Svar: Kræsne børn - sødmælk eller letmælk?
Kære trætte Tine
Jeg vil lige starte med at sige, at du som bosiddende i Danmark godt kan kontakte sundhedsplejen i din kommune, hvis du har behov for at få råd omkring dine drenge.
Med hensyn til mælk, så er det rigtigt at man nu anbefaler letmælk til bøn mellem 1-3 år, med mindre de er meget tynde eller har en meget ringe appetit. Letmælk indeholder ligeså meget calcium, vitaminer og mineraler som sødmælk, men det er fedtindholdet som er anderledes.
Du kan derfor godt forsøge at skifte drengens sødmælk ud med letmælk, for at se om det skulle have en virkning på deres appetit.
Når børn er kræsne, så bliver vi som forældre naturligt bekymrede for vores børns trivsel og det kan der da også være god grund til, hvis ikke barnet lærer at spise godt og varieret. Vi reagerer som forældre meget forskelligt, hvor nogle kræver at barnet skal smage først, før det erklærer at det ikke kan lide maden, går andre forældre straks igang med at lave noget andet mad for 'så får barnet da noget' og atter andre forældre lokker med belønning, i håb om at der så glider et par bidder ned.
Uanset, hvad løsning vi vælger, så er det vigtigt at vide, at det tager lang tid at ændre på dårlige spisevaner. Dine børn har det jo fint med den mad de får og har ikke noget ønske om at ændre på dette. De har også en utroligt god hukommelse og ved måske, at hvis de skubber tallerkenen til side, så får de nok noget andet og 'bedre' på et tidspunkt. Det er derfor meget vigtigt at I som forældre er enige om, hvordan I vil tackle dette problem og støtter hinanden i den beslutning I har taget.
Børn på to år vokser ikke så hurtigt mere og den naturlige interesse for at prøve noget nyt mad, er ofte ikke til stede. Du kan jo ikke tvinge dine børn til at spise, men du kan give dem en tallerken med valgmuligheder og så håbe at noget af det glider ned. Det kan godt være at det kun er majs den ene dag, men så spiser de måske lidt kød den næste.
Sørg for at der på rugbrødmadderne er både smørepålæg og kødpålæg, samt også lidt grønt ved siden af. Tilbyd dem også en tallerken med grønt før aftensmaden. Hvis der glider let ned her, ...
... behøver du ikke gøre dig så mange bekymringer over, hvad der glider ned til aftensmåltidet.
Det er meget fint at du undgår søde sager og sukkerholdige drikke. Men figenpålæg og rosiner er, som du selv er inde på, også meget sødt og tilbydes derfor ikke dagligt. Vær også opmærksom på, hvor meget mælk/mælkeprodukter de får. De skal ikke have mere end ½ liter dagligt (incl yoghurt, ost mv). Mælk kan tage pladsen op for den rigtige mad.
Dine drenge skal spise selv og de skal have ro til at spise. Giv dem mad, som du selv spiser. Jeg synes du skal stille en tallerken foran dem med forskellige valgmuligheder og så lade dem gå igang. Nogle børn kan blive så stædige at de under ingen omstændigheder vil spise den varme aftensmad. Har situationen udviklet sig sådan kan det være nødvendigt i en periode at give dem smørebrød også om aftenen, simpelthen for at få dem til at glemme magtkampen, men hvis det handler om at barnet selv vil bestemme, hvad det vil spise og hver gang der bliver at en tallerken foran det, så skubbes den væk, barnet rynker på næsen, og erklærer 'det kan jeg ikke lide', så er det jo en lidt anden situation.
Jeg tror det er meget vigtigt altid at lytte til, hvad det er barnet fortæller en. Det er jo helt legalt hvis der virkelig er noget man ikke kan lide. Det handler om at finde ud af, hvorfor barnet skubber tallerkenen til side. Er det en måde at få opmærksomhed på, er det et led i barnets udvikling (trodsalder) eller har barnet et reelt andet ønske, som man måske godt kan opfylde. Nogle gange skal man overveje, hvad der er i vejen for at barnet får det, det gerne vil. Et barn som altid får 'nej' vil have sværere ved at respektere et 'nej' end et barn som en imellem føler sig forstået og imødekommet.
Så for at vænne tilbage til begyndelsen af mit brev, så tror jeg det er vigtigt at I som forældre finder ud af, hvordan I ønsker at tackle situationerne. Som forældre er det jo jer der ved bedst. Du ved hvad dine børn har bedst af at få og det er også dig der handler ind. Det der er i køleskabet er valgmulighederne.
Håber du kan bruge noget af ovenstående. Fortsat held og lykke med dem.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få det perfekte, glødende og sunde look med Skøn Skincare
Hvis du ønsker at nyde velvære og luksus uden parfume, er der heldigvis mange lækre produkter, der kan give dig denne oplevelse. Gravide, småbørnsforældre og personer med parfumeallergi har ofte problemer med at finde produkter, der giver velvære og luksus uden parfume. Her introduceres SKØN ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
4. marts 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Vil kun ammes i søvn og afviser oftest flaske med MME
Kære Helen Jeg har en datter på 8,5 måneder, hvis våde bleer efterhånden er...
5. februar 2026 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen Jeg har læst, at NAN modermælkserstatning kaldes tilbage, og jeg...
3. december 2025 | Kost og ernæring | 14 mdr.
Hej Helen. Jeg syntes det er lidt svært at finde ud af hvad der er en god...
27. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen, Det kunne være rart med rådgivning og gode forslag i forhold...
20. november 2025 | Kost og ernæring | 13 mdr.
Hej Helen. Jeg har et spørgsmål ift anbefalingerne omkring mælkeprodukt....
Viden om børn:
Præmature allergidisponerede spædbørn
Hos meget små præmature allergidisponerede børn kan der være mere væsentlige ernæringsproblemer end allergiforebyggelse at tage højde for. Derfor må man altid tage individuelle hensyn, hvor det vigtigste er, at barnet kommer i trivsel.
Et præmaturt barn tilbydes samme allergiforebyggende diæt som mature allergidisponerede spædbørn. Modermælk er den bedste ernæring, og hvis dette ikke er muligt tilbydes barnet en special erstatning.
Det vides ikke, hvor længe det er...
Passiv rygning og børn
Små børn er særligt sårbare overfor passiv rygning, da deres organer endnu ikke er færdigudviklede.
Vi ved i dag at børn, som udsættes for passiv rygning, bliver oftere syge, og ofte også rammes hårdere af sygdomme. Børn, som udsættes for passiv rygning, har langt større risiko for at udvikle astmatisk bronkitis, astma, lungebetændelse og mellemørebetændelse.
Undersøgelser viser også at børn, som udsættes for passiv rygning i fostertilstanden og efter fødslen, vil...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.









