Brev:
Problemer med opstart på skemad

Hej Helen
Vi har en dejlig dreng på knap 5 mdr. Vi er så småt begyndt på skemad for 2-3 uger siden, da det virkede som om han ikke længere blev rigtig mæt af min mælk. Samtidig virkede han meget interesseret i vores mad og kiggede og rakte ud efter det. Han er en stor dreng på 8,5 kg.
Vores problem er nu, at han ikke rigtig gider den mad vi tilbyder ham… Hidtil har jeg lavet rismelsgrød til ham og puttet lidt pæremos eller ferskenmos i. Han har fået vand af kop til. Han tager for det meste gerne skeen ind i munden, men når han får maden ind i munden er det som om han ikke rigtig ved hvad han skal gøre med den. Samtidig skærer han grimasser og spytter maden ud igen. Vand af kop vil han godt tage en smule af.
Jeg skal lige huske at sige at han samtidig med start på skemad også lige har fået sin første tand, som er kommet en smule op af tandkødet forneden. Ved ikke om det påvirker hans appetit negativt?
Jo flere dage jeg forsøgte mig med skemaden, jo mere negativ blev han overfor det – det endte med at han så småt begyndte at græde, når han opfattede at vi skulle i gang (og det var ikke fordi jeg tvang noget i ham, men prøvede kun med enkelte skefulde inden resten blev smidt ud…). Derfor holder jeg lige nu nogle dages pause i håb om at det kan skabe en bedre stemning omkring skemaden og at han igen vil anse det for ”nyt og spændende”.
Jeg er lidt i vildrede omkring, hvordan jeg skal gribe det ...
... an, nu hvor jeg snart vil starte op igen… Kan jeg give ham lidt mos eller skal det være grød? Er der andre typer af grød (end rismelsgrød) som kan være lettere at få ned? Kan det være bedre at putte smør i grøden frem for planteolie? Og hvor lang tid skal jeg holde pause, før han måske vil gå til den med fornyet energi og mod…? (indtil videre har vi holdt pause 3-4 dage)
I dag smagte han et par enkelte skefulde af min venindes datters sveskegrød (købegrød på glas) – og det der overraskede mig var, at han virkede som om han hellere ville have det end grøden. Han spiste et par skefulde og det virkede som om han pludselig havde en idé om, hvordan han skulle spise skemaden (bevægede munden og tungen). Hun mente, at det er fordi der er sukker i det og at det derfor er sødere end den grød jeg laver? Kan du anbefale mig noget, jeg selv kan lave, som minder om?
Jeg ved godt, at der er mange spørgsmål, men jeg håber bare, at du kan give mig et par tips til, hvordan jeg griber det an næste gang, så jeg undgår endnu en fiasko (jeg føler det umiddelbart lidt forkert bare at starte forfra om et par dage på præcis samme måde som sidst, med samme type mad osv. – for det gik jo helt galt sidst…).
Jeg har de sidste dage givet ham lidt vand af kop og d-dråber på ske. Det går nogenlunde, og det virker som om han er mere interesseret i vand af kop nu i forhold til da jeg tilbød grød til.
På forhånd tak.
Hilsen
Tine
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
13. maj 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Mudrede nætter og manglende søvn
Kære Helen, Tusind tak for dit grundige svar til mit seneste brev. Jeg...
29. april 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen, Jeg er ny mor - og ny herinde, og jeg har et par spørgsmål i...
19. april 2026 | Sovevaner | 6 mdr.
Kære Helen Som du ved, så er vores barn nummer 2 en svær størrelse, der har...
16. marts 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen Her opfølgning på tilvænning af barnevogn. At putte ham ned...
Viden om børn:
Kræsenhed
Når barnet er kommet i gang med skemaden, så er det meget vigtigt at introducere så meget forskelligt af familiens mad som muligt.
Når barnet først er blevet 1 år, så er appetitten og lysten til at smage noget nyt ikke særlig stor.
Prøv altid at servere det samme for barnet som I selv spiser og se altid ud som om I nyder maden. Lad være med at vise barnet for meget interesse, men lad det spise uden at presse det.
I må respektere at der er noget mad,...
Æbler og æblemos
Barnet kan fra 6 måneder spise al slagt frugt, frisk eller kogt. Frugten bør stadig moses, og æblemos vil ofte være et hit hos børn - især hvis det serveres, som topping på en grød. Rå æbler bør du dog være opmærksom på.
Børn under 3 år bør ikke få fødevarer, som er meget hårde eller som knækker let. En stor æblebåd kan knække og sætte sig fast i halsen, og af samme grund kan det ikke anbefales at give små børn et helt æble at gnave af. Du skal også være opmærksom på skrællen,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.






