Svar: Hovedet under vand og alt i munden
Kære Marianne
Det er meget forskelligt, hvornår børn lærer at dykke. Hvis man går til babysvømning vil barnet naturligt ofte stifte bekendskab med dyk, nogle gange lige fra starten andre gange først når man kommer på de videregående hold.
Hvis din dreng aldrig har prøvet at dykke og ikke er forberedt på at skulle have hovedet under vand, så vil han naturligt blive forskrækket, hvis du pludselig dykker ham under og han vil kunne forbinde det at bade med noget meget ubehageligt. Han vil ikke lukke af, fordi han er fuldstændig uforberedt. Det er i princippet en god idé at lade dykket være en naturlig del af det at være i vand og ikke lade det være en øvelse i sig selv.
Med den alder din dreng har, så tænker jeg at du, når han sidder i badekaret skal prøve at lade ham vende sig til vandet og til at 'lukke af' ved f.eks. at hælde vand over hovedet på ham. Igen skal han forberedes, så han ved at vandet kommer. Du kan hælde vand med en vandkande eller en lille spand. Og starte med at hælde vand på skuldrene, maven, ryggen, brystkassen, ørerne og tilsidst kommer så vand over hovedet. Det er en god idé at øve det hjemme inden I tager på ferie, så han er tryg ved det og stille og roligt lærer at han skal holde vejret, når der er vand over hovedet.
Jeg ved desværre ikke hvad alder dykkerefleksen forsvinder. Spædbørn har en naturlig evne til at lukke af inden de dykkes ned, puster man dem i ansigtet lige inden dykket, vil de f.eks. ofte lukke af. Hos ældre børn er det dog anderledes, men det ...
... betyder ikke at barnet ikke kan lære at dykke. Det skal bare foregå stille og roligt og på barnets præmisser og først når barnet er blevet helt tryg ved vandet.
Med hensyn til at putte ting i munden, så er det dejligt at han nu har lært at snegle, sand osv. ikke skal smages på :o)
Jeres dreng putter ting i munden fordi han kan lide det og fordi det lærer ham en masse om verden. Det er nemlig ikke nok at se, man er også nødt til at mærke, smage, lugte osv. for at lære og opfatte den verden der omgiver os.
Maurice Merleau-Ponty (1908-1961) var fransk filosof. Han påpeger at vi ikke ville kunne "se" hvad der er omkring os, hvis vi fra starten af livet kun har mødt verden med synet. Vi er nødt til at erfare verden ved at lugte til den, smage på den og røre ved den. Og med den medfødte trang til at putte så meget af verden i munden som muligt, så smager, lugter og berører børn ting på samme tid.
Merleau-Ponty har således beskrevet hvordan vi gennem sansning er i enhed med verden, at det er i sanseoplevelsen at bevidsthed og verden mødes. Det er derfor at lystfølelsen hos små børn er koncentreret om munden, først langt senere oplever vil glæde ved at observere ting på afstand, - når vi f.eks. ser fjernsyn.
Det er således helt naturligt at børn undersøger ved at putte i munden og det er noget tiden normalt ændrer på. Du bør naturligvis fortsat sikre at han ikke spiser fugleklatter og lignende, som naturligt ikke er sundt for ham :o)
Fortsat held og lykke med ham og rigtig god ferie:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer
Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
9. november 2026 | Udvikling | 19 mdr.
Hej Helen Vi har en datter på 19 måneder og er lidt i tvivl om, hvordan vi...
15. oktober 2026 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen. Jeg vil høre dig, om du kan vurdere hvorvidt der er behov for at...
14. september 2026 | Udvikling | 17 mdr.
Hej Helen Min datter er knap halvandet år, og jeg oplever ofte, at hun...
6. juli 2026 | Udvikling | 1 mdr.
Hej Helen. Vores datter på 6 uger har været urolig om aftenen næsten siden...
Viden om børn:
Pudendusblokade ved fødsel
Pudendusblokade er en bedøvelse af skeden og mellemkødet, som kan gives til kvinder, der er i fødsel.
Blokaden lægges oppe i skeden i slutningen af presseperioden, og den modvirker den voldsomme udspilingsfornemmelse, man føler, lige før barnet bliver født. Desuden virker blokaden bedøvende på mellemkødet, hvis man skal syes lige efter fødslen.
Pudendusblokaden er for de fleste lidt ubehagelig at få lagt, og den kan dæmpe presseveerne, så man som kvinde ikke kan...
Vuggedød - uventet spædbarnsdød
Den egentlige årsag til vuggedød eller pludselig spædbarnsdød kendes ikke. Men man ved, at der er visse faktorer, som har betydning. i 1980erne døde over 100 spædbørn hvert år uventet under søvn og siden 1990erne er antallet faldet drastisk. I dag er det under 10 børn om året i Danmark, der rammes af vuggedød.
Faldet i vuggedød skyldes i høj grad følgende anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen:
1. Læg altid barnet til at sove på ryggen. Hvis barnet sover på maven, er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.










