Svar: Mad, vuggestuestart og søvn
Kære Tanja
Dejligt at det går så godt med Silke og at hun trives på alle områder. Hun har behov for at få 400ml mme dagligt indtil hun er ca 12 måneder, den mængde er med til at sikre hendes jernbehov og det er vigtigt. Derfor råder man normalt til først at skære ned til en flaske mme dagligt lige inden 12 måneders alderen. Alternativt kan du nøjes med en flaske og så bruge mme i grød og mos - men det kan være lidt svært, da hun jo spiser mere og mere af jeres mad og det naturligt ikke er mælk I bruger i jeres madlavning. Du kan naturligvis også vælge at skære indtag af mme ned og så tilbyde jerntilskud i stedet. Her skal hun så have fuld dosis.
Med hensyn til søvn i vuggestuen, så lyder det som om at hun måske er begyndt at kunne nøjes med en lidt længere lur og ikke længere behøver 2 lure dagligt eller? De fleste børn vil fortsat i 10 måneders alderen sove godt med to lure, en formiddagslur og en middagslur og mellem 12-18 måneder begynder barnet så at kunne nøjes med kun en lur .. men nogle børn viser behov for kun en lur før og det er så helt okay. Et samlet søvnbehov på ca 3 timer i løbet af dagen som hun sover nu lyder rigtig fint.
Hvis en lidt længere lur er løsningen lige nu, så kunne man måske prøve at flytte den lidt så hun først puttes kl. 11 og sover til kl. 14 .. det kunne have betydning i ...
... forhold til puttetidspunkt om aftenen. Det vil også passe med at hun afkorter middagsluren i takt med at hun bliver ældre og begynder at kunne sove mellem f.eks. 12-14, og således både nå at få frokost inden og komme op i passende tid til at kunne sove igen om aftenen. Mit forslag er derfor at I i stedet for at vække hende, arbejder på om man evt. kunne putte hende lidt senere, så hun får en middagslur der tidsmæssigt for hele døgnet til at hænge bedre sammen for jer alle.
Med hensyn til at sidde hos hende til hun sover, så lyder det som om at det fungerer rigtig godt hos jer lige nu og jeg ser ingen grund til at I på nuværende tidspunkt ændrer på dette. Det er helt naturligt at hun i forbindelse med start i vuggestue osv. har brug for den tryghed at vide at I er der og at hun roligt kan lægge sig til at sove.
Lige nu opfatter hun jeres tilstedeværelse som trygt og godt, hvis hun begynder at tro at I skal lege, eller underholde, begynder at protesterer mod at skulle sove fordi I sidder der og det signalerer sjov, så skal I naturligvis gå. Så er hun inden i en anden fase, hvor der så må noget andet til, men lige nu er det fint at I er der og jeg synes det er godt at prioritere at bruge 1-15 minutter på det, fremfor 1 time, hvor hun græder og er ulykkelig:o)
Fortsat held og lykke, bibehold endelig den gode gænge:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Din guide til sund babyhud fra top til tå
Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
6. oktober 2026 | Diverse | 18 mdr.
Hvordan passer jeg på mig selv som fuldtidsmor?
Kære Helen Jeg kunne godt tænke mig lidt generel sparring på, hvordan man...
3. september 2026 | Diverse | 2 år, 8 mdr.
Valg af børnehave - 2 år, 8 mdr.
Kære Helen Vi skriver angående vores dejlige datter, som er 2 år og 8...
Viden om børn:
Dåb
Hvis du ønsker at få dit lille barn døbt i kirken, skal du henvende dig til kirkekontoret eller til præsten ved den kirke, hvor I gerne vil have jeres barn døbt. I aftaler så i fælleskab et tidspunkt for dåben, og I mødes også og taler om dåbsritualet, og hvordan det hele foregår.
I de fleste kirker foregår barnedåben som en del af søndagsgudstjenesten, men i nogle kirker arrangeres særlige dåbsgudstjenester f.eks. om lørdagen.
Før dåben skal I vælge mindst 2 og...
Laktulose
Laktulose er et middel, som bruges ved hård mave. Hvis du oplever, at dit barn ikke kan komme af med sin afføring, afføringen er knoldet og hård, måske virker dit barn til at have smerter i forbindelse med, at det skal have afføring - så kan læge eller sundhedsplejerske anbefale dig, at du giver dit barn laktulose.
Laktulose drikkes, og kan f.eks. gives til baby på en ske. Laktulose virker ved at binde vand i tarmen og derved blødgøres afføringen, så barnet lettere kan komme af...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.








