtigt som om at din dreng lige nu søger trygheden ekstra meget og derfor er det rigtig fint at du sidder lidt hos ham, beroliger ham, forsøger at give ham den fysiske kontakt og nærhed han har behov for.

Din beskrivelse: "...den første uge oplevede vi en kæmpe forbedring med kun 1 - 2 opvågninger i tidsrummet 20 - 06/07, hvoraf han fik bryst den ene af gangene. Men men men så skete der et eller andet og det bliver værre og værre", tyder på at et eller andet er sket, men hvad ... hmm.

Det er rigtig fint at overveje om han kan have ondt i ørerne, ondt for tænder eller lignende, som pludselig gør at han vågner af smerter, søger mor og nærheden ekstra meget. Hvis børn er syge, forkølelede eller har ondt, vil de naturligt søge deres forældre mere.

Det er også vigtigt at medtænke om han motorisk har ændret sig eller er igang med en fase, hvor han naturligt har behov for at føle sig sikker på jeres nærvær. Du skriver at han kryber overalt på gulvet - han kravler endnu ikke, men det lyder som om at han bevæger sig meget og det kan naturligvis også have noget at sige.

Du nævner selv separationsfasen og det du fortæller kunne godt lyde som begyndelsen på dette. Det er derfor meget vigtigt at du forsøger at finde ud af hvorfor han græder og er ked af det, når han skal sove.

Hvis han græder fordi han er overtræt og har brug for hjælp til at falde i søvn, så vil det være godt at lade ham ligge, holde hænderne på ham og berolige ham, så han falder i søvn. Det vil sige stå hos ham, holde ham i hånden, lade ham mærke dine hænder og den ro og tryghed de giver på hans krop.

Andre gange græder han fordi han er utryg, han føler sig forladt hvis du går fra ham og det er ikke nok at du står hos ham. Her er du nødt til at tage ham op, holde lidt om ham, vugge ham og forsøge at putte ham igen. Nogle gange handler det om at han er puttet for tidligt og man er så nødt til at gå ud af værelset ...


Annonce

... med ham, ind i stuen og vente på at han atter viser sig parat, hvorefter man så putter ham i seng igen, beroliger, betrygger og hjælper ham med at overgive sig til søvnen.

Det er en rigtig god idé at holde fast i, at han skal falde i søvn der hvor I gerne vil have ham til at sove. Hvis han falder i søvn et andet sted end i sin seng og I så senere flytter ham over i sengen, så risikerer I at han vågner og pludselig oplever at ligge et andet sted, at være væk fra mors og fars favn og det giver yderligere utryghed. Så vil han først blive rolig igen, når han atter kommer tilbage dertil, hvor han faldt i søvn ...

Det er svært at indføre nye rutiner i de perioder, hvor børn udvikler sig rigtig meget og for ikke at få skabt en dårlig cirkel, hvor han pludselig forbinder sin seng med noget ubehageligt eller lignende, så kan det nogle gange være nødvendigt lige at holde en pause og i stedet følge ham og hans behov i nogle dage - få lidt ro på, inden man så atter tager kampen op.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Det betyder at det f.eks. som du også selv nævner kan være nødvendigt at tage ham ind i jeres seng eller at putte med ham på en madras på værelset eller lignende, så han lige får den ekstra tryghed og nærhed der er vigtig lige nu. Det er dog samtidig vigtigt at det er tryghed og nærhed han får og ikke f.eks. øger sit mælkeindtag eller lignende. Det er vigtigt at du holder fast i at han kan sove uden brystet om natten og at du stadig giver ham sutteklud, kærtegner, bruger et shhh osv. som er de ting der fremover skal give ham roen alene.

Men det er okay, at du i et par dage giver ham den ekstra tryghed og nærhed og når der så atter er faldet lidt ro på, så forsøger I med sovevanerne igen. Når han kan i en uge, så kan han også igen - det er bare et spørgsmål om at ramme det rigtige tidspunkt og ikke i den periode der ligger imellem få skabt nogle vaner som gør det endnu sværere at komme videre.

Håber dette giver mening? Fortsat held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Sådan siger du farvel til røde babynumser

Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling

Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

17. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.

Baby døgn rytme

Hej Helen Kan man gøre noget ved hvornår ens lille baby sover? Vores...

Læs hele brevet og Helens svar


13. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.

Overstimulering og babysøvn

Hej Helen Vi har vores lille dreng på 2 uger og vores store dreng på snart...

Læs hele brevet og Helens svar


5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.

Meget udfordret søvn

Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....

Læs hele brevet og Helens svar


5. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.

Nyfødt søvn

Kære Helen. Så blev vores familie udvidet fra 3 til 4. Lillebror som i dag...

Læs hele brevet og Helens svar


3. september 2026 | Sovevaner | 14 mdr.

Morgenamning forstyrrer søvnen

Hej Helen. Vi har en sund, glad og rask dreng (V) på meget snart 14 mdr....

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Hoppegynge

Små børn skal have mulighed for at bevæge sig så meget som muligt i dagligdagen. Men, en hoppegynge anbefales ikke.

En hoppegynge belaster barnets ryg og ben, og barnet får ikke en bedre balance af at sidde i en hoppegynge. Når barnet sidder i en hoppegynge, er det en passiv bevægelse, og selve hoppet kan give barnet mange stød op i ryggen.

De fleste børn begynder omkring 6 måneders alderen at lave hoppebevægelser, og de vil ofte gerne hoppe på forældrenes skød....

Læs mere i Babylex

Madras til barnevogn

En barnevognsmadras kan være lavet af forskellige materialer, f.eks. skumgummi. Det betyder, at madrassen let suger kondensvand, der naturligt vil samle sig i barnevognen, når barnet sveder eller bare trækker vejret. Derfor er det vigtigt, at madrassen løftes op og stilles på højkant dagligt, og når barnevognen ikke bruges, så madrassen er tør, når barnet skal ligge på den.

Om vinteren kan det være nødvendigt at tage madrassen med ind, så barnet ikke lægges på en iskold madras,...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Selvom jeg kun har sendt dig to spørgsmål, så kan jeg allerede mærke glæden og roen ved at jeg kan skrive til dig.

Tusind tak!
Hilsen mor til dreng på 7 måneder


Annonce