Brev:
Dagpleje, aflevering, stimulation, amning mv.

Hej Helen,
Jeg har skrevet til dig før, og har hu brug for dine råd igen :-)
Vores datter er nu snart 11 mdr. og har nu været hos dagplejen i 5-6 uger. De første par uger var hun vældig glad, når jeg afleverede hende om morgenen og ret træt om aftenen. Dernæst havde hun en periode på et par uger, hvor hun holdt fast i mig om morgenen, men dog var OK, når jeg gik. De seneste par uger har hun pludret, når vi går ind af havelågen (virker som om hun kan kende stedet nu og glæder sig), for så at græde højlydt, når hun kommer over i dagplejerens arme og fornemmer, at jeg er ved at gå.
Jeg har talt med vores dagplejer om det, og hun mener, at gråden blot er vores datters måde at vise, at hun kommer til at savne mig. Det er altid mig, der afleverer og min mand, der henter.
Vores morgner er egentlig ret rolige – vores datter får tøj på og spiser sin morgengrød og sidder lidt og leger, mens jeg bliver færdig.
Om eftermiddagen gør min mand en del ud af at være nærværende og have god tid, når de går hjem fra dagplejen, til fx at kigge på biler, hvilket hun godt kan lide. Når de kommer hjem, spiser de lidt frugt og leger, indtil jeg kommer hjem. Dernæst spiser vi aftensmad, vores datter får et bad, derefter får hun en ammetår og kommer i seng. Vores aftener foregår egentlig meget stille og rolige forstået på den måde, at det meget er det samme, vi gør hver aften, og at vi ikke har travlt.
De seneste par uger er hun dog blevet ret ”krævende” om eftermiddagen og aftenen og vil ofte ...
... ikke acceptere at blive sat på gulvet, men insisterer på at blive båret hele tiden. Og når jeg kommer hjem, er det helt tydeligt, at hun gerne vil ammes – og det bliver hun så :-) (Egentlig havde vi skåret amningerne ned til morgen og aften, men hun insisterer ret kraftigt på at få en tår, når jeg kommer hjem – hvilket nu også er meget hyggeligt).
Mine spørgsmål er nu:
- Er der noget vi/jeg kan gøre, så hun ikke bliver så ked af det om morgenen?
- Hvad kan være godt at gøre med hende om eftermiddagen, aftenen og i weekenden? Har hun mest ud af bare at være sammen med os (at få nærvær/opmærksomhed), eller er det også godt at tage en tur i fx svømmehallen, som vi også nogle gange gør? Det jeg tænker på er, hvorvidt hun får så mange indtryk i hverdagen, og derfor har brug for weekenden til at fordøje dem, eller om hun også godt kan klare større indtryk i weekenden?
- Jeg er lige startet på arbejde og har stadig alt min ferie til gode. Derfor er min plan at tage en fridag ca. hver 14 dag med henblik på at være sammen med vores datter og give hende en fridag fra dagplejen. Bør jeg evt. bruge flere fridage her i starten og så lade der gå lidt længere tid senere på året?
- Mit sidste spørgsmål går på stop af amning. Jeg har det fint med at amme hende morgen, eftermiddag og aften, men på et eller andet tidspunkt skal det jo stoppe. Hvornår vil være et godt tidspunkt at stoppe det på – hvilke ting i fx hendes adfærd skal jeg være opmærksom på?
På forhånd tak for svaret.
Hilsen Anne
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...
19. september 2026 | Amning | 11 mdr.
Hej Helen Beklager skriveriet. Men jeg vil lige uddybe lidt, da jeg...
18. september 2026 | Amning | 10 mdr.
Hej Helen Nu er vi i gang med lillebrors nedtrapning af bryst. Som du...
25. august 2026 | Amning | 10 mdr.
Hej Helen Efter 10 måneder med en amning, ingen troede var mulig, så tror...
4. marts 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Vil kun ammes i søvn og afviser oftest flaske med MME
Kære Helen Jeg har en datter på 8,5 måneder, hvis våde bleer efterhånden er...
Viden om børn:
Citrusfrugter
Hvis man har allergi overfor græspollen, så kan man nogle gange reagere på citrusfrugter som appelsiner og klementiner. Reaktionen vil ofte være kløe og hævelse af læber, mund og svælg. Og det bedste man kan gøre er ikke at spise de citrusfrugter, som man reagerer på.
Nogle børn vil også reagere med rødt udslæt om munden, når de spiser citrusfrugter. Det skyldes normalt frugtsyren, som generer barnets lidt sarte hud og handler således ikke om at barnet ikke tåler...
Lægeundersøgelser baby og børn
I Danmark er det fastlagt ved lov, at alle børn skal tilbydes forebyggende helbredsundersøgelser ved egen læge. Det anbefales at bestille tid hos lægen, når barnet er henholdsvis 5 uger, 3 mdr., 5 mdr., 1 år, 15 mdr., 2 år, 3 år, 4 år, 5 år og 12 år.
Undersøgelserne indeholder også vaccinationer og en samtale med lægen, hvor I taler om barnets trivsel, og om barnet udvikler sig som forventet. Lægen vil måle og veje barnet og her se, om barnet følger sin vækstkurve. Barnets...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.









