Annonce

Annonce

Svar: Kræsne børn - sødmælk eller letmælk?


29. marts 2004

Alder:
2 år, 2 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære trætte Tine

Jeg vil lige starte med at sige, at du som bosiddende i Danmark godt kan kontakte sundhedsplejen i din kommune, hvis du har behov for at få råd omkring dine drenge.

Med hensyn til mælk, så er det rigtigt at man nu anbefaler letmælk til bøn mellem 1-3 år, med mindre de er meget tynde eller har en meget ringe appetit. Letmælk indeholder ligeså meget calcium, vitaminer og mineraler som sødmælk, men det er fedtindholdet som er anderledes.

Du kan derfor godt forsøge at skifte drengens sødmælk ud med letmælk, for at se om det skulle have en virkning på deres appetit.

Når børn er kræsne, så bliver vi som forældre naturligt bekymrede for vores børns trivsel og det kan der da også være god grund til, hvis ikke barnet lærer at spise godt og varieret. Vi reagerer som forældre meget forskelligt, hvor nogle kræver at barnet skal smage først, før det erklærer at det ikke kan lide maden, går andre forældre straks igang med at lave noget andet mad for 'så får barnet da noget' og atter andre forældre lokker med belønning, i håb om at der så glider et par bidder ned.

Uanset, hvad løsning vi vælger, så er det vigtigt at vide, at det tager lang tid at ændre på dårlige spisevaner. Dine børn har det jo fint med den mad de får og har ikke noget ønske om at ændre på dette. De har også en utroligt god hukommelse og ved måske, at hvis de skubber tallerkenen til side, så får de nok noget andet og 'bedre' på et tidspunkt. Det er derfor meget vigtigt at I som forældre er enige om, hvordan I vil tackle dette problem og støtter hinanden i den beslutning I har taget.

Børn på to år vokser ikke så hurtigt mere og den naturlige interesse for at prøve noget nyt mad, er ofte ikke til stede. Du kan jo ikke tvinge dine børn til at spise, men du kan give dem en tallerken med valgmuligheder og så håbe at noget af det glider ned. Det kan godt være at det kun er majs den ene dag, men så spiser de måske lidt kød den næste.

Sørg for at der på rugbrødmadderne er både smørepålæg og kødpålæg, samt også lidt grønt ved siden af. Tilbyd dem også en tallerken med grønt før aftensmaden. Hvis der glider let ned her, ...


Annonce

... behøver du ikke gøre dig så mange bekymringer over, hvad der glider ned til aftensmåltidet.

Det er meget fint at du undgår søde sager og sukkerholdige drikke. Men figenpålæg og rosiner er, som du selv er inde på, også meget sødt og tilbydes derfor ikke dagligt. Vær også opmærksom på, hvor meget mælk/mælkeprodukter de får. De skal ikke have mere end ½ liter dagligt (incl yoghurt, ost mv). Mælk kan tage pladsen op for den rigtige mad.

Dine drenge skal spise selv og de skal have ro til at spise. Giv dem mad, som du selv spiser. Jeg synes du skal stille en tallerken foran dem med forskellige valgmuligheder og så lade dem gå igang. Nogle børn kan blive så stædige at de under ingen omstændigheder vil spise den varme aftensmad. Har situationen udviklet sig sådan kan det være nødvendigt i en periode at give dem smørebrød også om aftenen, simpelthen for at få dem til at glemme magtkampen, men hvis det handler om at barnet selv vil bestemme, hvad det vil spise og hver gang der bliver at en tallerken foran det, så skubbes den væk, barnet rynker på næsen, og erklærer 'det kan jeg ikke lide', så er det jo en lidt anden situation.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Jeg tror det er meget vigtigt altid at lytte til, hvad det er barnet fortæller en. Det er jo helt legalt hvis der virkelig er noget man ikke kan lide. Det handler om at finde ud af, hvorfor barnet skubber tallerkenen til side. Er det en måde at få opmærksomhed på, er det et led i barnets udvikling (trodsalder) eller har barnet et reelt andet ønske, som man måske godt kan opfylde. Nogle gange skal man overveje, hvad der er i vejen for at barnet får det, det gerne vil. Et barn som altid får 'nej' vil have sværere ved at respektere et 'nej' end et barn som en imellem føler sig forstået og imødekommet.

Så for at vænne tilbage til begyndelsen af mit brev, så tror jeg det er vigtigt at I som forældre finder ud af, hvordan I ønsker at tackle situationerne. Som forældre er det jo jer der ved bedst. Du ved hvad dine børn har bedst af at få og det er også dig der handler ind. Det der er i køleskabet er valgmulighederne.

Håber du kan bruge noget af ovenstående. Fortsat held og lykke med dem.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

5. februar 2026 | Kost og ernæring | 3 mdr.

NAN modermælkserstatning

Hej Helen Jeg har læst, at NAN modermælkserstatning kaldes tilbage, og jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


3. december 2025 | Kost og ernæring | 14 mdr.

Mad om eftermiddagen

Hej Helen. Jeg syntes det er lidt svært at finde ud af hvad der er en god...

Læs hele brevet og Helens svar


27. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mad til 7,5 måneder datter

Kære Helen, Det kunne være rart med rådgivning og gode forslag i forhold...

Læs hele brevet og Helens svar


20. november 2025 | Kost og ernæring | 13 mdr.

Mælk - 13 mdr.

Hej Helen. Jeg har et spørgsmål ift anbefalingerne omkring mælkeprodukt....

Læs hele brevet og Helens svar


3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mad, 7 måneder

Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Sexliv

Der er meget forskelligt hvornår både kvinden og manden har lyst til at genoptage sexlivet efter en fødsel. For nogle par går der mange måneder før de begge er parate.

Mange tror at det kun er kvinden der skal være parat, fordi det jo er hende der har født, men mænd der har oplevet deres kone føde og har set barnet komme ud af vagina, kan også have svært ved at genoptage sexlivet.

Efter fødslen er kvindes hormonbalance anderledes, end før hun blev gravid, og en...

Læs mere i Babylex

Forstoppelse

Hvis dit barns afføring er hård og knoldet, så har dit barn forstoppelse. Ofte vil barnet også have ondt i maven og være grædende. Børn der tilbydes modermælkserstatning får hyppigere forstoppelse, end børn der ammes. Men børn der ammes kan også godt få problemer med forstoppelse.

Får dit barn modermælkserstatning, skal du være opmærksom på, at blandingsforholdet er korrekt. Du kan også prøve at skifte till en anden type erstatning - der findes erstatninger, som er udviklet til...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Tusind tak for dit svar. Det var lige hvad jeg havde brug for!

Tak fra Emmas (18 måneder) mor


Annonce