Svar: Dyne
Kære Lotte
De fleste børnefamilier i Danmark bruger en lille babydyne til deres barn. En babydyne måler ca 70x100cm og den kan barnet sove med fra ganske spæd. Man bruger også babydyner på sygehuset.
Man kan også købe soveposer - det der hedder Voksi-poser, Drømmeposer, Slee-bee, Duni-duo osv. Disse bruges ofte, når barnet skal sove ude, nogle gange kan man dog med fordel også bruge dem indendøre.
Grobag er som du skriver en sovepose uden ærmer. Jeg har været i enkelte familier som også bruger dette, men ofte har de stadig en lille dyne over barnet eller et tæppe. De modeller jeg har set herhjemme er ikke specielt lune - det svarer til at barnet sover med et tyndt tæppe eller i en tyk sparkedragt og jeg tror din mor måske har det sådan at "man har brug for at ...
... putte sig" og det gør man mere med en dyne ...
I Danmark bruger man altså babydyner til små børn. Hvorimod juniordyner som er noget større ca. 100x140 cm først anbefales til børn fra 12 måneders alderen. Det handler her om risikoen for overophedning og hensynet til vuggedød.
Jeg kan godt forstå at du er i tvivl om hvad du skal gøre - I England siger man ét i Danmark noget andet. Et eller andet sted tænker jeg, at din datter måske selv vil sige til og fra .. Hvis hun aldrig har sovet med dyne og ikke er vant til at have noget omkring sig, så vil hun måske blive frustreret hvis din mor pludselig putter hende med dyne og så giver det sig selv. Det kan også være at hun er glad for en lille dyne og synes det er dejligt og så er det helt okay.
Rigtig god tur hertil :o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan siger du farvel til røde babynumser
Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling
Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...
Viden om børn:
Barselshvile
Førhen i tiden var kvinder som lige havde født indlagt på sygehuset i flere dagen inden de kom hjem. I dag kommer man hjem så snart man har lyst og føler sig parat til det og det sker også at man kommer hjem før man som mor egentlig føler sig helt parat ... Det er mere og mere almindeligt at gå hjem allerede få timer efter fødslen.
Når man går tidligt hjem, så vil det være rigtig godt at den nybagte far har mulighed for at tage nogle dage fri, så den lille nye familie kan lære...
Sut
Før i tiden var det almindeligt, at børn fik en sut med det samme, når de blev født. I dag mener man, at det er hensigtsmæssigt at man venter med at give barnet en sut, til amningen er etableret.
Hvis barnet får en sut for hurtigt, så kan det gå ud over barnets lyst til at die ved brystet. Dertil kommer at sutteteknikken er forskellig alt efter om barnet dier på brystet eller sutter på en sut.
Du kan møde mange forskellige holdninger til det at bruge sut og det er vigtigt...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.






