Annonce

Annonce

Svar: Afbrudt søvn - 9 mdr.


3. september 2008

Kategori:
Alder:
9 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Gry

Det er godt at høre at det går bedre med søvnen om dagen, der er dog ingen tvivl om at din datter søvn og søvnvaner generelt hænger sammen og får du ændret lidt det ene sted, så ændrer det også det andet ...

Du skriver selv: "Det eneste der som regel kan få hende til at falde til ro om natten, er hvis hun får et bryst i munden – jeg har ikke indtryk af at det handler om sult, men mere om trøst og at hun forbinder et bryst med søvn ...". Det har du fuldstændig ret i og det er her rigtig vigtigt at holde fokus på netop "hvad forbinder din datter med søvn".

Vi har alle nogle vaner, nogle rutiner, som vi behøver for at kunne overgive os til søvnen. Søvnassociationer hedder det. En søvnassociation er det vi forbinder med at skulle sove, det der får os til at falde til ro, det som gør os afslappede og parate til at overgive os til søvnen. Det er forskelligt hvad vi har behov for - nogen har brug for at læse, andre for at høre et bestemt stykke musik, atter andre sover bedst med en bestemt pude osv.

For små børn er søvnassociationen ofte det at blive ammet, at få en sut eller blive vugget. Det er helt naturligt for det lille barn at skulle finde roen og overgive sig til søvnen på denne måde. For det lidt større barn er det dog meget vigtigt at ændre på denne vane lidt hele tiden og tilføre barnet nye søvnassociationer - simpelthen fordi der ellers sker det du oplever: Barnet kan ikke sove uden brystet, barnet kan ikke sove uden sut, barnet kan ikke sove uden at ligge tæt og blive vugget af mor.

Det er derfor meget vigtigt at du nu ændrer putterutinen og tilfører din datter en ny søvnassociation, som I kan leve med allesammen - ikke bare nu, men de næste mange måneder. Hun kan f.eks. få en klud der dufter af mor. Den kan hun putte med, hun kan have den med, når hun skal sove ude, hun kan selv finde den i søvne og trække den til sig og den skal nusses og nulres, den dufter af mor, men giver ikke samme afhængighed som brystet og det at blive vugget og ligge tæt gør.

I skal ændre rutine hele døgnet. Det betyder at hun skal lære at falde i søvn uden brystet om dagen og hun skal lære at holde sig sovende uden at du giver sut eller lignende. Det er hårdt at ændre vaner, men det er alfa omega at I ændrer på rutinerne dagen igennem for også at opleve ændringen om natten.

Det er helt naturligt at børn i din datters alder sover motorisk uroligt, de vågner mange gange i løbet af ...


Annonce

... natten, ligger i stillinger som de ikke kan komme væk fra, har behov for hjælp til at blive lagt rigtigt igen osv. Det er også helt naturligt at man vågner mange gange om natten, lige skal have dynen om sig, eller sparker den af fordi det er varmt - det gør vi alle sammen, men det er her vigtigt at vi kan komme videre i søvnen uden at skulle stå op, eller have nogen til at hjælpe os ...:o)

Det er en rigtig god idé at lære din datter at sove der, hvor du ønsker hun skal kunne falde i søvn og sove godt - I hendes barnevogn og i hendes egen seng. Det er en rigtig god idé at holde fast i at hun skal sove der natten igennem og det er her også vigtigt at hun ikke længere bare automatisk lægges til brystet hele natten igennem - igen fordi hun så simpelthen ikke bliver i stand til at komme igennem søvnen uden. Du har fuldstændig ret - det handler ikke om sult, det handler om at hun har fået en dårlig søvnassociation. Derfor gentager mønsteret sig igen og igen både dag, aften og nat og der er desværre kun en til at ændre det ...:o)

Jeg ved godt at det er hårdt og jeg forstår godt at du giver op, når hun har grædt og skreget længe. Jeg går heller ikke ind for at hun skal græde i timevis, men måske kan du finde en midlertidlig løsning så hun ikke skal være så ulykkelig. Der er jo ingen der siger at hun bare skal puttes og så må hun græde. Hun kan jo stadig godt få lov til at mærke dig, mærke din nærhed, - du kan f.eks. lægge en madras på gulvet i børneværelset hvis I har et sådan. Så starter I med at sove hvor hun gerne skulle blive sovende. Hun falder i søvn der, hvor du gerne vil have hende til det uden at du skal flytte hende.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Dernæst kan du begynde at indføre andre ting som tryghed og beroligelse. Ligge tæt, give hende en klud, et stille "sshhh" eller "ssååå" - beroligende lyde og at kærtegne på en bestemt måde - gøre beroligende ting, som din datter normalt forbinder med at få trøst og så bruge disse ting igen og igen, så hun stille og roligt lærer at falde til ro ved dette i stedet for brystet. På sigt vil du så kunne fjerne dig mere og mere fra hende, du vil kunne berolige hende ved at holde i hånden eller ved bare at sige "det er okay, ssyyy, mor er lige her, sssååå" og så sover hun videre ...

Det er altså din datters søvnassociationer du skal arbejde med at få ændret og når det virker, så vil hun begynde at kunne sove langt mere sammenhængende.

Rigtig meget held og lykke med det:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

6. februar 2026 | Sovevaner | 3 mdr.

Sikring af familieliv med ked baby

Kære Helen Du kender jo til situationen fra mit sidste brev, og da min egen...

Læs hele brevet og Helens svar


28. januar 2026 | Sovevaner | 3 mdr.

Søvn og trivsel - 3 mdr.

Kære Helen Beklager alle brevene, men jeg er en anelse desperat og træt....

Læs hele brevet og Helens svar


20. januar 2026 | Sovevaner | 3 mdr.

Dagsrytme - 3 måneder

Kære Helen Jeg har prøvet at dele mine spørgsmål op. Mit første brev gik...

Læs hele brevet og Helens svar


19. januar 2026 | Sovevaner | 12 mdr.

Fortsat dårlig søvn efter dræn

Hej Helen Vi skriver til dig om vores datter, som lige er blevet 1 år....

Læs hele brevet og Helens svar


15. januar 2026 | Sovevaner | 11 mdr.

Urolige nætter - 11 måneder

Hej Helen, Vores søn på 11 måneder er startet i dagpleje. Det går godt...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Babysvømning

Der er mulighed for at gå til babysvømning i de fleste svømmehaller. Der findes også private hjem, med et opvarmet bassin, hvor man har små hold for babyer og deres forældre.

Babysvømning er godt for barnets balance, hvilket har betydning når barnet senere skal lære at sidde, kravle eller gå. Det at være i lunt vand, kender barnet også fra sin tid i livmoderen og når barnet er i vandet stimuleres alle sanser - ikke bare balancen, men også høresansen, lugtesansen (og nogle gange...

Læs mere i Babylex

Jern - jerntilskud præmatur

Børn, der er født for tidligt, har behov for jerntilskud, da de har mindre depot af jern ved fødslen og større væksthastighed. Jern tilskuddet startes 6 uger efter fødslen:

Fødselsvægt < 1500 gram: Ca 8 mg jern dagligt i 12 måneder
Fødselsvægt > 1500 gram: ca 8 mg jern dagligt til 6 måneder

Børn, som får mere end halvdelen af deres ernæring som modermælkserstatning, skal have ½ dosis jern, dvs. ca. 4 mg hver dag eller 8 mg hver anden dag.

Det...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusinde tak for dit svar på mit sidste brev vedrørende min dreng. Det varmede at blive mødt med forståelse og indsigt – i forhold til lige netop den problematik vi var i på daværende tidspunkt.

Venlig hilsen
Mor til dreng på 3 år


Annonce