Svar: 4, måltid, hvornår? Og hvorfor er jeg så angst?

---

Kære Camilla

Nogle børn trives fint med skemad 3 gange dagligt og andre har behov for et 4 måltid. Hvorvidt man skal gå op til 4 måltider skemad afhænger også lidt af hvor meget mælk barnet indtager. Det kan altså være vigtigt at prioritere flaske/amning om eftermiddagen fremfor grød, hvis barnets mælkeindtag generelt er i underkanten. Hvorimod, hvis barnet drikker mælk nok og stadig virker sulten, så er 4 måltider skemad rigtig fint.

En plan for dagen til et 7 måneders barn kan se således ud:

Tidlig morgen 06: Flaske med mme

Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop

Formiddag 9.30: Tilbydes frisk frugt, evt lidt frugtmos, vand af kop

Puttes til formiddagslur

Frokost 12: Grøntsagsmos med kød eller fisk, ristede rugbrødsbjælker, agurkestænger og lignende i hånden. Vand af kop.

Puttes til middagslur med en flaske mme

Eftermiddag 16: En lille portion flerkornsgrød med frugtmos, frisk frugt i hånden, vand af kop. Det er dette måltid, hvor man nogle gange må tilbyde flaske med mme i stedet, for at mælkebehovet fortsat sikres.

Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk og stille og roligt mere og mere familiemad, ris med lidt sovs (boller i karry), indmaden af en frikadelle kommet i mosen, sovs af forskellig slags, kogte grøntsager, kartoffelbåde og lignende i hånden. Vand af kop.

Puttes til natten med flaske ca kl. 19.30-20

Sen aften 23-24: Flaske med mme

Med hensyn til yoghurt naturel, tykmælk og A38 3,5% så kan du godt tilbyde ham dette. Det er dog sådan at det anbefales at man ikke tilbyder for meget komælk og komælksprodukter før barnet er 9 måneder gammel. Og i den alder er mme stadig meget vigtig. Komælk og komælksprodukter kan som udgangspunkt indgå i madlavningen og på den måde får barnet stille og roligt mere familiemad - men jeg synes ikke du skal begynde at tilbyde yoghurt eller lignende som et dagligt indtag, når din dreng ikke er ældre. Han kan jo heller ikke lide det .. så er lidt grød med frugt meget bedre :o)

Med hensyn til bekymring, så er det normalt at man som mor bekymrer sig for sit barn. Bekymringerne går både på om barnet har det godt, om man kan handle hvis der sker barnet noget, om barnet vil vokse op og få et godt liv og meget andet. Og bekymringen går naturligvis også på "Vil andre kunne passe mit barn ligeså godt som jeg selv, vil de kunne aflæse ham, forstå hvad han vil eller ikke vil ...?"

Det er helt naturligt at man som mor har disse bekymringer, du vil jo det bedste for din dreng og du kan slet ikke kapere ...

---

---

... tanken om at der skal ske ham noget eller at han ikke skal have det godt. Men når det er sagt, så skal det jo heller ikke være sådan at bekymringen er svær at leve med. Du må ikke gå rundt og være så bange for at der skal ske ham noget, at det hæmmer jer i dagligdagen.

Det er vigtigt at du taler med din kæreste/mand eller får en samtale med lægen, hvis du oplever nogle af følgende tanker eller følelser:

- Du føler dig nedtrykt, du har svært ved at være glad og svært ved at se det sjove i forskellige ting, du ler ikke af de ting, som andre synes er sjove.

- Du føler dig rastløs. Du har en indre uro som gør at du ikke kan slappe af og hele tiden vil holde dig igang.

- Du sover dårligt, selvom du er træt, så kan du ikke falde i søvn. Dit hoved er fyldt med tanker og du kan ikke finde ro.

- Du føler at du kan sove hele tiden, du har slet ikke lyst til at stige ud af sengen, men ville ønske at du kunne gemme dig under dynen resten af dagen

- Du er bange for at dit barn er syg, at det fejler noget, at noget er galt

---

---

- Du er bange for at du selv er syg, du har måske problemer med hjertebanken, hovedpine, vejrtrækningen og du får tit ondt i maven

- Du er bange for at du skal dø. Angst for at du skal komme ud for en ulykke og at du vil dø fra dig barn

- Du bebrejder dig selv, du føler dig ikke god nok som mor. Du tænker at dit barn ville være bedre stillet med en anden mor end dig

- Du føler dig magtesløs, det er som om at almindelige ting i hverdagen ligger ud over din kontrol, du har ligesom ikke rigtigt styring med noget mere.

- Du er bange for at miste kontrollen, du tænker på om du kan gøre skade på dig selv eller dit barn. Du føler dig nogle gange desperat.

- Du føler at du lever i din egen verden og at alt omkring jer bare passerer forbi uden at du egentlig ved hvad der foregår

Hvis du kan nikke genkendende til en eller flere af disse følelser og tanker, så synes jeg du skal kontakte din læge og få en snak om hvorvidt den måde du har det på er okay, eller noget du skal have hjælp til at komme igennem. Som jeg har skrevet er bekymring normalt, det hører med til at være mor. Bekymringen vil altid være der - den er der nu, den er der også når du skal aflevere dit barn i institution, i skole, til den første hal-fest og når han flytter hjemmefra ... Bekymringen for at han har det godt og at det går ham vel vil altid være der. Der er graden at bekymring som skal vurderes.

Håber mine tanker hjælper videre på vej, fortsat held og lykke og knus herfra:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---