Svar: Er det en fase? - 18 mdr.

---

Kære Jeanett

Det er helt normalt at børn i 1½ års alderen får en periode, hvor de er mere tryghedssøgende. De sover ofte også dårligt, vågner om natten med gråd og kan nogle gange skrige så højt at man bliver frygtelig urolig selv. De har også svært ved at overgive sig til søvnen, svært ved at sige godnat.

Det er en fase og det hænger sammen med at børn i denne alder begynder at få lidt fare-fornemmelse. Emil kan nu godt forholde sig til at I tager på arbejde og kommer igen. Det er stadig naturlig svært at sige farvel og han kan godt være ked af at blive afleveret, men han ved godt at I kommer tilbage og ikke har forladt ham. Det gør dog alligevel ondt at blive afleveret, det er jo så dejligt og hyggeligt bare at være hjemme :o)

Han oplever modstand, fare, når de andre børn tager legetøjet fra ham, skubber ham, ikke vil have ham med i legen. Han oplever modstand, når han klatrer op men ikke selv mestrer at komme ned, når han løber så stærkt at han falder og slår hul på knæet, når I tager fat i hans arm og holder ham tilbage, fordi han ikke må løbe ud på vejen.

Alt hvad han oplever i løbet af dagen skal bearbejdes, når han skal sove. Det gør at han har svært ved at sige godnat og det gør også at han sover utroligt dårligt og ...

---

---

... drømmer rigtig meget. Det er derfor ikke usædvanligt at børn i denne alder kan virke som om at de har mareridt, når de vågner og man må her tilbyde en tår vand, hjælpe med at blive lagt ned igen og finde roen, komme videre i søvnen.

For at imødekomme hans tryghedsbehov, så er det fint at du er i nærheden, når han skal sove. Du kan sætte dig og læse en godnathistorie for ham, så har han muligheden for at slappe lidt af, ligge stille, lade roen komme over sig, imens du læser og han lytter til din stemme. Bagefter synes jeg du skal gå, men hele tiden komme tilbage, betrygge ham i at han roligt kan lægge sig til at sove, at du passer på ham osv.

---

---

Hvis han har brug for at have dig i nærheden, så tag strygetøj, computer, vasketøj eller lignende med på værelset hvor han sover. Når du er i nærheden og samtidig laver noget praktisk, så har du mulighed for verbalt at berolige ham "mor er lige her, læg du dig ned, sove nu, mor passer på dig" osv. På den måde betrygger du ham og holder samtidig fast i at det er sovetid nu og netop det at han selv begynder at lægge sig ned i sengen er vigtigt i forhold til at falde i søvn der.

Jeg håber ovenstående forklaring giver en idé om hvad der foregår og at I også er hjulpet videre på vej:o) Held og lykke.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---