Brev:
Far skal putte men vil ikke sove uden bryst
Kære Helen
Vi har et soveproblem med vores lille Max. Han kan simpelthen ikke falde i søvn uden bryst. Han har aldrig ville tage sut, og flaske er han lige begyndt at tage imod. Han drikker dog kun to om dagen og om aftenen ved sove tid har det overhovedet ingen interesse. Det tog os næsten to måneder, med forsøg tre gange om dagen, før han drak sin første flaske.
Jeg er begyndt at arbejde igen tre dage om ugen dvs. at jeg først kommer hjem 20:30. I den tid er Max ved sin far, som er ved at gå ud af sit gode skind, fordi han ikke kan putte ham. Jeg har læst flere af dine svar på soveproblemer samt ”god nat og sov godt” og vi har prøvet det ene og det andet, men indtil nu er alle forsøg mislykkedes.
Max startede med at have kolik i de første tre måneder, og havde flere blokader i ryggen, som først blev opdaget lidt sent. Han skreg og skreg dagen lang. Lægen rådede mig til altid at tage ham op og amme ham når han skreg for at han i det mindste fik den tryghed han havde brug for. Nu er det hele for længst overstået, og han nu en dejlig og altid grinende lille fyr. Men, han har selvfølgelig lært at når man skal sove skal man have bryst.
Om dagen falder han dog i søvn i barnevogn eller bil uden bryst. Så længe man bevæger sig er der ingen problemer. Det er endda flere gange sket at han er faldet i søvn på fars arm om dagen – dette er aldrig sket om aftenen og det er aldrig sket for mig! Jeg ammer kun morgen, aften og nat.
Jeg har i næsten en måned været opmærksom på at tage ham fra brystet for han falder i dyb søvn. Vi har prøvet med klude som dufter af mor, vi synger og vugger og ”schyyer” i en uendelighed. Til tider far og mor sammen og til tider far og mor hver for sig. Vi har prøvet at putter ham i vores seng, i hans egen seng, med lys, uden lys, på maven, på ryggen - ja jeg ved snart ikke hvad vi ikke har prøvet, men han giver bare ikke op. Det ender altid med at han bliver så træt at han kører helt op i de høje toner.
Jeg vil dertil sige at jeg ikke er glad for at lade det komme så vidt for jeg er ...
... bange for at han skal begynde at blive bange for at falde i søvn hvis det hver gang er en uendelig kamp, så jeg ender hver gang med at berolige ham med brystet og har aldrig set det som en mulighed at lade ham skrige sig selv i søvn.
Den anden dag besluttede jeg mig dog for, at om det så skulle tage hele natten, så ville jeg se hvor lang tid det vil tage ham at falde i søvn ved mig uden bryst. Jeg badede ham i lang tid så kom af med en masse energi og var død træt. Jeg lavede en flaske (som han overhovedet ikke ænsede et sekund), sang en sang lagde ham ned og blev lidt hvorefter jeg gik ud af rummet da han begyndte at kalde gik jeg ind og sad ved ham sang og holde på ham vuggede ham osv. osv. Det hele endte med at jeg efter næsten to timer sejrede, men ikke uden sår – han havde simpelthen suget sig fast i min arm så jeg har to store blå sugemærker. Jeg tør ikke tænke på hvordan jeg ser ud om et par uger hvis dette forsat skal være løsningen. Efter denne episode prøvede jeg selvfølgelig at indføre en sut – men endnu uden resultat.
Man kan ikke forestille sig hvad det betyder for hans far, som ikke har en chance. Han er så færdig når jeg kommer hjem, at han falder i søvn til Max’ godnat sang. Han har på det tidspunkt brugt to timer på at prøve at putte ham sommetider endda inklusiv tur i henholdsvis bil eller barnevogn – altid uden succes.
Har du et forslag til hvordan vi skal gribe det an i fremtiden?
Kan du evt. give et tip til hvor lang tid man skal blive ved med at gøre de samme ting før de evt. virker? Jeg ved godt at det er svært at svare på, men det kan være meget frustrerende aften efter aften at gå udmattet ud af soveværelset uden succes, og det nytter jo heller ikke at ændre ritualerne fra dag til dag. Men, hvordan ved man om man er på rette vej eller om det hele bare er til ingen verdens nytte?... Det virker i øjeblikket håbløst og som om at vi bruger en masse energi på den helt forkerte måde…
Tak for din brevkasse det er virklig en rigtig god hjælp at have i baghånden!
Mange Hilsner
Pernille
Annoncer
Sponsorerede artikler
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
2. februar 2026 | Sygdom | 7 mdr.
Hej Helen Tak for alle dine svar :) Min datter er nu 7.5 måned og vi har...
26. januar 2026 | Diverse | 6 mdr.
Påvirkning af trist mor på baby
Hej Helen Jeg har to overordnede spørgsmål, som jeg brændende ønsker svar og...
11. januar 2026 | Sovevaner | 9 mdr.
9 måneder - vil ikke sove i egen seng
Kære Helen Jeg skriver, da jeg gerne vil høre dine råd i forhold til min 9...
7. januar 2026 | Sovevaner | 5 mdr.
Svært ved at sove indendørs og puttes til natten
Hej Helen Det er et stykke tid siden, at jeg sidst havde brug for lidt...
27. november 2025 | Diverse | 7 mdr.
Kære Helen, Da min barsel snart slutter, tænker jeg meget over, om vi skal...
Viden om børn:
Ufrivillig natlig vandladning
Når børn tisser i sengen om natten, så kalder man det ufrivillig natlig vandladning, sengevædning eller Enuresis. Og der kan være flere årsager til at børn tisser i sengen om natten.
1. Arvelighed. Hvis mor og/eller far har tisset i sengen om natten, så er sandsynligheden for at barnet kommer til det større.
2. Hormoner. Det antidiuretiske hormon (ADH) udskilles fra hjernen om natten og skal nedsætte urinproduktionen om natten. Men nogle børn er lidt længere tid...
Skråstol
Børn har brug for at kunne bevæge sig frit for at udvikle sig bedst muligt. Børn der placeres i en skråstol vil sidde passivt og vil, hvis de sidder der længe, blive svage i nakke og ryg. Man kan sagtens vænne et barn til at sidde i en skråstol, hvis det har underholdning foran sig, og det kan være bekvemt for forældrene, men det er ikke det bedste for barnet.
Et barn skal have lov til at være på gulvet så meget som muligt. Det er på gulvet at barnet lærer at trille, krybe og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
Tusind tak for svar. Selvom jeg inderst inde godt ved, at der nok ikke er det store at gøre ved vore urolige nætter - andet end at vente på hun bliver større - så er det altid rart at vende det med dig alligevel.
Jeg synes det er så synd, at du aldrig ser alle de små søde, som vi snakker om. Så her er ihvertfald et billede af vores lille datter - det glade barn.
Kærlig hilsen Stine